Kemikalier

Tidsforbrug: 10 + 15 min.

Læreren skriver et begreb op på tavlen. Eleven får så to minutter til at skrive en definition af begrebet. Hvis man ikke ved, hvad det betyder, skal man gætte. De begreber eleven skal definere er:

• Nitrit
• Det indre marked
• Konkurrenceforvridning
• Harmonisering

Efter teksten er læst, skal eleverne nu igen bruge to minutter på at definere hvert begreb. Derefter skal de bedømme, hvor rigtigt deres gæt var. Brug f.eks. procent til bedømmelsen.

Kampen om kemikalierne

Når du spiser en mad med spegepølse, spiser du muligvis også stoffet nitrit. Nitrit forhindrer en række dårlige bakterier i at vokse på pølsen. Den bliver også mere rød og lækker at se på. Men nitrit er også kræftfremkaldende i høje doser. Derfor forsøgte et flertal i folketinget at gøre stoffet ulovligt i økologisk kødpålæg. Men den gik ikke. EU-Parlamentet vedtog fælles regler for økologi i hele EU, og derfor må der nu gerne bruges nitrit i økologisk pålæg. Men hvorfor må vi egentligt ikke lave strammere regler i Danmark end i EU?

Samme regler for alle

Svaret skal findes langt tilbage i tiden og langt inde i den Europæiske Unions sjæl. EU startede som en handelsunion mellem seks lande i Europa. Meningen var at gøre det muligt for f.eks. tyskere at sælge og købe kul og stål i Frankrig eller Belgien. Handelsunionen voksede, og ifølge mange er det vigtigste i dagens EU stadig det indre marked.

Det indre marked sikrer, at personer, varer, serviceydelser og penge kan flytte sig frit rundt i Europa på tværs af landegrænser. Det betyder blandt andet, at ikke skal betale told for at købe varer i Polen, og at du kan arbejde i Frankrig, hvis du har lyst. Det betyder også, at en pølse lavet i Spanien skal kunne sælges i Danmark og omvendt. Men hvis den spanske pølse indeholder nitrit, som er lovligt i det meste af Europa, kan den jo ikke sælges i Danmark, hvis Danmark forbyder nitrit. Dette er en forhindring af varens frie bevægelighed over grænser og en trussel mod det indre marked.

Hvis Danmark forbyder nitrit i pølser i Danmark, er der ifølge EU tale om konkurrenceforvridning. Den danske pølseproducent kan sælge sine varer i Spanien, men den spanske producent kan ikke sælge sine varer i Danmark på grund af forbuddet mod nitrit. Det giver en konkurrencefordel til de danske producenter.

Derfor sørger EU for, at der er fælles regler for en lang række varer. Det kaldes harmonisering.

De forskellige interesser

EU har flere grunde til at være interesseret i at have fælles regler for kemikalier. For det første er det vigtigt at beskytte borgere og miljøet mod skadelige kemikalier. For det andet er det vigtigt, så varer kan bevæge sig frit over grænserne. For det tredje er det vigtigt, at firmaerne kan producere så gode og billige varer, at de kan sælges udenfor EU. Derfor blev det i 1999 besluttet, at EU skulle lave fælles regler for brug af kemikalier. Der gik 7 år inden reglerne blev vedtaget. Reglerne skulle altså sikre borgernes sundhed, varernes frie bevægelighed og virksomhedernes konkurrenceevne. Men de tre hensyn er ikke lige sådan at kombinere.

Europas industri, altså dem der producerer og bruger kemikalierne i deres varer, kæmpede meget for at få fælles kemikalielovgivning. Det sikrer nemlig det indre marked. Samtidigt ønskede de ikke for stramme regler, da det måske ville gøre det dyrere og mere besværligt for firmaerne at fremstille varer. Varerne ville derfor være sværere at sælge udenfor EU, og firmaerne ville tjene færre penge. De europæiske forbrugerorganisationer, for eksempel danske Forbrugerrådet TÆNK, gik også ind i kampen om lovgivningen. For at beskytte forbrugerne forsøgte de at gøre lovgivningen strammere. De ønskede, at alle kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer skulle forbydes. Mange af disse holdninger blev delt af miljøorganisationer som f.eks. Greenpeace, da brug af kemi også kan være farligt for eksempelvis drikkevandet.

