To gange om året afholder vi en inspirationsdag i henholdsvis Aarhus og København, hvor akademikere, didaktikere og politikere sætter fokus på aktuelle EU-temaer – og ikke mindst, hvordan man kan undervise i dem.
Her møder vi årligt ca. 300 undervisere fra både grundskolen og ungdomsuddannelserne, som efterspørger ny inspiration til timerne om EU. Konferencerne danner derfor også ramme om lanceringen af DEO’s nyeste undervisningsmaterialer og temabøger, som man får gratis med hjem.
Vores næste konferencer vil finde sted i 2024.
Valget til Europa-Parlamentet er bag os. Hvilken kurs sætter de nye parlamentarikere – og den nye kommission – for fremtidens EU? Lad dig inspirere af EU-eksperter, fagfæller og parlamentarikere.
Konferencen foregår på Københavns Professionshøjskole fra kl. 10-15 i lokale K4.04
Tilmeld dig her:
Valget til Europa-Parlamentet er bag os. Hvilken kurs sætter de nye parlamentarikere – og den nye kommission – for fremtidens EU? Lad dig inspirere af EU-eksperter, fagfæller og parlamentarikere.
Konferencen foregår fra kl. 10-15 i Lille Sal på Dokk1
Tilmeld dig her:
OBS: Hvis du deltog på årets konference, kan du få tilsendt powerpoints ved at skrive til undervisning@deo.dk
Årets konference for undervisere vil opdatere dig på EU-stoffet og inspirere med nye øvelser og gratis materialer du kan bruge direkte i undervisningen. Du kan nu tilmelde dig via formularen herunder.
Konferencen varer fra kl. 10-15 og vil foregå på Københavns Professionshøjskole i København (auditorium K1.02 på 1. sal i Karréen – til højre på kortet herunder).
Det koster ikke noget at deltage og DEO byder på både morgenkaffe, frokost og eftermiddagskage.
Dagens program
| 9.15-10.00 | Kaffe og morgenbrød |
| 10.00-10.15 | Velkomst ved DEO |
| 10.15-10.45 | Frygt og håb i Kyiv: Hvad vil unge ukrainere? Julie Arnfred Bojesen fortæller om det dansk-ukrainske ungdomshus i Kyiv, hvor hun er daglig leder. Hvilke drømme har unge ukrainere og ser de helst en fremtid i EU? |
| 10.45-11.15 | Ukraine, AI og klimaet forandrer EUEuropæisk politik rykker sig med hastige skridt i disse år. Bliv opdateret på EU’s rolle i Ukrainekrigen, arbejdet med at regulere AI og tech-giganterne, den grønne omstilling og meget mere.Oplæg ved Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO. |
| 11.15-11.30 | Kort pause |
| 11.30-12.15 | Skal EU have 10 nye medlemmer? Den danske regering arbejder officielt for at EU udvides med bl.a. Ukraine, Moldova og landene på Vestbalkan. Ellers ‘sender vi dem lige i favnen på Rusland’, lyder det fra udenrigsministeren. Zlatko Jovanovic, der er historiker og EU-ekspert, giver sit bud på, hvordan en optagelsesproces kunne se ud – og om en stor familieforøgelse vil komplicere fremtidens EU. |
| 12.15-13.00 | Frokost |
| 13.00-14.00 | Rutchebaneturen ind i EU I 1992 sagde danskerne nej til EU, men efter svære forhandlinger fik vi vores fire berømte forbehold. Oplæg og Q&A med tidligere udenrigsminister og SF-formand Holger K. Nielsen, der havde en nøglerolle under hele processen. |
| 14.00-14.25 | Nye materialer om EU til din undervisning DEO’s Amanda Hersbøll og Kasper Tonsberg Schlie præsenterer gratis rollespil og et spritnyt inspirationsmagasin. |
| 14.25-14.30 | Kort præsentation af ny podcastserie om valgets store temaer v/ Lasse Soll Sunde |
| 14.30-15.00 | Gratis tilbud fra Europa-Parlamentet og Folketinget Karina Skydsgård fra Europa-Parlamentets kontor i Danmark samt Kirstine Chege fra Folketingets EU-Oplysning vil fortælle om aktuelle tilbud til undervisere og elever. |
| 15.00-15.30 | Kaffe, kage og tak for i dag |
Tilmeld dig her:
OBS: Hvis du deltog på årets konference, kan du få tilsendt powerpoints ved at skrive til undervisning@deo.dk
Årets konference for undervisere vil opdatere dig på EU-stoffet og inspirere med nye øvelser og ressourcer. Du kan nu tilmelde dig via formularen herunder.
