Den fjerde industrielle revolution buldrer derudaf og fusionerer de fremskridt, man har gjort indenfor eksempelvis kunstig intelligens, tingenes internet, big data, 3D-print og genteknologi. I dette modul dykker vi ned i nogle af de muligheder, dette medfører – såsom øget effektivitet og produktivitet – men også nogle af de udfordringer og dilemmaer, det fører med sig.
1. Muligheder og udfordringer
Innovation og digitalisering står højt på den politiske dagsorden for tiden – både på det globale plan og på det europæiske, nationale, regionale og kommunale plan. Det er der forskellige årsager til. Ifølge World Economic Forum står vi lige nu på tærsklen til den fjerde industrielle revolution, også kaldet Industri 4.0. Begrebet dækker over den hastige teknologiske udvikling, der finder sted disse år og som muliggør alt fra selvkørende biler, 3D-printere, kunstigt intelligente[1] robotter og droner og chatbots. Det er en udvikling, hvor automatiseret produktion digitaliseres i intelligente samarbejdende systemer, og hvor det fysiske og det digitale sammensmeltes fx ved brug af sensorteknologi i fabrikken eller anvendelse af samarbejdende robotter i produktionsprocessen[2]. Det, der adskiller denne industrielle revolution fra den første, anden og tredje er især hastigheden på den teknologiske udvikling.
Mange politiske beslutningstagere mener, at Industri 4.0 rummer et stort potentiale i forhold til at løse store samfundsmæssige udfordringer: Robotter og kunstig intelligens kan for eksempel være med til at øge effektiviteten og produktionen i erhvervslivet, og såkaldte exoskeletter[3] og forskellige brilleteknologier kan være med til at forebygge arbejdsskader og – ulykker. I sundhedsvæsnet kan kunstig intelligens bruges til at diagnosticere forskellige kræftformer, og robotter kan overtage eller hjælpe til med velfærdsopgaver på sygehuse og plejehjem, hvor der er stor mangel på arbejdskraft – en mangel, der ser ud til at blive større i de kommende år. Derudover kan anvendelse af data og droneteknologi optimere vores brug af energi og ressourcer og måske bidrage positivt til at modvirke klimakrisen.
Der kan med andre ord være mange gode grunde til at investere i innovation og digitalisering.
Nogle mener desuden, at Covid-19 pandemien har tydeliggjort, at digitalisering er en afgørende forudsætning for, at vi kan klare os godt som samfund, mens krigen i Ukraine har sat skub på den politiske vilje til at øge EU’s såkaldte strategiske autonomi i forhold til både produktion, forsvar og energi.
Den digitale omstilling har været undervejs og er blevet prioriteret politisk gennem længere tid. Danmark er på nuværende tidspunkt et af de mest digitaliserede lande i EU[4] og har f.eks. gennemgået en omfattende digital omstilling af den offentlige sektor siden årtusindeskiftet. Digitale løsninger som borger.dk, Digital Post, NemID og nu MitID er således efterhånden en integreret del af danskernes hverdag.
Samtidig er der også en række udfordringer forbundet med den digitale omstilling og vejen hen imod Industri 4.0. Dem skal vi se nærmere på med de følgende øvelser.
Del jer op i 4 grupper. Alle grupperne skal lave en kort præsentation for klassen om deres emne.
Gruppe 1: Cybertruslen
Gennemgå Rådets infografik om ’De største cybertrusler i EU’ og besvar spørgsmålene:
- Hvilke cybertrusler er de største i EU?
- Er der sket nogen udvikling i forhold til cybertruslerne? Hvilke er faldet, og hvilke er steget?
Læs artiklen fra Center for Cybersikkerhed og besvar spørgsmålene:
- Hvilke typer cybertrusler nævnes i artiklen?
- Hvad vurderes graden af dem til at være?
Gruppe 2: Manglende digitale kompetencer
Gennemgå statistikken fra Eurostat og besvar spørgsmålene:
- Hvilke lande ligger i toppen og bunden i EU i forhold til borgernes grundlæggende digitale kompetencer (Basic overall digital skills)?
- Hvor mange procent af de landes borgere har grundlæggende digitale kompetencer?
- Hvad er procentsatsen for Danmark?
- Hvad er gennemsnittet i EU?
- Hvad kan forklare de store forskelle på tværs af EU-landene?
Gennemgå statistikken fra Eurostat nedenfor og besvar spørgsmålene:
- I hvilke tilfælde er procentsatsen under 50%?
- På hvilke måder kan de lave procentsatser være en udfordring for EU?
Gruppe 3: Tech-giganterne og de digitale platforme
Læs Regeringens pressemeddelelse ’Ny ekspertgruppe skal støtte regeringens håndtering af tech-giganter’ og besvar spørgsmålene:
- Hvilke udfordringer med tech-giganterne nævnes i teksten?
- Er der nogen af udfordringerne, I har hørt om før eller mødt i jeres hverdag?
Gennemgå figurerne nedenfor fra Regeringens strategi vedrørende tech-giganterne og besvar spørgsmålene:
- Kender I tech-giganterne? Hvornår møder I dem i jeres hverdag?
- Hvordan har udviklingen været i tech-giganternes årlige omsætning? (fig. 1)
- Hvilke virksomheder var de mest værdifulde virksomheder i 2020? (fig. 2)
Gruppe 4: Kunstig intelligens
Se DTU’s video ’Introduktion til AI’ og besvar spørgsmålene.
- Hvordan defineres kunstig intelligens i videoen?
- Hvilke eksempler gives i videoen på områder, hvor der bliver anvendt kunstig intelligens i dag?
Læs afsnittet ’KI’s trusler og udfordringer’ i artiklen om Europa-Parlamentets ekspertgruppes konklusioner og besvar spørgsmålene.
- Hvilke trusler og udfordringer nævnes i artiklen?
- Kan du genkende nogen af dem fra din hverdag?
Noter
[1] Man bruger begrebet kunstig intelligens om maskiner, der er i stand til at genkende mønstre, lære og tage beslutninger på samme niveau som et menneske, f.eks. droner, der selv kan flyve på missioner og indsamle og bearbejde data eller streamingtjenester, der kan komme med forslag på baggrund af, hvad vi tidligere har set
[2] Region Syddanmark, september 2017: Robotter og automatisering
[3] Exoskeletter er en ny teknologi, der kan bruges som hjælpemiddel af den enkelte medarbejder til at holde kroppen i en bestemt position eller gøre det mindre belastende at udføre den samme bevægelse igen og igen. (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2021)
[4] Reference til EU publicering – DESI 2022