Dette forløb handler om forskellige velfærdsmodeller i Europa, deres fordele og ulemper og om velfærdsstatens udfordringer i en globaliseret verden. Materialet kan indgå som en del af et forløb om EU, velfærdssamfundet eller danske værdier og Danmarkskanonen.  Forløbet tager to lektioner at gennemføre.

I Danmark er vi glade for vores velfærdssystem. Det sikrer, at alle borgere har et sikkerhedsnet under sig. Vores velfærdssystem betyder, at det f.eks. er gratis at gå på hospitalet og få en uddannelse. Men det sikrer også, at vi modtager kontanthjælp, hvis vi skulle blive arbejdsløse og folkepension, når vi bliver gamle. Det velfærdssystem, vi har i Danmark, adskiller sig fra andre velfærdssystemer rundt omkring i verden og i Europa. I Danmark betaler vi til velfærdssystemet gennem skatten, men det er ikke i alle lande, at det fungerer på den måde.

I dette forløb får I et indblik i, hvad unge europæere i andre lande tænker om deres eget velfærdssystem og det danske. I skal også gennemføre øvelser, der giver jer mulighed for at få en større forståelse for velfærdssamfundet i en europæisk kontekst.

 

Øvelse 1: Mit velfærdsforbrug

Tidsforbrug: 5 min.

Eleverne skal starte med at lave en individuel liste med alle de velfærdsydelser, de har modtaget siden de blev født.

Efterfølgende gennemgår eleverne deres lister i plenum, hvor læreren laver en fællesliste.

Eleverne slutter øvelsen af med at fuldende listen med velfærdsydelser ved at tilføje ydelser, de ikke selv har gjort brug af.

Øvelse 2: Se filmen

Tidsforbrug: 10 min.

Se filmen Danmarkskanonen i Europa: velfærdssamfundet

Øvelse 3: Fagtekst om de tre velfærdsmodeller

Eleverne skal læse den nedenstående tekst om de tre velfærdsmodeller og efterfølgende svare på, hvilken model der gør sig gældende i Frankrig, Holland og Kroatien, ud fra det de unge har fortalt i filmen.

De tre velfærdsmodeller

Det danske velfærdssystem er det, man kalder den universelle velfærdsmodel, hvilket er en model, hvor alle betaler til modellen, og alle har ret til de samme ydelser. Alle har derfor ret til blandt andet gratis skolegang, sygehusbesøg og kontanthjælp. Det hele finansieres gennem skatten. Der er kun tale om den universelle velfærdsmodel, hvis alle borgere betaler, og alle borgere modtager. I de andre nordiske lande har de også det universelle velfærdssystem. Men det er ikke det eneste velfærdssystem, der findes.

I Tyskland har de f.eks. et velfærdssystem, der er baseret på forsikringer. Den enkelte borger betaler til en forsikring, der så til gengæld betaler for sygehusbesøg og giver en penge at leve for, hvis man bliver arbejdsløs. Systemet kaldes for den selektive velfærdsmodel. Det skyldes, at man kun modtager den service, man selv har betalt for gennem en forsikring. Det betyder også, at man skal have et arbejde, hvor man får udbetalt løn, før man kan betale til sin forsikring. Det er dog ikke alle velfærdsydelserne, der betales gennem forsikringer, en lille del betales gennem skatten.

I England er de sociale ydelser meget små, og man skal kunne bevise, at man er fattig for at få dem. Denne velfærdsmodel kalder man den residuale velfærdsmodel. Residual betyder resteneller til overs, og den redder altså kun dem, der ikke kan klare sig selv. Den residuale velfærdsmodel er altså en model, der kun giver service til dem, der ikke kan betale for sig selv.

ModelUniverselle velfærdsmodelSelektive velfærdsmodelResiduale velfærdsmodel
FormålAt sikre alle borgereAt sikre dem der betalerAt sikre de der ikke kan selv
Hvem betaler?Alle gennem skattenDe der er forsikretAlle gennem skatten
Hvor store sociale ydelser?StoreKommer an på hvor god din forsikring erSmå
Hvor?Fx Danmark, Sverige og NorgeFx Tyskland og Frankrig og HollandFx England
Figuren viser forskelle på de tre velfærdsmodeller

I filmen taler de andre unge mennesker og deres hjemlands velfærd. Hvilken velfærdsmodel tror I der er i Frankrig, Holland og Kroatien ud fra det de unger siger? I må gerne se filmen igen.

Nederst på siden kan I finde links, der kan hjælpe jer.

 

Øvelse 4: Den bedste velfærdsmodel

Der er mange fordele og ulemper ved de tre velfærdsmodeller. F.eks. er den universelle model meget dyr, da den giver lige muligheder til alle. Derudover kræver den også en høj grad af tillid, da vi har tillid til, at folk betaler deres skat og ikke misbruger velfærdsydelserne. Den selektive model er ikke dyr for staten, men for den enkelte borger kan den være dyr, da man selv skal betale til sine forsikringer. Den residuale er ikke dyr for staten, men den enkelte borger kan enten have meget få udgifter, hvis man f.eks. ingen børn har og aldrig har været syg. Den kan omvendt også koste mange penge, hvis man bliver syg.

I skal nu i grupper lave en liste med ulemper og fordele ved de tre velfærdsmodeller. Til sidst skal I præsentere den model, I synes er den bedste for resten af klassen og argumentere hvorfor.

 

Øvelse 5: Min egen velfærdsmodel

Danmark er medlem af EU. Selvom Danmark er medlem af EU, kan vi sagtens have vores eget velfærdssystem. Men nogle gange kan det være problematisk. For skal en person fra Danmark, der arbejder i Tyskland og derfor ikke betaler skat i Danmark, have de samme velfærdsmuligheder, som dem der bor i Danmark, eller dem der bor i Tyskland? Og hvad med en person der kommer fra Polen, men arbejder i Danmark. På mange måder ville det være lettere, hvis alle landene i EU havde den samme velfærdsmodel.

I skal nu i grupper sammensætte jeres egen velfærdsmodel, der ville kunne bruges i hele EU. I må gerne tage elementer fra alle tre velfærdsmodeller, når I sammensætter jeres egen. Husk at det kan være svært at omvende et helt land til at overgå til en ny velfærdsmodel. Derfor skal I prøve at gøre det spiseligt for alle.

Til slut skal I præsentere jeres nye velfærdsmodel for resten af klassen. Lav gerne figurer og tegninger, der illustrer den.

Nederst på siden kan I finde links, der kan hjælp jer.