Næsten alle var enige om, at der skulle laves fælles europæiske regler. Men som du kan se, var der meget stor uenighed om, hvilke regler der skulle gælde. Den type konflikt mellem forskellige interesser er hverdag i EU.

Tilbage til pølsen

De fælles europæiske regler forbyder ikke nitrit i pølser. Derfor kan der nu være nitrit i de pølser, du har med på madpakken.

De danske politikere har dog vundet en lille kamp mod det skadelige stof. Danmark har nemlig fået lov af EU-Kommissionen til at have en særlig lov, der gør det ulovligt at producere og sælge pølser med mere end 60 mg nitrit pr. kilo. Dette går selvfølgeligt også ud over varernes frie bevægelighed, for en spansk pølse kan ikke længere nødvendigvis sælges i Danmark. Kommissionen har dog tilladt forbuddet, fordi Danmark har bevist, at det er skadeligt for folkesundheden i landet.

I nogle tilfælde bliver hensynet til for eksempel sundhed altså sat over hensynet til det indre marked.

God appetit.

Tidsforbrug: 20 min.

Eleverne har et ark hver med seks spørgsmål på. De skal gå rundt mellem hinanden og finde en makker.

• Person A stiller et af sine spørgsmål, og person B svarer mundtligt.
• Person A skriver svaret ned på sit ark.
• Det er nu person A’s tur til at stille et andet spørgsmål fra sit ark til person B.
• Person B svarer, og person A skriver svaret ned.
• De to går ud for at finde en ny makker. Dette bliver ved, ind til alle seks spørgsmål er besvaret.

Gennemgå svarene i fællesskab, hvis der var tvivl om svarene undervejs.

Spørgsmålene er:

• Hvad er det indre marked?
• Hvad er fordelene og ulemperne ved at bruge nitrit i mad?
• Kom med et eksempel på, hvad der kan forhindre en vares frie bevægelighed over grænser.
• Hvordan synes industrien, at kemikalielovgivning skal se ud?
• Hvilke slags stoffer går forbrugerorganisationerne meget op i at få gjort forbudt?
• Hvilke slags stoffer tror du, miljøorganisationerne går mest op i at få gjort forbudt?

Tidsforbrug: 30 min.

Materialer

• Ekstra print af elevteksten
• A3-papir eller et tegneprogram

I denne øvelse skal elevteksten læses igen. Denne forklaring ligger i materialet til eleverne:

Læringsmål

• Du kan forklare en sammenhæng med en simpel og præcis grafik.
• Du kan forklare, hvorfor Danmark ikke må forbyde nitrit i pølser.
• Du kan vælge relevante stykker tekst ud fra et bestemt læseformål.
• Du skal besvare spørgsmålet: hvorfor må Danmark ikke forbyde nitrit i pølser?

Læs teksten igen, hvor du streger alt det ud, du ikke skal bruge til at besvare spørgsmålet. Du skal strege både ord, sætninger og afsnit ud, hvis de ikke skal bruges.

2-og-2: I skal læse jeres tekst op for hinanden. Altså kun det der er tilbage efter udstregningen.

2-og-2: Lav sammen en grafik, som svar på spørgsmålet ”hvorfor må Danmark ikke forbyde nitrit i pølser?”

Tidsforbrug: 10 min.

Del klassen op i to lige store dele. Den første halvdel stiller sig i en cirkel med ryggen ind mod midten. Den anden halvdel stiller sig overfor en fra den første halvdel. Den anden halvdel danner nu en cirkel udenom den første cirkel med front ind mod centrum.

