Dette forløb handler om tillid i en europæisk kontekst. Materialet kan indgå som en del af et forløb om EU, demokrati eller danske værdier. Afhængigt af den sammenhæng, du anvender det i, kan du fravælge øvelser, der ikke passer til dit forløb. Det er ikke en forudsætning for at arbejde med dette materiale, at eleverne har kendskab til de politiske institutioner i Danmark og EU.

Saras nye telefon ligger i lommen på hendes hættetrøje. Mens hendes lærer står og snakker ved tavlen, vender og drejer hun den i lommen. Endeligt ringer klokken. Sara løber over til sine venner, og de går sammen ud af klassen. På vej ud spørger Marc, om ikke han skal filme dem, mens de danser den dans, de lavede i går. Han har glemt sin egen telefon og vil gerne låne Saras. Hun tøver. Hun er bange for at telefonen skal ryge på jorden, men hun vil heller ikke være streng overfor Marc. Hun giver ham telefonen, og de stiller sig klar til at blive filmet. Ville du låne din telefon ud til dine venner? Eller til en fra parallelklassen? Eller til en du ikke kender så godt? Eller til en fremmed, der gerne vil lave et hurtigt opkald?

Det handler om tillid. Engang var tillid noget, man havde til familien og naboerne. Det var sjældent, at man var i kontakt med nogen, man ikke kendte i forvejen. Man havde tillid til hinanden, fordi man kendte hinanden. Hvis man ødelagde noget, der var nogle andres eller ikke overholdte en aftale, ville rygtet sprede sig og hele familien og landsbyen ville vide, hvad man havde gjort.

I moderne samfund er tillid ikke kun noget man skal have til folk, man kender. Når du handler på nettet eller møder nogen, når du er på ferie i udlandet, ved du ikke meget om den anden. Måske ved du ikke engang, om de faktisk er dem, de udgiver sig for at være. Alligevel kan man godt have tillid til dem.

Det kan endda være, at du ser en youtuber fra USA oftere, end du møder din nabo. Måske har du også mere tilfælles med unge i Asien, end du har med din bedstefar på 80 år. Dette kaldes kulturel globalisering [Vores kultur er ikke længere kun knyttet til lokalsamfundet eller Danmark. Ungdomskultur fra USA kan nu være vigtigere for os end fx dansk kultur. Vores kultur er derfor på nogle områder blevet global.].

Dette forløb handler om tillidskultur i europæiske, moderne og demokratisk samfund, samt i velfærdsstaten. Det behandler sammenhængen mellem tillid, demokrati og velfærd og diskuterer EU’s demokratiske udfordring som en tillidsudfordring.
Forløbet giver dig et indblik i, hvordan unge fra andre europæiske lande forstår tillid. Derudover er der forskellige øvelser, som alle er med til at give dig en større forståelse for værdien tillid.

Øvelse 1. Tillidsøvelse

Tidsforbrug: 10-15 min.

Her skal eleverne forforståelse sættes i gang.

En gruppe på 6-10 deltager stiller sig i en cirkel med en af deltagerne i midten. Der skal ikke være for stor afstand mellem eleverne i cirklen. Personen i midten gør sig helt stiv i kroppen med hænderne ned langs siden. En af eleverne i cirklen puffer nu til eleven i cirklen som skal lade sig falde – stadig stiv i hele kroppen. Eleverne i den anden side af cirklen skal nu puffe eleven ind mod midten igen. Det gælder om for eleverne i cirklen af skubbe eleven i midten rundt mellem sig. Det gælder for eleven i midten om at forblive stiv med hænderne ned langs siden. Byt person i midten så flere får prøvet.

Diskuter i plenum:

  • hvordan gik det?
  • havde personen i midten tillid til de andre?
  • gjorde I jer fortjente til tillid fra eleven i midten?
  • hvad skal der til for at man har tillid til hinanden?
  • hvordan gør man sig fortjent til andres tillid?
  • hvorfor er tillid vigtigt i et samfund?
  • hvorfor mon vi skal have om tillid i vores EU-forløb?

Øvelse 2. Se filmen Tillid i en europæisk kontekst

Tidsforbrug: 10 min.

Øvelse 3. Dine tillidscirkler

Tidsforbrug: 15-20 min.

Denne øvelse handler om, hvem eleverne stoler på. Eleverne arbejder sammen 2-og-2. Der skal hver have et cirkelark og et ark med personer og handlinger. Opgave:

  1. Klip personerne ud og placer dem på cirkelarket. De inderste stoler I mest på og de yderste mindst.
  2. Klip derefter handlingerne ud og placer dem efter, hvem I ville gøre handlingen for. Placer hos de yderste personer, du ville gøre den handling for.