Konferencen varer fra kl. 10-15 og vil foregå i Lille Sal på Dokk1 i Aarhus. Det koster ikke noget at deltage og DEO byder på både morgenkaffe, frokost og eftermiddagskage.
Dagens program
| 9.15-10.00 | Kaffe og morgenbrød | |
| 10.00-10.10 | Velkomst ved DEO | |
| 10.10-10.15 | Præsentation af ny podcastserie om valgets store temaer v/ Lasse Soll Sunde | |
| 10.15-11.00 | Hvordan vil krigen forandre EU? Ukrainekrigen rokker på EU’s identitet og kapacitet som sikkerhedspolitisk aktør. Hvor dybt stikker retorikken i forhold til strategisk autonomi og en mere håndfast sikkerhedspolitik? Hvad gør Danmark nu og i fremtiden, hvor forsvarsforbeholdet er ophævet? Oplæg ved professor Jens Blom-Hansen, Aarhus Universitet. | |
| 11.00-11.15 | Kort pause | |
| 11.15-12.00 | 50 år i EU – hvor står Danmark i dag? Danmarks blev medlem af EU i 1973 og siden er samarbejdet blot blevet tættere og tættere. I dag er Danmark en lilleput i en union med 27 medlemslande og et samarbejde, der omfatter alt fra klima til militærprojekter. Hvordan kan Danmark påvirke og forme fremtidens EU? Oplæg ved professor Thorsten Borring Olesen, der er historiker og forfatter til bøgerne Kampen om Unionen samt Den svære dans. Danmark og det europæiske samarbejde efter 1945. | |
| 12.00-13.00 | Frokost | |
| 13.00-14.00 | Nye materialer om EU til din undervisning DEO’s Amanda Hersbøll og Kasper Tonsberg Schlie præsenterer gratis rollespil og spritnyt inspirationsmagasin. | |
| 14.00-15.00 | Ind i maskinrummet: Sådan fungerer Europa-Parlamentet i virkeligheden Dialog med Morten Løkkegaard (V), Niels Fuglsang (S) og Marianne Vind (S) om hverdag, kampe og sejre i Europa-ParlamentetNB: Alle danske MEP’ere er inviteret. | |
| 15.00-15.30 | Kaffe, kage og tak for i dag | |
Årets konference for undervisere fandt sted på Københavns Professionshøjskole. Dagen bød på ekspertoplæg fra Flemming Splidsboel Hansen og Helle Krunke, besøg fra EU-oplysningen og “Oplev Europa” samt faglige oplæg om didaktiske og pædagogisk tilbud til undervisningen om EU.
Flemming Splidsboel Hansen gav et oplæg om forholdet mellem EU og Rusland, hvor den russiske position overfor EU’s sædvanligvis stærkeste våben, dets økonomi, blev belyst og fremlagt. Splidsboel Hansen kom ind på, hvordan den traditionelle EU-politik, bestående af økonomisk samarbejde på betingelse af et værdimæssigt fællesskab længe ikke har virket i forhold til Rusland. I forhold til den aktuelle krig i Ukraine blev Ruslands aktuelle position skitseret; bl.a. sanktionernes effekt og deres evne til på længere sigt at knække den russiske magt, den russiske afhængighed af teknologi-import samt det russisk-kinesiske forhold. Med spørgsmål fra salen bevægede vi os bl.a. ind på Gazprom og Schröders position, konsekvenserne for de arktiske relationer og Nordstream.
Helle Krunke gav et interessant oplæg om de efterhånden flydende grænser mellem EU-politik og indenrigspolitik. Blandt andet fortalte Krunke om Folketingets kompetence til at sætte aftryk på EU-lovgivning i de forskellige stadier af selve lovbehandlingen, og hvordan Europa-udvalget har sværere ved at sætte sit aftryk på forhandlingsprocessen mellem regering og EU. I sit arbejde i en arbejdsgruppe, EU-reformgruppen, i fællesskab med diplomater, politikere og andre forskere er kommet med 22 forslag i en rapport, der skal munde ud i at det danske Folketing får bedre kontrol med EU-politikken. Blandt reformgruppens mest centrale anbefalinger er grundlæggende en tidligere inddragelse af folketingets fagudvalg i processen; heriblandt en varsling af Europaudvalget og mandatafgivning til Europaudvalget.