Læreren stiller en række spørgsmål, som man skal diskutere med den, man står overfor. Når læreren fornemmer, at diskussionerne er ved at være afsluttede, beder hun den yderste cirkel træde et skridt til højre. På den måde får alle en ny partner.

Diskutér spørgsmålene:

1. Hvad er fordelen ved, at EU bestemmer, hvilke kemikalier der skal være ulovlige?
2. Hvad er ulemperne ved, at EU bestemmer, hvilke kemikalier der skal være lovlige?
3. Synes du, EU skal bestemme, hvilke kemikalier der skal være lovlige i Danmark?
4. Er det vigtigt, at EU har fælles regler for de varer, der købes og sælges i Danmark?

Diskuter eventuelt spørgsmålene samlet i klassen også.

Tidsforbrug: 20 min.

I denne øvelse skal klassen læse en fagtekst mere. Den handler om lovgivningsprocessen omkring REACH, og hvordan forskellige interessenter forsøgte at få indflydelse. Teksten læses lidt af gangen og diskuteres løbende. Den kan eventuelt læses op i klassen eller i grupper, så alle bliver nogenlunde samtidigt færdige. Elever skal først læse de tre første kapitler, så er der en diskussionsøvelse, og så læse de sidste tre kapitler, hvorefter der er en diskussionsøvelse mere.

Læringsmål

• Du kan fortælle kort om EU-Parlamentet.
• Du kan fortælle kort om Ministerrådet.
• Du kan fortælle om forskellige organisationer med forskellige interesser i kemikalier.
• Du kan forklare, hvordan en lov for det meste bliver vedtaget i EU.
• Du kan diskutere fordele og ulemper ved at lave mange regler, som industrien skal overholde.

Kommissionens forslag

I 2003 fremlagde EU-Kommissionen et lovforslag, der skulle sikre fælles regler for kemikalier i EU. Loven kaldtes REACH. Det nye bestod i to principper: Forsigtighedsprincippet og substitutionsprincippet.

Forsigtighedsprincippet betyder, at man skal vise, at et stof er ufarligt, for at man må bruge det. Før kunne man bruge et stof alt hvad man ville, indtil nogen havde bevist, at det var farligt.

Substitution betyder udskiftning. Princippet om substitution betyder, at man skal udskifte et farligt stof med et mindre farligt stof, hvis der findes et. Hvis et firma ikke kan bevise, at et kemikalie er ufarligt, skal de altså forsøge at finde et andet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan de fortsætte med at bruge det farlige stof.

Industriens opråb

Et stort tysk kemifirma lavede en undersøgelse, der viste, at de europæiske firmaer ville have meget svært ved at tjene penge, hvis de nye regler i REACH blev indført. Det ville koste dem mange penge, at få testet alle de stoffer de bruger. Før kunne de bare google om et stof var ulovligt. De ville derfor blive nødt til at fyre mange medarbejdere, og de store firmaer truede derfor med at flytte til lande uden for EU.

Industrien ønskede at blive ved med at bruge de farlige stoffer. Til gengæld lovede firmaerne at bedømme, om den måde, de bruger det på, er farlig for mennesker eller miljø. Samtidigt mente de, at man ikke skulle teste de stoffer, der kun blev brugt i mindre mængder. Det ville gøre det hele billigere for firmaerne.

Forbrugerrådet TÆNK!

En af de organisationer, der sørger for, at forbrugernes interesser bliver taget alvorligt i en sag som denne, hedder TÆNK. Da de havde læst Kommissionens forslag og industrien undersøgelse, gik de i gang.

TÆNK ønskede at få så mange af de farlige stoffer forbudt som muligt. De var derfor glade for Kommissionens forslag. Samtidigt var de bekymrede for, at Ministerrådet skulle lytte til industrien. Derfor tog de kontakt til den danske miljøminister og andre folketingsmedlemmer. Det gjorde de for at sikre sig, at Danmark skulle kæmpe for substitutions- og forsigtighedsprincippet. TÆNK ønskede nemlig både, at farlige stoffer skal udskiftes med mindre farlige stoffer, og at et stof skal være ulovligt, ind til det er bevist, at det er ufarligt.

