I mange år har vi diskuteret kristendommens betydning for den danske kultur. Den kristne kulturarv skal forstås, som den påvirkning kristendommen har, på den måde vi lever. Kristendommens betydning er mest tydelig under højtiderne. Ved juleaften stiger besøgstallene i kirken, og omkring påske er der et hav af helligdage, som mange danskere dog ikke nødvendigvis bruger på at gå i kirke.
I 1990 var 89,3% af danskerne medlem af folkekirken. I 2018 var dette tal faldet til 75,3%. Der kan være mange årsager til, at flere og flere melder sig ud, men sikkert er det, at der hvert år bliver færre og færre medlemmer af folkekirken. Der er dog stadig et stort flertal af danskerne, som bliver konfirmerede – faktisk hele 69,7% af den danske ungdom i 2017. Men selv om en ganske stor del af de danske unge bliver konfirmerede, så viser en tidligere undersøgelse blandt de unge danskere, at kristendommen ’slet ikke’ er vigtig for at være rigtig dansk. Af de adspurgte unge mellem 18-27 år, var det faktisk hele 72%, som ikke fandt kristendommen vigtig for at kunne have en dansk identitet.
Danskerne bliver altså tilsyneladende mindre og mindre kristne, men de kristne ritualer og traditioner består dog alligevel. Man kan sige, at disse traditioner er med til at skabe rammen for et fællesskab, som ikke nødvendigvis beror på kristne værdier, men som anvender den kristne kulturarv som rammen for at være en del af noget større end sig selv. Men hvad med de danskere, som ikke deltager i de traditioner og ritualer, som er bundet op på den kristne kulturarv? Kan de slet ikke deltage i det danske fællesskab?
I dette modul skal I diskutere, hvad det egentlig vil sige, at vi har en kristen kulturarv i Danmark og i Europa.