Ønsker EU at være en ’verdensaktør’ eller en ’klub for kristne’? Det spørgsmål stillede den tyrkiske premierminister Erdogan i oktober 2005, da Tyrkiet skulle til at forhandle med EU om at blive optaget i unionen. Selv om forhandlingerne først startede reelt i 2005, så har Tyrkiet faktisk haft en ”associeringsaftale” med EF siden 1963, søgte første gang om fuldt medlemskab i 1987 og blev en officiel kandidat i 1999. Ingen af forhandlingerne er dog endt med et medlemskab, og det har fået kritikere, inklusive Erdogan, til at stille spørgsmålstegn ved, om et land kun må være med i EU, hvis det er kristent.
Tyrkiet er ikke det eneste muslimske land, som EU er eller har været i forhandlinger med. Bosnien-Hercegovina er også et land, som kandiderer til at blive optaget i klubben. Der er lidt over 50% muslimer i Bosnien. I 2016 sendte Bosnien-Hercegovina sin officielle anmodning om at blive kandidat til medlemskab af EU, og forhandlingerne er stadig i gang.
I det foregående modul blev der skabt et overblik over religiøse tilhørsforhold på tværs af Europa. Selv om kristendommen er på tilbagegang i en lang række lande, så er det stadig den religion, som langt størstedelen af europæerne bekender sig til. Netop det faktum havde stor betydning for forhandlingerne om indholdet af EU’s ’Forfatningstraktat’.
Siden Rom-traktaten blev underskrevet i 1957, har der været en række traktatændringer i EU-samarbejdet. Men inden Øst-udvidelsen blev en realitet i 2004 – hvor 10 central- og østeuropæiske lande skulle optages i EU – ønskede man at lave en ny traktat, som kunne erstatte alle de andre. Denne skulle kaldes Forfatningstraktaten, fordi man ønskede at give EU-samarbejdet en reel ’Grundlov’, som skulle gøre samarbejdet lettere, nu hvor man havde en lang række nye lande med i klubben, men som også skulle være mere enkel i sin tekst, så de europæiske borgere kunne relatere til den. Derudover skulle den nye traktat også indeholde nogle generelle værdideklarationer for, hvad det vil sige at være europæer og hvad det europæiske samarbejde går ud på.
I den forbindelse var der mange, inklusive Paven, som ønskede, at kristendommen og den kristne kulturarv skulle skrives ind i traktaten. En række lande ønskede altså, at det skulle være tydeligt, at EU byggede på kristne værdier og traditioner.
Det blev dog aldrig til noget. Hverken med hensyn til kristne værdier i traktaten, eller traktaten som sådan. Den blev nemlig nedstemt i Holland og Frankrig i 2005. Efterfølgende blev en lang række af de symbolsk ladede værdiudsagn fjernet fra traktaten, og man droppede helt de kristne hentydninger i den efterfølgende traktat, Lissabon-traktaten, som blev stemt igennem i 2009.
Opgave:
Læs de følgende artikler, hvor argumenter for og imod en inddragelse af kristendommen i forfatningstraktatens tekst bliver fremhævet.
Kristeligt Dagblad: Kristendommen i traktaten
Notat: Skal EU-borgere have en fælles identitet?
DR: Merkel opgiver gud i EU-traktat
1. Hvad var argumenterne for og imod at inddrage kristendommen i traktaten?
2. Hvilke lande var for kristne referencer i traktaten? Hvilke imod?
3. Giv dit bud på, hvorfor de forskellige lande var uenige om, hvorvidt der skulle indgå kristne referencer i teksten.
- I flere forskellige lande er der referencer til kristendommen i grundlovene. I den danske grundlov står det skrevet: ”§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten.” Derfor er der ikke en adskillelse mellem kirke og stat i Danmark. Diskutér hvorfor det overhovedet er nødvendigt at inddrage kristne referencer i en traktattekst. Hvad kan det betyde for et folk at have religiøse referencer i en grundlov?
- Giv dit bud på, om kristne referencer i en EU-traktat ville virke splittende eller samlende for de europæiske folk.