Kønsligestilling er en af de 10 værdier i Danmarkskanonen. Men er kønsligestilling et unikt dansk fænomen eller deler vi værdien med resten af Europa? Og hvad gør EU på området?
I videoen kan du se, hvad de unge mener om ligestillingen i Frankrig, Kroatien og Holland, mens forløbsplanen lader dig dykke dybere ned i emnet i både en dansk og en europæisk kontekst.
Sådan bruger du materialet:
1. Se introvideoen, hvor europæiske unge diskuterer den danske værdi. Efter videoen kan I evt. diskutere indholdet i grupper eller i plenum.
2. Fuldfør modulerne herunder individuelt eller i grupper (2-3 lektioner).
3. Svarene kan gennemgås på klassen.
Modulerne indeholder tekst, eksterne links og spørgsmål. UNI-Login og adgang til samfundsfag.dk er nødvendigt for at kunne svare fyldestgørende på spørgsmålene.
I 1915 betød en ny Grundlov i Danmark at retten til at stemme ved de nationale valg blev udvidet til også at gælde for kvinder. Ved samme lejlighed blev stemmeretten også tildelt tjenestefolk og andre uden egen husstand. Tidligere havde kun mænd fra samfundets øverste lag haft ret til at stemme og de udgjorde kun 15 % af befolkningen. Ligestillingen mellem de forskellige samfundslag og kønsligestilling har derfor en fælles historie i Danmark. Af samme årsag lød sloganet for ligestillingsforkæmperne i 1970’erne, ’Rødstrømpebevægelsen’: ”Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp!”
1970’erne og 1980’erne var i det hele taget en periode, hvor der skete meget for kønsligestillingen i Danmark. I 1973 kom den fri abort, i 1976 kom ligelønsloven, der skulle sikre samme løn for samme arbejde. Ligebehandlingsloven fra 1978 var den første danske lov, der forbød kønsdiskrimination
Én ting er dog, hvad loven siger, noget andet er, hvilke samfundsmæssige forandringer det medfører. I Danmark tjener mænd og kvinder for eksempel stadigvæk ikke lige meget, og kvinder er repræsenteret meget mindre i toppen af både det private erhvervsliv og den offentlige administration. Trods en barselslovgivning, der gør det muligt for forældrene i vidt omfang selv at fordele barslen, er det stadigvæk mødrene der tager langt det meste af barselsorloven.
I dag handler debatten om kønsligestilling stadigvæk om diskrimination og ligeløn, men også om så meget andet. Transkønnede og seksuelle minoriteters rettigheder falder ind under debatten om kønsligestilling, det samme gør debatten om øremærket barsel, kønskvoter, MeToo-bevægelsen, skønhedsidealer, hverdagssexisme og meget mere.
I dette forløb lægges der op til at anvende samfundsteorierne om diskurs til at forklare hvorfor lovene fra 1970’erne ikke med det samme har ført til fuld ligestilling. I kan med fordel anvende Michel Foucault eller Judith Butlers teorier om, hvordan der skabes handlerum for, hvad der er det rigtige for drenge og piger og hvordan opførsel, der opfattes som ’unormal’ straffes diskursivt eller socialt. Samt diskutere hvordan det kan påvirke samfundet i et større format. Læs om teoretikerne i jeres lærebog eller søg på nettet.
Et andet vigtigt emne i kønsligestillingsdebatten, er den binære kønsopfattelse, hvori menneskeheden opdeles i enten mænd/drenge eller kvinder/piger. I denne forbindelse har transkønnedes udfordringer og rettigheder fået et øget fokus de senere år. I Danmark har debatten især drejet sig om juridisk kønsskifte, hvor man kan ændre de informationer staten har om ens køn i pas, kørekort og personnummer, om medicinsk kønsskifte – hvor det i Danmark er Sexologisk klinik på Rigshospitalet, der har monopol på udredning og behandling, og om navneskift. Der har dog også været en debat om, hvorvidt den binære kønsopfattelse er dækkende. Den danske Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har således mere end 30 forskellige kønsidentiteter, ud over maskulin og feminin listet i deres ordbog.
Spørgsmål
Her kan du læse mere om:
Danmark er traditionelt blevet anset for at være et foregangsland på ligestillingsområdet, derfor var det også en overraskelse for mange da den danske beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) stemte imod et lovforslag i ministerrådet om at øremærke to måneders barsel til fædre. Danmark var dog i mindretal og forslaget blev derfor vedtaget alligevel. I dette modul skal I kigge nærmere på, hvordan det står til med ligestillingen i Danmark og i de andre EU-lande.
Opgaver i grupper af 2-3
– Bonusspørgsmål
Hvad kan de andre europæiske lande lære af Danmark og omvendt?
Har I opdaget nogle områder hvor Danmark klarede sig bedre/værre end I havde regnet med?
EU har ligestilling mellem kønnene indskrevet som en af sine centrale værdier i traktatens artikel 2. Derfor arbejder EU også løbende på at forbedre ligestillingen i de europæiske lande. Der er også en kommissær for ligestilling. Der er dog megen uenighed i landene om, hvorvidt kønspolitik er en af de ting, der bør falde under nationalt regi. I det europæiske initiativ om øremærket barsel som Danmark endte med at stemme imod, har meget af debatten her i landet således ikke handlet om hvorvidt øremærket barsel var en god idé, men meget mere om hvorvidt den burde komme fra EU.
EU-initiativet indfører to uger (10 arbejdsdage)s fædreorlov lige efter barnets fødsel eller adoption. Dette er tilsvarende de nugældende danske regler. Herefter får forældrene fire ugers barsel hver som ikke kan overføres hverken fra far til mor eller omvendt. Dette er nyt for Danmark, som indtil nu har haft 14 uger øremærket til moren og intet øremærket til faren men 32 uger til at dele imellem dem. EU-reglerne er minimumskrav, så de danske regler kan godt give mere barsel til forældrene.
Af mindre kontroversielle tiltag har EU gennemført direktiver, der indeholder detaljer for forbuddet mod diskrimination på arbejdsmarkedet. Der er også lovgivning med retningslinjer for hvordan staterne kan fremme kvinders integration på arbejdsmarkedet, herunder indenfor ansættelse, socialforsikring, muligheder for at arbejde som selvstændig. Det er dog op til EU-medlemslandene at implementere direktiverne og håndhæve dem.
De andre tiltag EU står for er lidt blødere. Kommissionens netværk af eksperter udgiver hvert år landerapporter, hvor det vurderes hvorvidt medlems- og kandidatlandene lever op til EU’s regler og retningslinjer. EU har også et institut for ligestilling, som arbejder på at finde den nødvendige viden til at introducere kønsligestilling som en værdi i befolkningen, til at vedtage den rette lovgivning, og til at omsætte lovgivning til faktisk forandring til fordel for ligestilling.
Opgaver i grupper
Grupperne fremlægger deres borgerinitiativer for klassen og ser hvor mange underskrifter de kan få.