Dette forløb handler om kønsligestilling i en europæisk kontekst. Materialet kan indgå som en del af et forløb om EU, demokrati, ligestilling eller danske værdier. Afhængigt af den sammenhæng, du anvender det i, kan du fravælge øvelser, der ikke passer til dit forløb. Det er ikke en forudsætning for at arbejde med dette materiale, at eleverne har kendskab til de politiske institutioner i Danmark og EU.

 

I Danmark er 72% af alle kvinder i den erhvervsaktive alder på arbejdsmarkedet. For mænd er tallet 77,7%. I dagens Danmark er det derfor helt naturligt at kvinden arbejde.

Men sådan var det ikke for 60 år siden, da din bedstemor var barn. Der var de fleste kvinder hjemmegående, hvor de stod for den daglige husholdning, mens manden var på arbejde.

Nogle mener, at der er sket meget med ligestillingen. Husmoderen er en truet menneskeart i Danmark, kvinder og mænd har samme rettigheder og kvinder tager i dag oftere højere uddannelse end mænd. I dag kan drenge vise følelser, pleje deres hud eller være pædagoger og piger kan tale som en havnearbejder, være chef eller spille trommer i et heavymetal-band.

Andre mener, at der ikke er sket nok med ligestillingen. Piger bliver stadig opdraget til at være ansvarlige og venlige, mens drengene skal være modige og sjove. #Metoo-bølgen lærte os at mange kvinder stadigvæk ofte bliver seksuelt krænket af mænd med magt. Mænd tjener 13 % mere end kvinder og det er kun 35 % af cheferne i private firmaer, der er kvinder.

Dette forløb handler om ligestilling i Danmark, Europa og EU. Det handler om de kulturelle forskelle i Europa, der kan gøre det svært at lave fx fælles ligestillingspolitik. Det behandler husmoderens historie og EU-kommisionens forslag om kønskvoter og øremærket barsel.
Forløbet giver dig mulighed for at undersøge, hvordan det går med kønsligestillingen i Danmark i forhold til andre europæiske lande. I skal både se en film med unge fra Frankrig, Kroatien og Holland, der fortæller om kønsligestillingen i deres lande, men I skal også lave øvelser, hvor I får lov til at dykke dybere ned i kønsligestillingen i hele Europa.

Øvelse 1. Hjemme hos os

Tidsforbrug: 10-15 min.

En hurtig kvantitativ undersøgelse i klassen. Hvis det udsagn læreren siger passer i forhold til en selv, rækker eleven sin hånden op. Efter hvert spørgsmål tælles sammen og resultatet diskuteres. Start med at tæl hvor mange, der har en far og en mor (det kan godt være både pap-, sted- og plejeforældre) i husstanden.

Udsagn læreren kan komme med:

Hjemme hos mig…

  • … laver min mor oftest aftensmad
  • … taler jeg mest med min far om mine problemer
  • … arbejder min mor mere end min far
  • … er det min far der reparerer ting, når de går i stykker
  • … er min mor hjemmegående husmor
  • … bestemmer min far mest
  • … tjener min mor mest
  • … taler min far mest om politik
  • … gør min mor mest rent

Øvelse 2. Se filmen ”Kønsligestilling i Europa”

Tidsforbrug: 10min

Øvelse 3. Aflæs grafer

Tidsforbrug: 30min

I filmen fortæller de unge, hvor meget barsel mænd har i deres lande og andre forskelle på mænd og kvinder. Men hvor står er forskellen egentlig på mænd og kvinder i Europa?

Eurostat indsamler data om alle forhold i EU, ligesom Danmarks Statistik gør det i Danmark. Eurostat har også indsamlet data, der viser hvordan kønsligestillingen er i EU.

Gennemgå i klassen sammen, hvordan hjemmesiden er bygget op og hvordan man aflæser graferne

Link til statistik om ligestilling

Gå sammen to og to, og find to lande i gerne vil sammenligne med hinanden. Find derefter forskellige grafer, der fortæller om forskellen på mænd og kvinder i de to lande.
Giv til sidst en præsentation til resten af klassen, hvor I kommer med jeres bud på forskellene.

Øvelse 4. Diskuter øremærket barsel

Tidsforbrug: 25-35min

Læs først teksten og diskuter derefter i klassen, om øremærket barsel er en god idé. Kom også ind på, hvorvidt det er EU, Danmark eller den enkelte familie, som skal bestemme, hvem der skal på barsel hvornår. I kan også diskutere kønskvoter.
Lav derefter en værdilinje, hvor eleverne skal stille sig i den ene ende af lokalet, hvis de er for EU-kommissionens forslag om øremærket barsel og i den anden, hvis de er imod.

TEKST:

EU har i mange år forsøgt at fremme ligestillingen i Europa. De har fx forsøgt at få indført en regel om at alle bestyrelser skal have mindst 40 % kvinder. Mange lande stemte nej, og forslaget blev ikke vedtaget.

Et andet eksempel på, at EU har forsøgt at fremme ligestillingen, er ved at få fædre til at tage mere barsel. EU-kommisionen foreslog at begge forældre skal have minimum 4 måneders øremærket barsel [betyder at noget på forhånd er reserveret. Begge forældre ville altså have reserveret 4 måneders barsel, som de ikke kan dele med den anden]. I Danmark er det nu sådan at 4 månederes barsel er øremærket til den, der føder, og forældrene har så 8 måneder, de kan dele. I praksis tager mænd i gennemsnit 1 måned og kvinderne 10 måneders barsel (kilde: Danmarks Statistik)

Argumenterne for at øremærke barsel til begge forældre er, at mændene bliver mere knyttet til barnet og kvinder mellem 20 og 40 år får lettere ved at få job. Når din skole skal ansætte en ny lærer, kan det nemlig være, de vælger en 30-årig kvinde fra, fordi de frygter hun går på barsel i 10 måneder. Hvis de vælger en mand på samme alder, er det mest sandsynligt, at han kun er væk én måned.

Argumenterne mod at øremærke barsel til begge forældre er, at familierne selv skal bestemme. Hvis nu kvinden bedre kan lide at være på barsel, skal hun have lov til at være det alle 12 måneder. Det er ikke politikerne, og slet ikke EU, der skal bestemme, hvad den enkelte familie har lyst til.

Ministrene på området i EU har netop vedtaget to måneders barsel til hver forældre, som ikke kan overføres. Danmark var blandt de EU-lande, der stemte imod, men forslaget fik flertal i rådet. EU-parlamentet kan dog stadigvæk nå at lave om på det. Blandt nogle af EU-landene er der nemlig stor modstand mod forslaget. Særligt i de lande, hvor fædrene ikke tager så meget barsel – hvilket er i langt de fleste lande, fx også Danmark.

EU vil meget gerne lave fælles lovgivning, der giver bedre ligestilling. Men det har vist sig at være enormt svært at lave fælles lovgivning i lande, hvor kulturerne og familierne er så forskellige.

Inspiration