Undervisningschef Kasper Tonsberg Schlie kom efter frokosten ind på DEO’s brede palet af undervisningstilbud. Blandt andet det højaktuelle “Rollespillet om Danmarks medlemsskab af EF, 1972” samt EU i Region Midtjylland og EU i Region Syddanmark. Materialerne er regionalt forankrede og består blandt andet af besøg hos energivirksomheder og produktionsvirksomheder, hvis daglige arbejdsgang i høj grad er præget af EU-lovgivning. Turnéens stop ved Vestkysten bød bl.a. på et besøg på fiskerihavnen i Thyborøn og oplæg på Cheminova. Deltagerne var positivt stemte overfor materialet samt udsigterne til materiale, der kunne tage udgangspunkt i København og Sjælland, så man i den forbindelse kunne lave en halv- eller heldagsekskursion.
DEO’s projekt med European Climate Change Curriculum ECCC blev også vendt. Det undersøger og giver en fremstilling af, hvordan klimaforandringerne udfordrer de europæiske lande på vidt forskellige måder. På den måde bliver de nationale udfordringer sat i perspektiv og i kontekst af både kultur, politik og økonomi. Der blev også introduceret til DEO’s EU Masterclass til både grundskoler og gymnasier, der består af undervisning og prøver i EU-politik.
I grupper og i plenum vendte vi, hvilke materialer og tiltag, som underviserne vurderede, at der kunne være brug for: Videomateriale til at vise, processen for fra forslag til lov; konkrete eksempler der viser EU’s indflydelse i den almindelige danskers hverdag.
Elise fra “Oplev Europa” fortalte om deres forskellige tilbud. Oplev Europa findes rundt omkring i europæiske storbyer, hvor man kan få information og viden om EU. De tilbyder oplæg til skoleklasser og byvandringer, hvor man kan høre om forskellige EU-problemstillinger samt Danmarks forhold til EU.
Bodil Marsden fra Folketingets EU-oplysning fortalte lidt om deres undervisningsmateriale. I forbindelse med 50-året for Danmarks EU-medlemsskab har EU-oplysningen produceret undervisningmateriale, der giver mulighed for at reflektere over, hvad EU-medlemsskabet har betydet for Danmark op til nu, og hvad den danske EU-kurs fremover skal bestå i. Hjemmesiden eu.dk/50 bliver omdrejningspunktet med indlæg fra politikere, borgere, en reportagefilm med Christian Degn, en podcast-serie, en række debatopslag samt en mini-høring med repræsentativ udvalgte borgere, der bliver præsenteret for Folketinget. Bodil Marsden fortalte også, at undervisningsmaterialet er til både grundskoler og gymnasier. Ligeledes blev Mediacamp-forløbet med SDU præsenteret, hvor gymnasieelever får mulighed for at lave journalistiske produkter. Man lærer om håndværket bag journalistik og producerer i den forbindelse et journalistisk produkt, der indgår i en større konkurrence på landsplan. Tilmelding og mere info på www.sdu.dk/mediacamp
Til slut gav underviserne og DEO’s medarbejdere sig i kast med en rollespillet i en mini-udgave; hver og især fik en rolle og en interesse i det politiske spil, der prægede Danmarks optagelse af EF i 1972. Efter et par minutters forberedelse gav deltagerne sig i kast med diskussionerne og fik dermed prøvet de forskellige positioner i debatten af.
DEO takker for en god konference og håber på et gensyn til næste konference i september 2023.
Du kan se samtlige slides fra konferencen ved at klikke her
Program
| 9.15 | Kaffe, te og morgenbrød |
| 10.00 | Velkommen ved DEO |
| 10.20 | Hvordan kan EU håndtere Rusland? Oplæg ved Flemming Splidsboel Hansen, Seniorforsker i Global sikkerhed og verdenssyn ved DIIS |
| 11.00 | Har Folketinget tilstrækkelig kontrol med EU-politikken? Oplæg ved Helle Krunke, Professor og leder af Centre for European and Comparative Legal Studies (CECS) ved Det Juridiske Fakultet, KU |
| 11.40 | Frokost |
| 12.30 | Nye materialer til din undervisning: Rollespil, temapakker, klimabog og meget mere. Oplæg ved Kasper Tonsberg Schlie og Amanda Hersbøll, DEO. |
| 13.00 | Inspirationskarrusel: Korte præsentationer af tilbud om EU fra bl.a. Folketingets EU-Oplysning, FALS og Europa-Huset |
| 13.30 | Kaffepause |
| 13.45 | Workshop: Fokus på 50 år i EU |
| 15.00 | Programmet slutter |
Du kan se slides fra dagen ved at klikke her.
