Tillid er en af de 10 værdier i Danmarkskanonen. Hvorfor er danskerne så tillidsfulde? Stoler andre europæere lige så meget på hinanden? Og hvad gør EU for at øge tilliden og bekæmpe korruption i Europa?
Se introvideoen og fuldfør modulerne herunder.
Samlet varighed: 2-3 lektioner.
Sådan bruger du materialet:
Modulerne indeholder tekst, eksterne links og spørgsmål. UNI-Login og adgang til samfundsfag.dk er nødvendigt for at kunne svare fyldestgørende på spørgsmålene.
Danskerne stoler på hinanden. Faktisk har vi så høj tillid til hinanden, at man sjældent bemærker, hvordan den kommer til udtryk. Turister spærrer ofte øjnene op, når de får øje på en ubevogtet barnevogn udenfor en café eller ser de mange ubemandede vejboder om sommeren. I mange lande er det utænkeligt, at borgerne selv kan låse sig ind på bibliotekerne, når der ikke er ansatte til stede. Den danske tillid er uden tvivl exceptionelt høj. Hele 80% af landets indbyggere mener, at man generelt ”kan stole på en fremmed” – dette betegner den amerikanske sociolog Robert Putnam som graden af social kapital.
Den høje grad af social kapital i Danmark giver ikke alene en mere tryg følelse i hverdagen – den har også en positiv indvirkning på nationaløkonomien. I et land som Tyrkiet, hvor kun 12% mener at man kan stole på en fremmed, bruges der store ressourcer på at holde øje med hinanden. Stort set alle skoler og hele boligkvarterer er omgivet af høje metalhegn og videokameraer, der skal afskrække de kriminelle. Alle der skal ind og ud må vise ID-kort eller sige et kodeord. Handels- og arbejdskontrakter er ekstremt lange og indviklede, for alle vil sikre sig mod at blive snydt. Disse foranstaltninger kalder man også transaktionsomkostninger, hvilket er et udtryk for det samfundsøkonomiske tab der opstår, når den sociale kapital er lav.
Men den danske tillid rækker ikke ind i himlen. Robert Putnam har også kortlagt, hvordan en persons tillid kan være begrænset til en bestemt etnisk eller social gruppe – også kaldet ”bridging”. Undersøgelser har vist at danskernes tillid til andre etniske danskere er markant højere (90%), end den er til muslimer (55%), mens muslimerne faktisk stoler mere på etniske danskere end på hinanden. Denne relativt store mistillid mellem etniske grupper vil utvivlsomt blive en udfordring i fremtiden.
Mange af Danmarkskanonens ti værdier deler vi med resten af Europa, men når det kommer til social kapital, er Danmark i en klasse for sig. På dette kort kan du se graden af tillid i EU’s medlemslande. Europæerne er blevet bedt om at angive, hvor meget tillid de har til deres landsmænd på en skala fra 1-10. I gennemsnit svarede danskerne 8,3, hvilket er det højeste i hele Europa. Franskmændene svarede derimod blot 5,0 i gennemsnit.
Hvis man ser på tilliden til politikere og medier, tegner der sig dog et noget mere nuanceret billede. I 2017 gennemførte Eurobarometer en stor undersøgelse, der sammenlignede graden af tillid til politikere, medier og myndigheder i forskellige europæiske lande. Her viste det sig, at Danmark faktisk halter lidt bagefter nogen af de lande vi plejer at sammenligne os med. Som det fremgår af undersøgelsen fra Eurobarometer, har befolkningerne i både Holland, Sverige, Luxembourg, Finland og Tyskland mere tillid til deres regering end danskerne har til deres. Dog ligger Danmark markant over gennemsnit for alle EU-lande.
Tilliden til medierne er også relativt høj i Danmark, hvis man sammenligner os med resten af Europa, men vi indtager langt fra den førerposition vi gør i forhold til den generelle tillid mellem mennesker.
Hvis man ser man på tilliden til retssystemet, så ligger Danmark helt i top i EU. Vi stoler altså på at alle behandles lige og at de danske dommere ikke kan påvirkes af politikere eller magtfulde borgere.
Du kan se hele undersøgelsen fra Eurobarometer her.
EU har ikke en decideret politik om at opbygge en højere grad af tillid i medlemslandene, men mange af unionens programmer og tiltag har utvivlsomt den effekt. Socialforskeren Anders Bergh fra Lund Universitet har eksempelvis argumenteret for, at EU’s indsats for at styrke retsstaten og mindske korruptionen i de nye medlemslande kan føre til et højere niveau af social kapital blandt indbyggerne. Tilliden på tværs af medlemslandene kan desuden forventes at blive øget af initiativer, der fører europæerne sammen som studieprogrammet Erasmus eller arbejdskraftens frie bevægelighed. I øjeblikket gennemfører EU-parlamentet et pilotprojekt, hvor 18-årige får en gratis interrailbillet, så de kan lære deres europæiske naboer bedre at kende.
Tillid er godt, men kontrol er bedre, er et velkendt udtryk. I et højtillidssamfund som det danske sparer vi mange penge på fraværet af kontrolmekanismer (transaktionsomkostninger), men globaliseringen medfører nye udfordringer. Manglen på kontrol resulterede i at skattemyndighederne udbetalte mere end 11 mia. kroner til en udenlandsk svindler i 2015 – sagerne skulle kun forbi én medarbejder i SKAT. Korruptionen er i den grad blevet grænseoverskridende og den høje grad af tillid betyder, at Danmark klarer sig bedre end mange andre lande – hele 37% af europæiske virksomheder angiver at korruption er et stort problem i det daglige arbejde. 60% er enige i at personlige forbindelser og bestikkelse ofte er nødvendige for at få adgang til offentlig service. Korruptionen koster de europæiske økonomier ikke mindre end 900 mia. kroner hvert år – for det beløb kunne man i stedet have købt 150 supersygehuse, 23 storebæltsbroer eller 1.800 moderne kampfly. Korruption bidrager derfor til at bremse et lands økonomiske vækst, men som vi så i modul 2 underminerer den også befolkningens tillid til politikere, domstolen og medier.
Derfor hjælper EU medlemsstaterne med at bekæmpe korruption på forskellige måder. I 2010 vedtog medlemslandene Stockholm-programmet, der gav EU-kommissionen mandat til at registrere og kommentere på de enkelte landes indsatser mod korruption og udvikle en egentlig europæisk politik på området. I 2014 udgav EU så den omfattende Anti-Corruption Report, der går i detaljer med situationen i de enkelte lande. Rapporterne fungerer som grundlag for en dialog mellem EU og landene om en bedre indsats mod korruption. Desuden har EU-kommissionen oprettet en enhed, der rejser ud til landene og hjælper dem med at identificere og rette national lovgivning, der ikke værner tilstrækkeligt mod korruption.
Hele rapporten fra 2014 finder du her
Kan man eksportere tillid? Gert Tinggaard Svendsen, der er professor i statskundskab, har anslået at Danmarks høje grad af social kapital har øget vores BNP med op mod 25%. Tillidsfulde borgere er ganske simpelt med til at skabe et mere velstående og lykkeligt samfund. Derfor har andre lande en åbenlys interesse i at forsøge at øge tilliden blandt deres borgere.
Om tillidsbegrebet på samfundsfag.dk
Artikel: ”Kontrol kvæler den danske tillid”