Foreningsliv og frivillighed er en af værdierne i Danmarkskanonen. Hvordan kan det være at danskerne er Europamestre i frivilligt arbejde? Hvad betyder foreningslivet for den sociale sammenhængskraft? Og hvordan bruger EU disse værdier strategisk for at binde europæerne tættere sammen?

Se introvideoen og fuldfør modulerne herunder.

 

Sådan bruger du materialet:

  1. Se introvideoen, hvor europæiske unge og eksperter diskuterer frivillighed og foreningsliv i en national og europæisk kontekst. Efter videoen kan I diskutere indholdet i grupper eller i plenum.
  2. Fuldfør modulerne herunder individuelt eller i grupper (2-3 lektioner).
  3. Svarene kan gennemgås på klassen.

Modulerne indeholder tekst, eksterne links og spørgsmål. UNI-Login og adgang til samfundsfag.dk er nødvendigt for at kunne svare fyldestgørende på spørgsmålene.

Teoretikere: Robert Putnam, Robert Keohane, Joseph Nye

Nøglebegreber: Foreningsliv, social kapital, socialisering, neoliberalisme, kompleks interdependens

Kernestof for Samf. A (stx): Indenfor studiet af sociologi skal eleverne lære om identitetsdannelse, kulturelle mønstre i andre lande, samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Modul 1: Frivillighed og foreningsliv i Danmark

I Danmark findes der mere end 83.000 foreninger. Alene idrætsforeningerne har mere end 2,5 mio. medlemmer. Det gør faktisk Danmark til det land i Europa, hvor foreningslivet og frivilligheden har det allerbedst. Hvorfor lægger så mange danskere så meget tid i en forening hver eneste uge? Sociologer påpeger, at frivilligheden giver os en følelse af velvære – “we need to be needed” lyder forklaringen. Derudover bidrager foreningslivet til et stærkt civilsamfund, der organiserer sig selv decentralt. Foreningslivet har en masse positive sideeffekter: Idrætsforeningerne styrker folkesundheden og den frivillige indsats skabe social sammenhængskraft og lærer deltagerne at tage medansvar for deres lokalmiljø.

Disse positive effekter er ikke gået myndighedernes næse forbi. Staten og kommunerne uddeler årligt mange millioner i økonomisk støtte til foreningslivet, fordi det virker understøttende for mange af myndighedernes prioriteter: Folkesundhed, demokratisk deltagelse og social sammenhængskraft. Og derudover bidrager muligheden for at dyrke sine interesser til mere tilfredse og lykkelige borgere.

 

Find sammen i grupper og svar på følgende spørgsmål

  1. Lav en liste over de foreninger i hver især er medlemmer af.
  2. Noter alle de positive effekter ved at være medlem af en forening. Hvad lærer I udover at blive bedre til fx fodbold?
  3. Formanden for DGI mener, at foreningslivet kan spille en stor rolle i forhold til integrationen af nydanskere. Læs artiklen og diskuter formandens pointer i gruppen.
  4. Den amerikanske politolog Robert Putnam har argumenteret for, at det amerikanske foreningsliv længe har været døende i takt med at borgerne er blevet mere individualistiske. Tror I at internettet (fx sociale medier og spil på nettet) kan bidrage til en lignende udvikling i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke?

Modul 2: EU vil bruge den danske civilsamfundsmodel

EU begyndte som et mellemstatsligt fællesskab, der skulle gøre det nemmere for medlemslandene at handle med hinanden. I 1956 var tanken, at et tæt handelssamarbejde med kul og stål ville umuliggøre en ny verdenskrig – den økonomiske interdependens ville gøre militær konflikt utænkelig for de stridende parter. Indenfor studiet af international politik (IP) er denne logik reflekteret i neoliberalismen, som blev beskrevet af Robert Keohane og Joseph Nye.

Siden er samarbejdet blevet udvidet til at omhandle fx kultur og uddannelse. Fx bruges der årligt 15 mia. euro på Erasmus+, som er et program der uddeler penge til mange tusinde foreninger, virksomheder og institutioner. Målet er at støtte ‘samarbejde og mobilitet’ – både indenfor de enkelte medlemslande og mellem landene. Mange af projekterne omfatter således organisationer og foreninger i flere forskellige lande, som udveksler erfaringer og udvikler fælles produkter og events.

Et program som Erasmus+ kommer naturligvis en masse europæere til gode, men EU-Kommissionen har også en bagtanke med uddelingen af de mange milliarder. I Danmark har politikerne længe været opmærksomme på, at der er mange sociale, økonomiske og sundhedsmæssige fordele i at støtte civilsamfundet – bl.a. foreningerne – og den model vil man gerne udbrede til hele Europa. Som beskrevet i teorien om kompleks interdependens vil disse mange møder mellem befolkningsgrupperne lede til en øget forståelse imellem Europas borgere og skabe en stærkere social sammenhængskraft i Europa. Nogle EU-kritikere mener derfor, at støtteprogrammer som Erasmus+ er en form for propaganda. “Man bider ikke den hånd, der fodrer en”, lyder et gammelt ordsprog.

I 2018 besluttede EU at fordoble Erasmus+-programmets budget til 30 mia. euro og i den forbindelse udtalte en højtstående EU-embedsmand: Erasmus er “essensen af et grænseløst Europa”. En anden udtalte at det skulle “styrke den europæiske identitet”. En anden sideeffekt ved Erasmus+ er at flere og flere par finder sammen på tværs af grænserne. Således har universiteternes udvekslinger af studerende resulteret i mere end 1 mio. babyer, hvis forældre har studeret i et andet EU-land.

Spørgsmål

1. Hvad var det oprindelige formål med EU?

2. Forklar sammenhængen mellem EU’s støtteprogrammer og teorien om interdependens.

3. Diskuter: Er kritikken af programmer som Erasmus+ berettiget?

4. Hvordan mener I, at man bedst kan styrke frivilligheden og foreningslivet i Danmark og Europa? Skriv tre gode forslag ned og diskuter dem med resten af klassen.