Diskuter i plenum fx:

  • hvem er længst inde/ude og hvorfor?
  • hvilken handling kræver mest/mindst tillid og hvorfor?
  • hvad siger det om jer, at I har placeret personerne således?
  • Hvad bestemmer, om I stoler på folk eller ej? Udseende? Sprog? Om I har mødt dem ansigt-til-ansigt? Om de minder om jer selv?

Øvelse 4. Læs ‘Tillid, demokrati og velfærdsstaten’

Tidsforbrug: 20-25 min.

Tillid, demokrati og velfærdsstaten

I et demokratisk samfund er tillid meget vigtigt. I en velfærdsstat er tillid ekstremt vigtigt.

For at et demokrati skal fungere, skal vi tro på, at politikerne ikke snyder eller gør det modsatte af, hvad de siger. Vi skal have tillid til at andre borgere overholder de aftaler, vi har lavet som samfund – fx overholder loven. Dette gælder også på skolen eller i fodboldklubben.

Når man lever i en velfærdsstat, betaler man en del af sin løn i skat. Staten bruger pengene til fx veje, skoler og ældrepleje. Det kræver ekstremt stor tillid til samfundets institutioner. Hvis nu politikere eller skoleledere brugte pengene på store biler og dyr vin til dem selv, gad folk nok ikke betale så meget skat.

Udfordringen med tillid i demokratier er blandt andet, at jo større en gruppe er, jo sværere er det for medlemmerne at have tillid til hinanden. Man kan fx se, at jo mindre en kommune er, jo større tillid har borgerne til politkerne. Der er altså stor tillid til politikerne i Fanø Kommune der har 3400 indbyggere, men man kan forestille sig, at det er svært at have tillid til politikere og andre borgere i EU.

Det tyder dog på, at vi som befolkning bliver bedre og bedre til at stole på politikere og institutionerne langt væk fra os selv. Måske fordi vi bliver mere og mere vant til at omgås folk, som er forskellige fra os selv.

EU’s tillidsproblem

I noget tid har modstanden mod EU bredt sig i mange lande. Højreorienterede EU-skeptiske partier er blevet valgt ind og er vokset. Herhjemme er Dansk Folkeparti det andet største parti i Folketinget, og en del af deres succes er bygget på mistillid til EU. Klimaks ind til videre er, at briterne i juni 2016 stemte leave [dansk: forlad] til spørgsmålet om, de skulle blive i EU eller ej.

Der er dog stadig 51 % af danskerne, der har tillid til EU, mens der fx kun er 35 % af italienerne, der stoler på EU. En forklaring kan være den udbredte holdning at de nordeuropæiske lande får mere ud af at være en del af EU end de sydeuropæiske. En anden forklaring kan være, at tillid er en værdi, der er særligt vigtig i Danmark. Vi stoler på hinanden, på vores politikere og derfor måske også på EU.

(https://www.statista.com/statistics/646467/trust-in-the-european-union-italy/)

EU’s løsninger

EU er kommet med mange tiltag for at sikre sig europæernes tillid, fx Borgerinitiativet og Åbenhedsregistret.

Borgerinitiativet betyder, at hvis borgere og organisationer kan samle 1 mio. underskrifter for et forslag, skal Europakommisionen indkalde til en offentlig høring og tage stilling til forslaget. Det er altså en mere direkte vej for befolkningen til at få indflydelse på, hvad der sker i EU.

Åbenhedsregistret er en liste over organisationer og firmaer, der laver lobbyisme [Når organisationer eller firmaer forsøger at påvirke politikere til at lave eller fjerne en bestemt lov] i EU. Her skal skrives fx hvor mange medarbejdere man har, der laver lobbyisme, og hvilke sager man har forsøgt at få indflydelse på. Mange lobbyorganisationer har allerede registreret sig, men listen er frivillig, så derfor mangler der også mange af de magtfulde lobbyorganisationer.

EU forsøger altså at vinde folks tillid ved at give dem mere direkte indflydelse på lovgivningen og sørge for at alle ved, hvem det er, der forsøger at få indflydelse, når en lov skal vedtages.

Øvelse 5. Diskussion. Tillid i Danmark og EU

Tidsforbrug: 15-20 min.

Diskuter i plenum:

  • synes I, vi har tillid til hinanden i det danske samfund?
  • hvilke ting kan I gøre her, som I ikke ville gøre, hvis I var på ferie i et andet land?
  • hvordan kan man skabe mere tillid mellem mennesker i Danmark, Europa og verden?
  • har I tillid til politikerne på rådhuset? hvorfor / hvorfor ikke?
  • har I tillid til politikerne på Christiansborg? hvorfor / hvorfor ikke?
  • har I tillid til politikerne i EU? hvorfor / hvorfor ikke?

Inspiration