Dagens program så sådan ud:
| 9.15 | Indskrivning, kaffe og morgenbrød |
| 10.00 | Velkommen ved DEO |
| 10.20 | I stormens øje: Kan EU håndtere kriser som corona og krigen i Ukraine? Oplæg ved professor Derek Beach, AU |
| 11.00 | Demokratiet under pres. Hvad gør EU med Polen og Ungarn? Oplæg ved professor Jens Blom-Hansen, AU |
| 11.40 | Frokost |
| 12.30 | Nye materialer til din undervisning: Rollespil, temapakker, klimabog og meget mere. Oplæg ved DEO. |
| 13.10 | Inspirationskarrusel: Korte præsentationer af tilbud om EU fra bl.a. Folketingets EU-Oplysning, Europa-Huset og FALS |
| 13.25 | Pause |
| 13.45 | Workshop: Skab engagerende EU-undervisning |
| 15.00 | Programmet slutter |
Vibe Termansen – Should I stay or Should I Go?
Dagens første oplægsholder var DEOs egen senioranalytiker, chef for DEOdebat samt Polen-ekspert, Vibe Termansen. Termansen holdt et både spændende og humoristisk oplæg med reference til den kendte popsang ’should i stay or should i go’. Med denne kom hun ind på Polens grunde til at blive i Unionen, men også de faktorer der gør, at et Polexit kunne blive til virkelighed.
Termansen forklarede, hvilke forhindringer der står i vejen for, at EU kan sanktionere Polen såvel som Ungarn for deres retsstatslige udfordringer. Der er ikke én bestemmelse i EU’s traktater, der åbner mulighed for at kunne smide en medlemsstat ud, hvis de bryder med Unionens værdier. Der findes dog en bestemmelse, der åbner mulighed for midlertidigt at kunne suspenderet visse rettigheder fra en medlemsstat. Dog skal dette ske med enstemmighed for at kunne benyttes. Eftersom Ungarn og Polen har indgået en form for alliance, kan de beskytte hinanden og suspensionen er praktisk talt umuligt.
Termansen stillede til sidst spørgsmålet, om det overhovedet er ønskeligt at smide Polen ud af Unionen eftersom det ikke kun er staten, man smider ud, men også dem der lider under regeringsmagten?
Dorte Sindbjerg Martinsen – Er EU borgerskabet under pres?
Dagens anden oplægsholder var professor på Københavns Universitet og medlem af Center for Europæisk politik, Dorte Sindbjerg Martinsen. Martinsen holdt et spændende oplæg om unionsborgerskabet og hvilke udfordringer, hun mener, det kan føre med sig.
Mange forbinder Unionsborgerskabet med fri bevægelighed, men som Martinsen lagde vægt på, er der meget mere til det, end det. Hun beskriver det, som en status for individer i en politisk enhed. Det sikrer politiske rettigheder samt mulighed for at studere og arbejde i de af Unionen medlemsstater, man ikke selv har statsborgerskab i.
Martinsen kom ligeledes ind på sin vurdering af, hvad der er hovedudfordringerne ved unionsborgerskabet, er i dag. Blandt andet mener hun, at unionsborgerskabet er politiseret over tid. Især i Danmark grundet den stigende problematisering af danske velfærdsmodel. Dertil spiller Brexit og en voksende EU-skepticisme ligeledes en rolle.
Med flere statistikker viser Martinsen dog, at borgerne i de respektive EU-medlemsstater føler sig mere og mere som unionsborger, men hvordan kan EU sikre, at denne tendens fortsætter?
Camilla Polack og Kasper Schlie – Nye EU-undervisningsmaterialer fra DEO
DEOundervisning præsenterede deres hjemmeside med et hav af gratis undervisningsmaterialer til både folkeskoler og gymnasier. DEO har haft stor succes og glæde ved at møde elever ude på skoler rundt omkring i landet.
