Det danske sprog er en af de 10 værdier i regeringens værdikanon. Men er modersmålet som værdi et unikt dansk fænomen, eller deler vi værdien med resten af Europa? Og hvad gør EU på området? I videoen i andet modul kan du se, hvad de unge mener om sprogbrug i Frankrig, Kroatien og Holland, mens forløbsplanen lader dig dykke dybere ned i sprog og sprogpolitik i både en dansk og en europæisk kontekst.
Sådan bruger du materialet:
Modulerne indeholder tekst, eksterne links og spørgsmål. UNI-Login og adgang til samfundsfag.dk er nødvendigt for at kunne svare fyldestgørende på spørgsmålene.
Dette modul består af 2 underemner, I kan eventuelt vælge kun at dykke ned i et eller af dem
”Et sprog er en dialekt med en hær og en flåde”. Sådan sagde sociologen Max Weinreich, og der er måske noget om sagen. Man hører i hvert fald ofte om danskere, der synes, at det er nemmere at forstå svensk eller norsk, end det er at forstå en person fra den anden ende af landet. I andre lande ser vi samme situation. Bulgarerne og nordmakedonerne forstår udmærket hinanden, det samme gør portugiserne og spanierne, samt rumænerne og italienerne, så hvor det ene sprog slutter og det næste begynder, er ofte mere et politisk end et lingvistisk spørgsmål.
Indenfor lingvistikken taler teoretikeren Heinz Kloss om at et sprog kan være Abstandsprachen– et sprog på grund af afstanden til andre sprog, klassiske eksempler er finsk, ungarsk og baskisk som alle er væsensforskellige fra de sprog der omgiver dem. Det modsatte af Abstandsprachen er Ausbausprachen – et sprog på grund af politiske og kulturelle konstruktioner og beslutninger. Dette inkluderer alle de sprog, der ligger tæt på andre sprog, men som alligevel fungerer helt separat fra hinanden, eksempler herpå er de skandinaviske dansk, svensk, norsk men også de romanske; rumænsk, italiensk, spansk, portugisisk og de slaviske; tjekkisk, slovakisk, bulgarsk, makedonsk, serbisk osv.
I dette modul kigger vi nærmere på, hvilke politiske beslutninger, der er truffet om sprog i Danmark og vores nabolande.
I Danmark er dansk det officielle sprog, men der er visse andre sprog, der også har en vigtig plads. I 2006 vedtog Danmark således sammen med Sverige, Norge, Finland og Island en deklaration om nordisk sprogpolitik, som blandt andet fastslår, at der i Norden er seks sprog, som både er komplette og samfundsbærende: Dansk, finsk, færøsk, islandsk, norsk (i begge skriftsprogsformer, bokmål og nynorsk) og svensk. Der findes yderligere to sprog, som kan betragtes som samfundsbærende, men som ikke kan anvendes i alle områder i samfundet: Samisk i forskellige varianter og grønlandsk. Desuden er der visse sprog, som har en særstilling: Meänkieli (tornedalsfinsk), kvænsk, romani i forskellige varianter, jiddisch, tysk samt de forskellige nordiske tegnsprog.
Statsbærende sprog er sprog, der både er samfundsbærende og komplette.
At et sprog er samfundsbærende, betyder, at det i et givet sprogsamfund anvendes til officielle formål – eksempelvis undervisning og lovgivning.
At et sprog er komplet, betyder, at det kan anvendes i alle områder af samfundet.
At et sprog er lovfæstet nationalsprog betyder, at samfundet har lavet en lov, der siger at dette sprog er det officielle.
Abstandsprachen – sprog på grund af afstanden til andre sprog
Ausbausprachen – sprog på grund af politiske og kulturelle konstruktioner trods mindre afstand.
Eleverne kan med fordel deles op i grupper der fordyber sig yderligere i nordiske sprog eller forholdet mellem dansk og tysk og fremlægger deres overvejelser til sidst.
Spørgsmål til eleverne i grupper
Start gerne med at lave et mind map over din viden om sprog og sprogpolitik, i Danmark, EU og verden. Hvad tænker vi på, når vi taler om sprog? Er dansk en fast størrelse eller bliver den påvirket? Denne øvelse kan med fordel gentages efter forløbet, for at se om du har lært mere.
Deklarationen om nordiske sprog er et godt eksempel på at en gruppe af stater kan blive enige om at sikre gode forhold for minoriteterne i alle landene. Motivationen kommer fra at sikre gode forhold for medlemmer af ens egen nation i en anden stat. Et andet eksempel er sprogpolitikkerne på begge sider af den dansk-tyske grænse. På den tyske side fik dansk i 2015 status af officielt sprog, imens der på den danske side var planer om at opsætte tysksprogede skilte ved siden af de danske. Dette blev dog skrottet, da nogle lokale politikere var imod og de tyske skilte blev udsat for hærværk.
Spørgsmål til eleverne
Links til inspiration
Generelle spørgsmål til perspektivering efter gruppearbejdet
Start med at se videoen om sprog i Kroatien, Holland og Frankrig (øverst på denne side).
I EU er alle EU-landenes sprog officielle sprog. Det betyder blandt andet, at al lovgivning udgives på alle EU-sprogene. Det er dog ikke alle tekster der oversættes til alle EU-sprog og arbejdssprogene ved institutionerne er tysk, fransk og engelsk.
Spørgsmål til eleverne – kan eventuelt laves som en øvelse, hvor eleverne trækker et sprog fra en hat eller skål og herefter placerer det i vores begrebsapparat.
Efter Brexit har det været på tale at droppe engelsk som arbejdssprog i EU, men ikke som officielt sprog, da både Irland og Malta har engelsk som et af deres officielle sprog. Indtil videre er der dog ikke blevet stillet forslag om at gøre det, og historierne om at engelsk ville forsvinde har været med i diskussioner af, hvorvidt desinformation i nyhedsbilledet er et demokratisk problem.
Spørgsmål til eleverne: Debat i EU-parlamentet
Denne øvelse kan også med fordel anvendes i sprogtimerne, engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk etc.
Links: