Den kristne kulturarv er en af værdierne i Danmarkskanonen. Hvorfor betyder de kristne traditioner og værdier så meget for danskerne? Hvad betyder kristendommen for andre europæere? Og er EU en klub for de kristne?
Se introvideoen og fuldfør modulerne herunder.
Samlet varighed: 2-3 lektioner.
Sådan bruger du materialet:
Modulerne indeholder tekst, eksterne links og spørgsmål. UNI-Login og adgang til samfundsfag.dk er nødvendigt for at kunne svare fyldestgørende på spørgsmålene.
Pr. 1. januar 2018 var 75,3% af danskerne medlem af folkekirken. Men er det tal ensbetydende med, at 75,3 af danskerne opfatter sig selv som kristne? Og hvad med de resterende 24,7%? Har de absolut intet med kristendom at gøre, eller har den kristne kulturarv også en påvirkning på deres liv, selvom de slet ikke er kristne?
I mange år har vi diskuteret kristendommens betydning for den danske kultur. Den kristne kulturarv skal forstås, som den påvirkning kristendommen har haft på, hvordan vi danskere lever vores liv i nutiden, og den mest tydelige påvirkning på danskernes hverdag er forbundet med højtiderne. Ved juleaften stiger besøgstallene i kirken, og omkring påske er der et hav af helligdage, som mange danskere dog ikke nødvendigvis bruger på at gå i kirke.
I 1990 var 89,3% af danskerne medlem af folkekirken. I 2018 var dette tal faldet til 75,3%. Der kan være mange årsager til, at flere og flere melder sig ud, men sikkert er det, at der hvert år bliver færre og færre medlemmer af folkekirken. Det er dog stadig et stort flertal af danskerne, som bliver konfirmerede – faktisk hele 69,7% af den danske ungdom i 2017. Men selv om en ganske stor del af de danske unge bliver konfirmerede, så viser en tidligere undersøgelse blandt de unge danskere, at kristendommen ’slet ikke’ er vigtig for at være rigtig dansk. Af de adspurgte unge mellem 18-27 år, var det faktisk hele 72%, som ikke fandt kristendommen vigtig for at kunne have en dansk identitet.
Danskerne bliver altså tilsyneladende mindre og mindre kristne, men de kristne ritualer og traditioner består dog alligevel. Man kan sige, at disse traditioner er med til at skabe rammen for et fællesskab, som ikke nødvendigvis beror på kristne værdier, men som anvender den kristne kulturarv som rammen for at være en del af noget større end sig selv. Men hvad med de danskere, som ikke deltager i de traditioner og ritualer, som er bundet op på den kristne kulturarv? Kan de slet ikke deltage i det danske fællesskab?
I dette modul skal I diskutere, hvad det egentlig vil sige, at vi har en kristen kulturarv i Danmark.
Spørgsmål
1. I introvideoen hørte du om den kristne kulturarv i Frankrig, Holland og Kroatien. Kan du finde lighedspunkter mellem dine holdninger og deres? Hvad er de største forskelle mellem jeres holdninger? Hvilke holdninger stemmer bedst overens med danske?
2. Hvad vil det sige at være kulturkristen?
3. Kan du finde eksempler på, hvordan den kristne kulturarv påvirker danskernes hverdag? Hvordan påvirker kristendommen din hverdag? Hvilke kristne værdier passer godt ind i vores daglige liv, og hvilke passer ikke så godt?
4. Hvorfor er religion vigtig for nogle mennesker?
5. Hvad er vigtigt for at være dansk? Hvad synes du selv? Hvad synes danskerne generelt? www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/faerre-mener-kristendom-er-vigtig-danskheden
I modul 1 arbejdede vi med den danske kristne kulturarv. Danmark er dog ikke alene om at være påvirket af kristendommen. I langt størstedelen af Europa har kristendommen ydet indflydelse på landenes kulturer og traditioner gennem mange århundreder, og der er derfor mange lighedstegn at finde mellem de europæiske befolkninger. Men som der findes ligheder mellem landenes kulturarv, så findes der også lige så store forskelle på, hvordan, hvornår og hvorfor kristendommen eller andre religioner har påvirket landene.