Her fortalte Camilla og Kasper om hvordan DEO undervisning afvikler rollespil og studieture med eleverne. Rollespillene sætter eleverne overfor ellers komplicerede problemstillinger i anderledes rammer, hvor eleverne selv agerer politikere, medier og lobbyister. Kasper fortalte også om DEOundervisnings temapakker, her kan undervisere frit introducerer deres elever for udpenslede problemstillinger med dertilhørende spørgsmål indenfor relevante EU-emner. Temapakker, Rollespil og EU-master class er alle tilgængelige for undervisere her på siden. Ligeledes kan alle DEO’s bogudgivelser downloades gratis her
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
Lise Nygaard fra DUF fortalte om hendes arbejde som EU’s ungdomsdelegat og vigtigheden i, at unge får tidlig kendskab til EU. Det gør DUF fx. ved at mødes med andre EU-delegater i Europa og udveksler ideer, kendskab og ambitioner for EU. Nygaard og DUF har også haft stor glæde ved at møde elever i de ældste klasser i folkeskolen og gymnasier, hvor de har nydt at fortælle og afvikle lege om EU. Læs mere om DUF’s EU arbejde her
Oplev Europa
Efterfølgende hørte vi fra Oplev Europa og deres forskellige aktiviteter i Europa huset i København. Oplev Europa er en del af Europa huset i Gothersgade, der både huser Europa-Parlamentet i København og den danske Europa-Kommissionens Repræsentation. Alle kan komme ind fra gaden eller man kan som skoleklasse booke et oplæg. Derudover tilbyder Oplev Europa ture rundt i København og virtuelle oplæg på skoler i hele landet. Læs mere om Oplev Europa her
Folketingets EU-oplysning
Rasmus Baastrup fra Folketingets EU-oplysning præsenterede alternative måder elever kan få viden om EU’s forskellige problemstillinger. En stor del af deres materialer består af korte film, hvor eleverne kan dykke ned i en problemstilling. Alle film kan tilgås her
Elisabet Svane – EU i medierne
Politikens tidligere korrespondent i Bruxelles; Elisabet Svane fortalte herefter om sit virke og EU i medierne. Elisabet fortalte her om, hvordan man får EU og Bruxelles ud i medierne. For hendes vedkommende handler det om at holde sig til de store linjer og væk fra bureaukratiet. Hun fortalte, at hun altid har prøvet at skrive om EU via mennesker og formidle indviklede problemstillinger, på en måde der informerer læseren, om hvad det betyder for den enkelte læser. Elisabet Svane kom derudover også ind på den berømte Bruxelles boble, men påpegede at der rent faktisk er lettere adgang til embedsværket i Bruxelles for journalister, end der er til det danske embedsværk. Derfor kan Bruxelles også fremstå mere åben og gennemsigtig, hvis man som journalist går i gang med at undersøge den europæiske dagsorden. En anden stor forskel i at dække politik i Bruxelles og Christiansborg, er at man i Bruxelles skal dække alle områder, mens man på Christiansborg er specialist i fagområder som f.eks. klima. Svane påpegede, at det i den grad er med til at forringe det journalistiske indhold og udbredelse af EU.
Niels Fuglsang (S) – EU bag kulisserne
Sidst men ikke mindst fik vi et unikt indblik i livet som MEP’er i EU. Niels Fuglsang fortalte sin personlige historie om hans vej ind i Europa-Parlamentet, hvordan arbejdsgangene er i Bruxelles og hvilke store emner, der rør sig på den europæiske politiske scene. Niels Fuglsang besvarede til sidst på spørgsmål fra salen, hvor han blandt andet kom ind på det politiske spændingsfelt, der kan være i at tilhører en europæiske socialdemokratisk gruppe, når man samtidigt er en del af det danske socialdemokrati.
Blev EU skurk eller helt under coronakrisen?
Jens Blom-Hansen, Aarhus Universitet
Dagens første oplægsholder var lektor ved Aarhus Universitet, Jens Blom-Hansen. Blom-Hansens oplæg handlede om EU’s håndtering af coronakrisen, med fokus på den økonomiske håndtering og den sundhedsmæssige håndtering.
I forhold til den økonomiske håndtering, gjorde EU brug af flere tiltag bl.a. en undtagelsesklausul ift. konkurrencereglerne. Denne medførte, at medlemsstaterne kunne give løntilskud til private virksomheders ansatte samt at den fjernede loftet for, hvor meget offentlig gæld en medlemsstat må have. Blom-Hansen rejste dog et spørgsmål om hvilke fordelingsmæssige virkninger nogle af disse tiltag kunne medføre. Hans konklusion lød på, at det i høj grad var de sydeuropæiske lande der led under dette, da de nordlige lande havde ressourcerne til at håndtere dette.
I forhold til den sundhedsmæssige udfordring, valgte EU ikke at gribe ind i lige så stort omfang. Som et af de eneste initiativer, valgte EU at sikre landene gennem en fælles vaccineopkøb, der skulle hindre konkurrence og sikre de små lande. Dertil stiller Blom-Hansen, hvorfor kun dette? Hans bud lød på manglende kompetence.
Blom-Hansen mener ikke, det kan gøres så nemt, som at sige at EU enten var helt eller skurk. I stedet viser coronakrisen, at EU har muskler ift. at sikre sine medlemsstater økonomisk, mens der sundhedsmæssigt stadig er en vej at gå. En mulig løsning på dette, mener Blom-Hansen, er ved en traktatændring. Blom-Hansen tilføjer dog ligeledes, at det med de nuværende bestemmelser burde have været muligt at gøre mere, men at det ligeledes er en politiske vilje, der mangler. Slides fra dette oplæg kan ses ved at klikke her
Udenrigstjenesten – blødt diplomati eller stormagtsambitioner?