STOP! Mens du venter på, at din lærer fortæller dig, hvad du skal, kan du tænke over:

• Hvad får politikerne ud af at lytte til industriens råd?
• Hvad får politikerne ud af at lytte til TÆNK’s råd?
• Hvem synes du, de bør lytte mest til? Hvorfor?
• Hvad er vigtigst for dig, når EU laver en lov om kemikalier?
• Hvad er vigtigst for Danmark, når EU laver en lov om kemikalier?
• Hvad er det vigtigste for Europa, når EU laver en lov om kemikalier?
• Hvem, synes du, bør have indflydelse på, hvilke kemikalier der er i de varer, du køber i butikkerne?

Forslaget skal nu diskuteres i EU-Parlamentet. Her sidder politikere valgt i de forskellige lande til at sidde i EU’s parlament. Hvad ville I gå ind for, hvis I var politikerne i Parlamentet?

Forslaget skal også diskuteres i Ministerrådet. Det består af miljøministre fra alle EU’s lande, der skal diskutere forslaget. Hvad ville du gå ind for, hvis du var minister i for eksempel Tyskland?

REACH i Ministerrådet

Ministerrådet består af alle ministre fra EU-landene inden for det område, der skal diskuteres. I dette tilfælde var det alle miljøministrene, der skulle diskutere og stemme om REACH. Der var stor forskel på, hvad landene mente.

Den danske miljøminister Connie Hedegaard kæmpede for Kommissionens forslag til REACH. De danske regler for brug af kemikalier forbyder ret mange stoffer. Derfor ville der i første omgang blive flere lovlige stoffer i Danmark. Danske firmaer skulle derfor ikke til at lave deres produkter om, hvis REACH blev gennemført.

Tyskland, Frankrig og England var derimod meget imod Kommissionens forslag til REACH. De tre lande har mange firmaer, der producerer kemikalier. REACH ville gøre det dyrere for de firmaer at producere deres varer. Derfor var de tre landes ministre bange for, at REACH ville føre til mange fyrede medarbejdere.

Ministerrådet endte med at vedtage REACH med nogle ændringer, som industrien blev glade for. Man skulle f.eks. ikke længere udskifte et farligt stof med et mindre farligt stof, hvis det mindre farlige stof er dyrere.

REACH i Parlamentet

EU-Parlamentet består af politikere fra alle EU-lande, der sidder i Bruxelles og behandler EU-lovgivning. I ugerne op til afstemningen havde næsten alle politikere i Parlamentet haft besøg af folk fra både kemiindustrien og miljøorganisationer. De forsøgte hver især at overbevise politikerne om, at de havde ret. De fleste venstreorienterede og centrum-højre politikere endte med at stemme et forslag igennem. Forslaget mindede meget om Kommissionens. Miljø- og forbrugerorganisationer som for eksempel TÆNK var tilfredse. De var nervøse for, at Parlamentet også ville være påvirket af industriens advarsler.

Trilogmødet: Kompromisset

Kommissionen som havde fremsat forslaget, mødtes til sidst med Parlamentet og Ministerrådet.

Den type møde hedder et trilogmøde. De fleste love i EU bliver vedtaget på denne måde. Målet er, at Ministerrådet skal sørge for det enkelte lands interesse og Parlamentet skal sørge for EU-samarbejdets interesser.

Forhandlingerne om REACH var hårde. Det hele endte med, at substitutions- og forsigtighedsprincippet blev vedtaget. Ministerrådet fik sørget for, at et firma kan bruge op til 10 ton af et stof om året uden at få det godkendt. Det blev firmaets opgave at få kemikalier godkendt og finde mindre farlige stoffer, hvis det er muligt. Det blev også ulovligt at bruge mere end 10 ton af ikke-godkendte stoffer om året. Ingen var helt enige om, om industrien, miljøet eller forbrugerne havde vundet.

