Hygge er en af værdierne i den danske værdikanon. Hvorfor er hyggen så vigtig for danskerne, findes der hygge i resten af Europa og har fænomenet en skyggeside?
Se introvideoen og fuldfør modulerne herunder.
Samlet varighed: 2-3 lektioner.
Sådan bruger du materialet:
Modulerne indeholder tekst, eksterne links og spørgsmål. UNI-Login og adgang til samfundsfag.dk er nødvendigt for at kunne svare fyldestgørende på spørgsmålene.
Hele familien er samlet hjemme i sofahjørnet. Pejsen knitrer, og stearinlysene flakker. På bordet står der lidt lækkert – slik, snacks, kager, alkohol eller noget af alt det andet, vi egentlig ikke må indtage. Rummet fyldes af fjernsynets dæmpede lyde eller familiens spredte snak. Ingen dominerer samtalen. Og ingen farlige emner er på dagsordenen, for det afgørende er selve samværet.
Sådan beskrev antropologen Jeppe Trolle Linnet det danske hyggebegreb overfor Kristeligt Dagblad i 2009. Dertil kan man tilføje at hygge går ud på at skabe et rum, hvor hierarkier ophæves og alle er lige i samværet med hinanden. Vi danskere tror ofte, at hygge er et unikt fænomen – noget der kun dyrkes i vores land – men det er langt fra tilfældet. Ordet stammer faktisk fra norsk, hvor det stadig bruges, når man hilser på folk, men den danske hyggeforståelse kan bedst oversættes til koselig. I Canada betyder ordet homeyness næsten det samme.
Ifølge Jeppe Trolle Linnet er det enestående ved den danske hygge i stedet, at vi tillægger begrebet så stor værdi for vores nationale selvforståelse. ”Det angiver sammenhænge, hvor der er en særlig nærhed, typisk i hjemmet sammen med familien eller sammen med særligt nære venner”, forklarede han til Kristeligt Dagblad. Det må helst ikke blive for farligt, og konflikter skal undgås, og i den sammenhæng sørger pejsen, fjernsynet, snacks og ”nusseting” for at man vender opmærksomheden udad og dæmper diskussionslysten.
Nogle samfundsforskere mener, at hyggen er nært beslægtet med den økonomiske og magtmæssige lighed i det danske samfund. Det 19. århundredes andelsbevægelse og det 20. århundredes velfærdsstat har skabt en nation, hvor det er upassende at dyrke hierarkier og magtrelationer. Danmarks GINI-koefficient er fx blandt de laveste i verden, om end uligheden har været let stigende gennem de seneste år.
Et anden statistisk indikator, der kan medvirke til at forklare danskernes behov for et lighedsskabende rum er Hofstedes Power Distance Index. Accepten af hierarkier på arbejdspladsen og i familien er ekstremt lav i Danmark – noget som eksempelvis også giver sig udslag i fraværet af tiltaleformen ”De” i det danske sprog. Denne antiautoritære indstilling reflekteres i hyggen, hvor alle er med på lige vilkår. Det er fx ikke usædvanligt at skåle med chefen til en danske firmajulefrokost – et utænkeligt scenarie i Frankrig, hvor magtdistancen mellem menige ansatte og chefen er stor.
Den danske hygge er bestemt ikke unik i verden, men som Jeppe Trolle Linnet påpegede i artiklen, er det unikke nærmere, hvor stor betydning danskere tillægger hyggen. Derved bliver hyggen nærmere et symbol på et lige og homogent samfund, hvor de indviede forstår præcist, hvornår man skal lade paraderne falde og tænde op i brændeovnen.
Arbejdsspørgsmål
I november 2016 skete der noget højst usædvanligt på det britiske bogmarked. Her kom ikke mindre end ni nye bøger på markedet, der alle handlede om hygge. ”The little book of hygge”, ”how to hygge” og ”the cozy life” hed nogle af titlerne. En af bøgerne blev solgt i 46.000 eksemplarer og senere udgivet i 23 lande. Året efter blev ordet hygge optaget i den officielle tyske ordbog og over hele Europa sælges alt fra stearinlys til uldsokker med henvisning til det danske fænomen. En britisk forsker gik så langt som til at sige, at det var ”vikingernes anden invasion”.
Hvorfor er det blevet så populært at hygge i udlandet? Læs de to nedenstående artikler og svar på arbejdsspørgsmålene. Læsetid: 20-30 minutter.
The Hygge Conspiracy. The Guardian, 22. November 2016
Derfor er ordet hygge så særligt for os. Videnskab.dk, 6. februar 2018
Arbejdsspørgsmål
Nogle samfundsdebattører har påpeget, at hyggen ikke er et unikt dansk fænomen og at begrebet fungerer som en en social og kulturel markør: “Vi hygger, altså er vi danske”, lyder det. Således bliver hyggen et socialt indforstået begreb, som bruges til at skelne mellem de indviede “ægte” danskere, og de der aldrig kan blive helt danske, fordi hyggen skal indsocialiseres fra barnsben. Derfor er hyggebegrebet socialt ekskluderende overfor fremmede, lyder det.
Kritikere af dette argument mener, at hyggen derimod er noget af det bedste det danske samfund kan præstere: Det er et rart rum, hvor hierarkier opløses og alle er velkommen. Det er netop en nøgle til at blive del af danske fællesskaber, siges det.
Arbejdsspørgsmål