I dette modul skal vi se nærmere på de religiøse forskelle og ligheder blandt de europæiske lande. Vi skal undersøge, hvilken rolle religion spiller for landenes befolkninger, og vi skal forsøge at sammenligne resultater fra to forskellige rapporter – én som omhandler Vesteuropa og én om Central- og Østeuropa.
Rapport om Central- og Østeuropa
Først og fremmest skal vi danne os et overblik over religiøs overbevisning på tværs af landene.
Svar på følgende spørgsmål, ved hjælp af de ovenstående rapporter:
Ønsker EU at være en ’verdensaktør’ eller en ’klub for kristne’? Det spørgsmål stillede den tyrkiske premierminister Erdogan i oktober 2005, da Tyrkiet skulle til at forhandle med EU om at blive optaget i unionen. Selv om forhandlingerne først startede reelt i 2005, så har Tyrkiet faktisk haft en ”associeringsaftale” med EF siden 1963, søgte første gang om fuldt medlemskab i 1987 og blev en officiel kandidat i 1999. Ingen af forhandlingerne er dog endt med et medlemskab, og det har fået kritikere, inklusive Erdogan, til at stille spørgsmålstegn ved, om et land kun må være med i EU, hvis det er kristent.
Tyrkiet er ikke det eneste muslimske land, som EU er eller har været i forhandlinger med. Bosnien-Hercegovina er også et land, som kandiderer til at blive optaget i klubben. Der er lidt over 50% muslimer i Bosnien. I 2016 sendte Bosnien-Hercegovina sin officielle anmodning om at blive kandidat til medlemskab af EU, og forhandlingerne er stadig i gang.
I det foregående modul blev der skabt et overblik over religiøse tilhørsforhold på tværs af Europa. Selv om kristendommen er på tilbagegang i en lang række lande, så er det stadig den religion, som langt størstedelen af europæerne bekender sig til. Netop det faktum havde stor betydning for forhandlingerne om indholdet af EU’s ’Forfatningstraktat’.
Siden Rom-traktaten blev underskrevet i 1957, har der været en række traktatændringer i EU-samarbejdet. Men inden Øst-udvidelsen blev en realitet i 2004 – hvor 10 central- og østeuropæiske lande skulle optages i EU – ønskede man at lave en ny traktat, som kunne erstatte alle de andre. Denne skulle kaldes Forfatningstraktaten, fordi man ønskede at give EU-samarbejdet en reel ’Grundlov’, som skulle gøre samarbejdet lettere, nu hvor man havde en lang række nye lande med i klubben, men som også skulle være mere enkel i sin tekst, så de europæiske borgere kunne relatere til den. Derudover skulle den nye traktat også indeholde nogle generelle værdideklarationer for, hvad det vil sige at være europæer og hvad det europæiske samarbejde går ud på.
I den forbindelse var der mange, inklusive Paven, som ønskede, at kristendommen og den kristne kulturarv skulle skrives ind i traktaten. En række lande ønskede altså, at det skulle være tydeligt, at EU byggede på kristne værdier og traditioner.
Det blev dog aldrig til noget. Hverken med hensyn til kristne værdier i traktaten, eller traktaten som sådan. Den blev nemlig nedstemt i Holland og Frankrig i 2005. Efterfølgende blev en lang række af de symbolsk ladede værdiudsagn fjernet fra traktaten, og man droppede helt de kristne hentydninger i den efterfølgende traktat, Lissabon-traktaten, som blev stemt igennem i 2009.
Opgave:
Læs de følgende artikler, hvor argumenter for og imod en inddragelse af kristendommen i forfatningstraktatens tekst bliver fremhævet.
Kristeligt Dagblad: Kristendommen i traktaten
Notat: Skal EU-borgere have en fælles identitet?
DR: Merkel opgiver gud i EU-traktat
1. Hvad var argumenterne for og imod at inddrage kristendommen i traktaten?
2. Hvilke lande var for kristne referencer i traktaten? Hvilke imod?
3. Giv dit bud på, hvorfor de forskellige lande var uenige om, hvorvidt der skulle indgå kristne referencer i teksten.