Liv Frank, Aarhus Universitet
Den næste oplægsholder var ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, Liv Frank. Franks oplæg handlede om og redegjorte for det hun mener er en af EU’s mest omfattende forandringer i nyere tid, nemlig Udenrigstjenesten (CSDP).
Frank lægger vægt på, at Udenrigstjenesten er en stor idé med et stort potentiale, men stiller efterfølgende spørgsmålet, fungerer det i praksis?
For Frankrig som en form for udenrigsministerie. For andre som support til administrere udenrigspolitikken. Hun forklarer Udenrigstjenesten har det de kalder et strategiske kompas, hvor medlemsstaterne sammen skal finde frem til, hvad der er den nuværende største trussel. Dette er en måde at få fællesforståelse for hvad samarbejdet skal føre frem til.
Er dette forstærket samarbejde et symbol på, at medlemsstaterne i EU nu vil tale med én fælles stemme i stedet for 27?
Kan EU håndtere fremtidens flygtningestrømme?
Kasper Tonsberg Schlie, Undervisningschef DEO
EU står overfor en ny flygtningekrise efter at Taliban har overtaget magten i Afghanistan. I 2015 blev EUs medlemslande overvældet af en flygtningestrøm fra Syrien og spørgsmålet er om EU vil være i stand til at håndtere presset denne gang. Kasper Tonsberg Schlie forklarede, hvilke initiativer EU satte i søen efter krisen i 2015, hvor det blev klart at hverken de ydre grænser eller Dublin-forordningen fungerede efter hensigten. I dag er EUs indsats i højere grad blevet fokuseret på en bedre grænsebevogtning, der dog også er blevet beskyldt for at foretage pushbacks og samarbejde med autoritære regimer i Nordafrika. Derudover er medlemslandene stadig ikke blevet enige om en fordelingsmekanisme for asylansøgere, der vil skabe en mere solidarisk fordeling i en krisesituation.
Slides fra dette oplæg kan ses ved at klikke her.
Debat: Hvordan engagerer vi bedst unge i EU-stoffet?
Rasmus Nordqvist, Folketingsmedlem
Niels Fuglsang, Medlem af Europa Parlamentet
Dette års undervisningskonferencer blev afholdt virtuelt på Zoom med i alt 120 deltagere. Herunder kan du læse dagens program, downloade powerpoints og se oplæggene på video.
Connie Hedegaard: Kan EU’s Green Deal redde klimaet?
Tidligere minister, EU-kommissær og nu bestyrelsesformand for CONCITO, Connie Hedegaard, vil i sit oplæg diskutere EU’s klimapolitik, Green Deal. Hun vil se nærmere på, hvilke muligheder Green Deal giver Europa i klimakampen og om EU’s klimapolitik er nok til at redde klimaet. Hvad er Green Deal? Hvad kan Danmark og Europa bruge Green Deal til? Hvad er udfordringerne ved klimapolitikken i EU?
Rebecca Adler-Nissen: Twitter-diplomati
Professor Rebecca Adler-Nissen vil præsentere, hvordan EU-forhandlingerne har ændret sig, som følge af den stigende digitalisering i verden. Hun vil derudover se nærmere på, hvordan Corona pandemien har ændret forhandlingsvilkårene i EU. Hvilken indflydelse har digitalisering på diplomatiet? Hvilke udfordringer og muligheder har Corona pandemien givet beslutningstagere i EU?
Skriv til undervisning@deo.dk for at få tilsendt Rebecca Adler-Nissens oplæg.
Rasmus Nørlem Sørensen: Hvad skete der med EU’s budget?
DEO sekretariatleder og chefanalytiker reder trådene ud efter sommerens maratonforhandlinger om EU’s syvårige budget. Bliver der råd til både corona-genopretning og den grønne omstilling? Fik budgettet en retsstatsmekanisme? Og kan man gøre emnet spændende for eleverne?
Jacob Langvad: EU bag kulisserne
Journalist og korrespondent, Jacob Langvad, har for nyligt udgive en ny bog kaldet ‘Europas svære fællesskab’. Han vil i sin præsentation forklare indholdet i netop denne bog og hvad bogen bidrager med. Hvordan kan bogen, Europas svære fællesskab’ bruges i undervisningen? Hvordan fungerer det politiske spil i Bruxelles?
