Dette forløb handler om frisind i en europæisk kontekst. Materialet kan indgå som en del af et forløb om EU, demokrati, kultur eller danske værdier. Afhængigt af den sammenhæng, du anvender det i, kan du fravælge øvelser, der ikke passer til dit forløb. Det er ikke en forudsætning for at arbejde med dette materiale, at eleverne har kendskab til de politiske institutioner i Danmark og EU.

At være frisindet betyder, at man må tale, tænke og leve som man vil, samtidigt med, at man skal acceptere andre, der gør det forskelligt fra en selv. I Danmark vil mange påstå, at vi lever meget forskelligt, men man kan alligevel godt påpege at der findes en majoritet, som lever på en bestemt måde og der også findes minoriteter, der adskiller sig derfra. Det kan være folk med en anden etniskbaggrund end ens egen, en anden seksuel orientering eller folk der viser deres kulturelle identitet på en anden måde, end man er vant til.

I Danmark mener vi, at vi er frisindede. Vi var det første land til at frigive pornografien og det første land til at vedtage at homoseksuelle kan indgå i et registreret partnerskab. Men er vi stadigvæk et førende frisindet land? Og hvad er frisind i dag?

Forløbet giver dig et indblik i, hvordan unge fra andre europæiske lande forholder sig til begrebet frisind, men også hvordan det står til i deres lande. Forløbet giver dig også ved hjælp af øvelser mulighed for at dykke længere ned i forståelsen af værdien frisind.

Øvelse 1. Brainstorm – Hvad er frisind

Tidsforbrug: 5-10 min.

Gå sammen to og to, hvor I sammen skal prøve at definere frisind. Dette kan I gøre ved at nævne to scenarier, cases eller noget I har oplevet, der beskriver frisind.

Efterfølgende skal der laves fælles brainstorm på tavlen, hvor læreren skriver elevernes definitioner og eksempler op på tavlen.

Øvelse 2. Se filmen ”Frisind i en europæisk kontekst”

Tidsforbrug: 10min

Øvelse 3. Arbejdsspørgsmål til filmen

Tidsforbrug: 20min

I filmen nævner de franske unge, at to homoseksuelle godt kan blive viet i en kirke. Det samme siger de hollandske unge, mens de kroatiske unge ikke mener, det er muligt i deres land.

Danmark var det første land i verden, hvor to homoseksuelle kunne indgå i et registreret partnerskab. Den 26. maj 1989 vedtog folketinget ’Lov om registreret partnerskab’ og den 1. oktober samme år blev indgik to mænd registret partnerskab på Københavns Rådhus. Men det var først den 7. juni 2012 at folketing vedtog en ny ægteskabslov, der gjorde det muligt for to homoseksuelle at blive gift i kirken. Danmark blev dermed det 12. land i verden, der ligestillede homoseksuelles ægteskab med heteroseksuelles.

Men hvordan ser det ud i resten af Europa? I hvilke europæiske lande kan to homoseksuelle indgå ægteskab, i hvilke lande kan de indgå i et registreret partnerskab og hvilke lande anerkender dem ikke.

Inddel jer i tremandsgrupper og inddel de europæiske lande ind i de tre ovenstående kategorier med hjælp fra søgemaskiner.

Undersøg derefter hvorfor det ikke er strafbart at være homoseksuel i EU.

Øvelse 4. Værdiskala med dilemmaer

Tidsforbrug 15-20 min.

Lav Cooperative Learning-strukturen Værdilinje. Her skal eleverne selv tage stilling til dilemmaer i forbindelse med værdien frisind. De skal lave en fysisk værdiskala, hvor eleverne står spredt på en linje. Elevens placering repræsenterer vedkommendes holdning.

Læreren læser to modsatrettede udsagn op og viser hvor i lokalet, de, der er enige i udsagnet, skal stå. Elever skal stille sig tættest på det udsagn, de er mest enige i. Jo længere mod midten man står, jo mere er man i tvivl. Efter eleverne har placeret sig, spørger læreren et par stykker fra hver side og midten om, hvorfor de står der, hvor de står. Her skal eleverne argumentere for deres synspunkter.

Dilemmaer eleverne kan tage stilling til:

  1. Det er vigtigt, at man kan gøre, som man selv vil — Det er vigtigt, at man ikke gør noget, der gør andre sure eller kede af det
  2. Det er vigtigt, at man kan kritisere folks holdninger, religion og livsstil — Det er vigtigt, at man tager hensyn til folk med en anden holdning, religion og livsstil
  3. Når jeg er i udlandet, skal jeg tage hensyn til landets normer — Når jeg er i udlandet, skal jeg stadig tænke, tale og leve, som jeg vil
  4. Det er vigtigt at kunne være nøgen sammen med andre, fx gå i bad efter idræt — Det er vigtigt, at man selv sætter sine grænser i forhold til nøgenhed
  5. Det er helt i orden at være tiltrukket af nogen fra sit eget køn — Det er forkert at være tiltrukket af nogen fra sit eget køn
  6. Jeg tager det tøj på, jeg selv har lyst til — Jeg tænker på, hvad andre vil synes, når jeg vælger tøj
  7. Jeg passer meget på med, hvad jeg lægger op på sociale medier — Jeg er ikke bange for at lægge videoer og billeder op af mig selv på de sociale medier

Diskuter herefter i plenum, hvornår det kan være svært at tænke, tale og leve som man vil eller hvornår det er svært at lade andre gøre det samme. I kan komme ind på emner som kultur, normer, tolerance, mangfoldighed og frygten for at blive latterliggjort.

Øvelse 5. Diskussion af kulturens betydning

Tidsforbrug: 10-15 min.

Følgende punkter kan diskuteres i plenum, eller der kan arbejdes med dem i mindre grupper, hvor alle kommer på banen.

  1. Er det lettere eller sværere at være frisindet i et samfund med mange forskellige religioner, livsstile og nationaliteter? Hvorfor?
  2. Er det vigtigt, at borgere i Danmark har den samme kultur / er en del af den samme kultur?
  3. Hvis man er indvandrer eller efterkommer af indvandrere, er det så vigtigt, at man holder fast i den kultur man kommer eller stammer fra?
  4. Skal et land kunne forbyde livsvalg, fordi landet har en særlig kultur? (Livsvalg kunne være: at bære hijab, at have en bestemt religion, at gifte sig med en af samme køn mm.)
  5. Bør man overholde de skikke og normer, der hører til ens kultur? Eller er det vigtigere, at man gør det man selv synes er bedst?

Øvelse 6. Læserbrev

Tidsforbrug: 20min

I Danmark blev der den 30. juni 2018 vedtaget et tildækningsforbud i folketinget. Det betyder at folk, der dækker deres ansigter kan få en bøde. Det at maskere sit ansigt kan f.eks. være ved at bære burka. Derfor er loven også blevet omtalt burkaforbud. Men kan man forbyde folk at gå anderledes klædt, når man lever i et frisindet samfund? Mange af dem der stemte ja til forslaget mener, at det er undertrykkende for kvinder at gå tildækket og at man ved at forbyde det, giver kvinder deres frihed tilbage.

Skriv et læserbrev, hvor du argumenterer for eller imod tildækningsforbud i forhold til frisind. Det behøver ikke være din egen personlige holdning.

Inspiration