Kunne du forestille dig, at en politibetjent, der kører spritkørsel ville slippe med en advarsel fordi “han er en god kollega”? Kunne du forestille dig, at statsministeren kunne få sine modstandere fængslet, uden at de havde gjort noget som helst? Eller at USA’s præsident kunne ringe til Danmark og kræve en amerikansk rapper løsladt fra fængslet? Næppe.
I 1849 blev Danmarks grundlov vedtaget, og Danmark blev da til en retsstat. For at være en retsstat skal to formelle principper opfyldes. For det første skal lovgiverne selv holde sig til loven, det ligger bl.a. i tredeling af magten. For det andet er alle lige for loven.
Tredelingen af magten betød, at magten blev delt i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. I dag har Folketinget magten til at vedtage lovgivning (lovgivende magt), regeringen (dvs. Ministerierne) har magten til at sørge for, at lovene bliver ført ud i livet (udøvende magt), og domstolene har magten til, at dømme om lovene bliver fulgt (den dømmende magt).
Lighed for loven betyder, at alle har samme retsstatus – de vil blive behandlet ens af domstolene – uanset køn, religion, hudfarve, alder og økonomisk status (om man er fattig eller rig).
I dette forløb vil du lære, hvad ‘lighed for loven’ betyder i Danmark og i EU. Undervejs vil du se på dine egne oplevelser med lighed med loven og sammenholde dem med andres oplevelser. Du skal arbejde med løsninger på problemer omkring ulighed for loven.