Download Jacob Langvads oplæg her
Kasper Tonsberg Schlie: Nyt fra DEOundervisning
Lyt med når DEO præsenterer nye undervisningsmaterialer om EU. Fx et nyt talentforløb om EU, EU i matematik og et helt nyt debatkoncept, der kan afvikles både digitalt og fysisk.
Pernille Gliese Andersen: Podcast om EU’s historie
Pernille Gliese Andersen har udviklet en helt ny podcast om EU’s historie. Hun vil præsentere, hvorfor der er behov for en podcast om EU og derudover praktiske oplysninger om, hvornår afsnittene bliver offentliggjort og hvor afsnittene fra podcasten kan downloades.
Rachid Moutiq: Sjov om EU
Rachid Moutiq, det brune lys, giver sit bud på, hvordan fortællinger om EU kan gøres humoristiske. Han har derfor fundet på at lave stand-up om EU. Hvordan fungerer stand-up om noget så seriøst om EU? Hvordan kan EU gøres sjovere i hverdagen og mere spiseligt?
Sara Dybris Mcquaid: On the border of Brexit
I oplægget vil Sara Dybris Mcquaid præsentere et nyudviklet rollespil om grænsen for Brexit. Hun vil præsentere, hvordan rollespillet er udviklet og hvorfor det er vigtigt for elever og andre interesserede at forstå grænseproblemerne mellem Irland og Storbritannien og forhandlingsudfordringerne under Brexit og efter, når handelsaftalen skal forhandles på plads.
Download Sara Dybris Mcquaids oplæg her
Caroline Tranberg, Altinget: EU-materialer på Spektrum
Hør mere om, hvordan du kan bruge Altingets platform for unge, Spektrum, i din undervisning. Spektrum byder på videoer med unge, quizzer, nyhedsbreve og meget andet.
Download Caroline Tranbergs oplæg her.
Dette års undervisningskonferencer blev afholdt virtuelt på Zoom med i alt 120 deltagere. Herunder kan du se dagens program, downloade powerpoints og se oplæggene på video.
Jens Blom-Hansen: EU-Kommissionen bag kulisserne
Professor vil præsentere EU-Kommissionens rolle og betydning i EU’s politiske system. Her vil han bl.a. forklare, hvordan den nye EU-Kommission er kommet fra start under ledelse af EU-Kommissionsformand, Ursula von der leyen. Her har Corona-krisen spillet en stor rolle i den nye EU-Kommissions arbejde.
Download Jens Blom-Hansens oplæg her .
Jørgen Møller: Historiens betydning for EU
Professor Jørgen Møller vil præsentere historiens betydning for EU og international politik. Her vil han bl.a. snakke om mekanismerne omkring demokrati ud fra netop et internationalt og EU-perspektiv. Hvordan redder vi demokratiet? Hvorfor er vestlige demokratier så robuste?
Kontakt undervisning@deo.dk for at få tilsendt Jørgen Møllers oplæg.
Jacob Langvad: EU bag kulisserne
Journalist og korrespondent, Jacob Langvad, har for nyligt udgive en ny bog kaldet ‘Europas svære fællesskab’. Han vil i sin præsentation forklare indholdet i netop denne bog og hvad bogen bidrager med. Hvordan kan bogen, Europas svære fællesskab’ bruges i undervisningen? Hvordan fungerer det politiske spil i Bruxelles?
Download Jacob Langvads oplæg her.
Rasmus Brun Pedersen: Kan EU erstatte NATO?
I dette oplæg vil Rasmus Brun Pedersen berøre forsvarspolitik i EU. Her vil han diskutere, om PESCO er en erstatning for NATO eller om EU’s forsvarssamarbejde vil bidrage til arbejdet i NATO. Hvad er PESCO egentlig? Og hvad gør PESCO-samarbejdet ved samarbejdet i NATO?
Download Rasmus Brun Pedersens oplæg her.
Kasper Tonsberg Schlie: Nyt fra DEOundervisning
Lyt med når DEO præsenterer nye undervisningsmaterialer om EU. Fx et nyt talentforløb om EU, EU i matematik og et helt nyt debatkoncept, der kan afvikles både digitalt og fysisk.
Pernille Gliese Andersen: Podcast om EU’s historie
Pernille Gliese Andersen har udviklet en helt ny podcast om EU’s historie. Hun vil præsentere, hvorfor der er behov for en podcast om EU og derudover praktiske oplysninger om, hvornår afsnittene bliver offentliggjort og hvor afsnittene fra podcasten kan downloades.