STOP! Mens du venter på at din lærer fortæller dig, hvad du skal, kan du tænke over:

• Hvad synes du om det forslag, der endte med at blive godkendt?
• Hvorfor tror du, beslutningsprocessen i EU ser ud, som den gør?
• Hvordan kunne beslutningsprocessen i EU være mere demokratisk?

Her er nogle problemstillinger, du kan bruge til eksamen. De er mest til inspiration – lav dem gerne lidt om eller find på nye.

Vil du fordybe dig i EU og sundhed?

• Hvordan påvirker EU og det indre marked sundheden på de varer, vi kan købe i Danmark? Bør EU blande sig i Danmarks sundhedspolitik?
• Hvordan kan man sikre at firmaerne indenfor EU er konkurrencedygtige, samtidigt med at forbrugerne kan købe sunde fødevarer?

Vil du fordybe dig i EU og miljøet?

• Hvordan kan man skabe vækst og samtidigt passe på miljøet?
• Hvorfor kan EU-landene ikke blive enige om nogle strammere miljøregler? Hvad bør EU gøre for at forbedre miljøet?

Vil du fordybe dig i EU og klimaet?

• Hvordan kan man skabe vækst og samtidigt passe på klimaet?
• Hvilken rolle spillede EU i forhandlingerne om FN’s klimamål i Paris? Hvad bør EU gøre for at nå målene?

Vil du fordybe dig i EU’s beslutningsproces?

Hvad gør Greenpeace for at få indflydelse på beslutninger, der bliver taget i EU? Hvorfor er lobbyisme ikke forbudt i et demokratisk samarbejde som EU?

Tidsforbrug: 4 lektioner eller 2 lektioner, hvis du ikke medtager Læs og illustrer og Den beskidte kamp om kemikalierne.

Det er en forudsætning for arbejdet med dette tema, at klassen har arbejdet mere generelt med EU’s institutioner, for eksempel med materialet ”Hvad er EU?” her i hæftet.

Dette forløb handler om, hvordan EU fik fælles standarder for godkendelse af kemikalier i fødevarer med mere. De fælles standarder kaldes REACH. Kemikalier i de varer, vi forbruger, er spændende i sig selv, men emnet her er ligeså meget en indgang til at lære om logikken i EU’s miljølovgivning, det indre marked, lobbyisme, samspillet mellem lovgivning i Danmark og EU samt lovgivningsprocessen i EU. Hvis du ikke ønsker at gå så meget ind i lovgivningsprocessen, kan du blot springe øvelsen Kampen om kemikalierne over.

Sidst i denne vejledning kan du se, hvilke videns- og færdighedsmål der arbejdes med. Det er kun instruktionerne til øvelsen Læs og illustrer og teksten til øvelsen Den beskidte kamp om kemikalierne, der ligger i materialet til eleverne.

Materialet er bygget op, så eleverne skal:

• Se en video (evt. hjemme)
• Lave nogle øvelser
• Læse en tekst (evt. hjemme)
• Lave flere øvelser

Hvilke øvelser, du vælger at lave, bør afhænge af, hvor hurtigt dine elever tilegner sig stoffet. Øvelserne behøver ikke blive lavet i rækkefølge.

Videns- og færdighedsmål (samfundsfag)

• Eleven kan redegøre for samspil mellem beslutningsprocesser i EU og i Danmark.
• Eleven har viden om hovedtræk i EU’s udvikling og beslutninger i EU.
• Eleven kan diskutere aktuelle europæiske problemstillinger i forhold til EU.
• Eleven har viden om politiske problemstillinger inden for EU.
• Eleven kan diskutere regulering af markedskræfterne.

Eleven kan diskutere rollen som forbruger.