Tidsforbrug: 20 min.
I denne øvelse skal klassen læse en fagtekst mere. Den handler om lovgivningsprocessen omkring REACH, og hvordan forskellige interessenter forsøgte at få indflydelse. Teksten læses lidt af gangen og diskuteres løbende. Den kan eventuelt læses op i klassen eller i grupper, så alle bliver nogenlunde samtidigt færdige. Elever skal først læse de tre første kapitler, så er der en diskussionsøvelse, og så læse de sidste tre kapitler, hvorefter der er en diskussionsøvelse mere.
Læringsmål
- Du kan fortælle kort om EU-Parlamentet.
- Du kan fortælle kort om Ministerrådet.
- Du kan fortælle om forskellige organisationer med forskellige interesser i kemikalier.
- Du kan forklare, hvordan en lov for det meste bliver vedtaget i EU.
- Du kan diskutere fordele og ulemper ved at lave mange regler, som industrien skal overholde.
Kommissionens forslag
I 2003 fremlagde EU-Kommissionen et lovforslag, der skulle sikre fælles regler for kemikalier i EU. Loven kaldtes REACH. Det nye bestod i to principper: Forsigtighedsprincippet og substitutionsprincippet.
Forsigtighedsprincippet betyder, at man skal vise, at et stof er ufarligt, for at man må bruge det. Før kunne man bruge et stof alt hvad man ville, indtil nogen havde bevist, at det var farligt.
Substitution betyder udskiftning. Princippet om substitution betyder, at man skal udskifte et farligt stof med et mindre farligt stof, hvis der findes et. Hvis et firma ikke kan bevise, at et kemikalie er ufarligt, skal de altså forsøge at finde et andet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan de fortsætte med at bruge det farlige stof.
Industriens opråb
Et stort tysk kemifirma lavede en undersøgelse, der viste, at de europæiske firmaer ville have meget svært ved at tjene penge, hvis de nye regler i REACH blev indført. Det ville koste dem mange penge, at få testet alle de stoffer de bruger. Før kunne de bare google om et stof var ulovligt. De ville derfor blive nødt til at fyre mange medarbejdere, og de store firmaer truede derfor med at flytte til lande uden for EU.
Industrien ønskede at blive ved med at bruge de farlige stoffer. Til gengæld lovede firmaerne at bedømme, om den måde, de bruger det på, er farlig for mennesker eller miljø. Samtidigt mente de, at man ikke skulle teste de stoffer, der kun blev brugt i mindre mængder. Det ville gøre det hele billigere for firmaerne.
Forbrugerrådet TÆNK!
En af de organisationer, der sørger for, at forbrugernes interesser bliver taget alvorligt i en sag som denne, hedder TÆNK. Da de havde læst Kommissionens forslag og industrien undersøgelse, gik de i gang.
TÆNK ønskede at få så mange af de farlige stoffer forbudt som muligt. De var derfor glade for Kommissionens forslag. Samtidigt var de bekymrede for, at Ministerrådet skulle lytte til industrien. Derfor tog de kontakt til den danske miljøminister og andre folketingsmedlemmer. Det gjorde de for at sikre sig, at Danmark skulle kæmpe for substitutions- og forsigtighedsprincippet. TÆNK ønskede nemlig både, at farlige stoffer skal udskiftes med mindre farlige stoffer, og at et stof skal være ulovligt, ind til det er bevist, at det er ufarligt.
STOP! Mens du venter på, at din lærer fortæller dig, hvad du skal, kan du tænke over:
- Hvad får politikerne ud af at lytte til industriens råd?
- Hvad får politikerne ud af at lytte til TÆNK’s råd?
- Hvem synes du, de bør lytte mest til? Hvorfor?
- Hvad er vigtigst for dig, når EU laver en lov om kemikalier?
- Hvad er vigtigst for Danmark, når EU laver en lov om kemikalier?
- Hvad er det vigtigste for Europa, når EU laver en lov om kemikalier?
- Hvem, synes du, bør have indflydelse på, hvilke kemikalier der er i de varer, du køber i butikkerne?
Forslaget skal nu diskuteres i EU-Parlamentet. Her sidder politikere valgt i de forskellige lande til at sidde i EU’s parlament. Hvad ville I gå ind for, hvis I var politikerne i Parlamentet?
Forslaget skal også diskuteres i Ministerrådet. Det består af miljøministre fra alle EU’s lande, der skal diskutere forslaget. Hvad ville du gå ind for, hvis du var minister i for eksempel Tyskland?
REACH i Ministerrådet
Ministerrådet består af alle ministre fra EU-landene inden for det område, der skal diskuteres. I dette tilfælde var det alle miljøministrene, der skulle diskutere og stemme om REACH. Der var stor forskel på, hvad landene mente.
Den danske miljøminister Connie Hedegaard kæmpede for Kommissionens forslag til REACH. De danske regler for brug af kemikalier forbyder ret mange stoffer. Derfor ville der i første omgang blive flere lovlige stoffer i Danmark. Danske firmaer skulle derfor ikke til at lave deres produkter om, hvis REACH blev gennemført.
Tyskland, Frankrig og England var derimod meget imod Kommissionens forslag til REACH. De tre lande har mange firmaer, der producerer kemikalier. REACH ville gøre det dyrere for de firmaer at producere deres varer. Derfor var de tre landes ministre bange for, at REACH ville føre til mange fyrede medarbejdere.
Ministerrådet endte med at vedtage REACH med nogle ændringer, som industrien blev glade for. Man skulle f.eks. ikke længere udskifte et farligt stof med et mindre farligt stof, hvis det mindre farlige stof er dyrere.
REACH i Parlamentet
EU-Parlamentet består af politikere fra alle EU-lande, der sidder i Bruxelles og behandler EU-lovgivning. I ugerne op til afstemningen havde næsten alle politikere i Parlamentet haft besøg af folk fra både kemiindustrien og miljøorganisationer. De forsøgte hver især at overbevise politikerne om, at de havde ret. De fleste venstreorienterede og centrum-højre politikere endte med at stemme et forslag igennem. Forslaget mindede meget om Kommissionens. Miljø- og forbrugerorganisationer som for eksempel TÆNK var tilfredse. De var nervøse for, at Parlamentet også ville være påvirket af industriens advarsler.
Trilogmødet: Kompromisset
Kommissionen som havde fremsat forslaget, mødtes til sidst med Parlamentet og Ministerrådet.
Den type møde hedder et trilogmøde. De fleste love i EU bliver vedtaget på denne måde. Målet er, at Ministerrådet skal sørge for det enkelte lands interesse og Parlamentet skal sørge for EU-samarbejdets interesser.
Forhandlingerne om REACH var hårde. Det hele endte med, at substitutions- og forsigtighedsprincippet blev vedtaget. Ministerrådet fik sørget for, at et firma kan bruge op til 10 ton af et stof om året uden at få det godkendt. Det blev firmaets opgave at få kemikalier godkendt og finde mindre farlige stoffer, hvis det er muligt. Det blev også ulovligt at bruge mere end 10 ton af ikke-godkendte stoffer om året. Ingen var helt enige om, om industrien, miljøet eller forbrugerne havde vundet.
STOP! Mens du venter på at din lærer fortæller dig, hvad du skal, kan du tænke over:
- Hvad synes du om det forslag, der endte med at blive godkendt?
- Hvorfor tror du, beslutningsprocessen i EU ser ud, som den gør?
- Hvordan kunne beslutningsprocessen i EU være mere demokratisk?