Rachid Moutiq: Sjov om EU
Rachid Moutiq, det brune lys, giver sit bud på, hvordan fortællinger om EU kan gøres humoristiske. Han har derfor fundet på at lave stand-up om EU. Hvordan fungerer stand-up om noget så seriøst om EU? Hvordan kan EU gøres sjovere i hverdagen og mere spiseligt?
Sara Dybris Mcquaid: On the border of Brexit
I oplægget vil Sara Dybris Mcquaid præsentere et nyudviklet rollespil om grænsen for Brexit. Hun vil præsentere, hvordan rollespillet er udviklet og hvorfor det er vigtigt for elever og andre interesserede at forstå grænseproblemerne mellem Irland og Storbritannien og forhandlingsudfordringerne under Brexit og efter, når handelsaftalen skal forhandles på plads.
Download Sara Dybris Mcquaids oplæg her.
Caroline Tranberg, Altinget: EU-materialer på Spektrum
Hør mere om, hvordan du kan bruge Altingets platform for unge, Spektrum, i din undervisning. Spektrum byder på videoer med unge, quizzer, nyhedsbreve og meget andet.
Download Caroline Tranbergs oplæg her.
REPORTAGE. Den 20. september afholdte DEOundervisning konference i Aarhus, hvor undervisere og gymnasieelever mødte op for at høre om magtens nye ansigter i EU samt EU’s fremtid.
DEOundervisning åbnede konferencen og bød velkommen til de fremmødte undervisere og elever, hvor undervisningschef Kasper Tonsberg Schlie fortalte om DEOs vision og mission om at formidle EU gennem inspirerende og sjov undervisning gennem blandt andet rollespil.
Efterfølgende introducerede Thomas Bach Jørgensen fra Oplev Europa i Europa-Huset om mulighederne for at besøge Europa-Huset for at få en introduktion til EU gennem forskellige oplevelser og interaktive udstillinger.
Det nye EU efter valget
Første oplægsholder på konferencen var Derek Beach, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Derek Beach startede med at slå fast, at EP-valget 2019 har ændret Europa Parlamentets flertal. Før valget dannede de to store partier Socialisterne og de Konservative flertal, men en tilbagegang til begge partier samt en fremgang til de Liberale betyder nu, at flertallet deles mellem Socialisterne, de Konservative og de Liberale.
Kort sagt kan man udlede af EP-valget 2019, at de to store partier Socialisterne og de Konservative blev svækket; at den grønne bølge har fået flere mandater og, at de euro-skeptiske partier også fik flere mandater – de står dog stadig uden for politisk indflydelse og truer ikke de etablerede partiers flertal.
Derek Beach omtalte især Ursula von der Leyens post som ny kommissionsformand og den politiske vej hun vælger at gå. Spørgsmålet lige nu er, om von der Leyen vil udfordre det Europæiske Råd og diktere retningen for Europa eller om hun på baggrund af Juncker-kommissionens erfaringer vil lægge sig op ad Rådet og tjene dets interesser. Forventningen lige nu ifølge Derek Beach er, at hun vil gøre det sidste, fordi hun ikke har været spitzenkandidat og dermed ikke har noget folkeligt mandat. Læs Derek Beach oplæg her.
Konsekvenser af Brexit
Næste oplægsholder på konferencen var Mark Eaton, assisterende professor på Aarhus Universitet ved School of Communication and Culture – English, som fokuserede sit oplæg på de mulige konsekvenser af Brexit. En af konsekvenser er en skotsk løsrivelse fra Storbritannien. Tidligere skotske forsøg på at løsrive sig fra Storbritannien er blevet manet til jorden med advarslen om, at hvis Skotland forlod den britiske ’familie’, så ville de også forlade EU.
Men nu står Skotterne alligevel til at ryge ud af EU på grund af Brexit til trods for at stort skotsk flertal for at blive i EU. Derfor er en skotsk løsrivelse en reel mulig konsekvens af Brexit ifølge Mark Eaton.
Eaton talte også om organisationen Canzuk, som er en international organisation mellem Storbritannien og de tre commonwealth nationer Canada, Australien og New Zealand. Canzuk er ifølge Eaton en britisk romantiseret forestilling om at genskabe ’the commomwealth’ efter Brexit især på handelsområdet. Problemet er blot, at commonwealth nationernes eksport til Storbritannien i 2015, 2017 og 2018 kun udgjorde 2,8 %, mens Storbritanniens eksport til EU har ligget på omkring 50 %.
Eatons konklusion var derfor, at det er meget optimistisk og måske endda urealistisk at tro, at Storbritanniens handel med commonwealth nationerne vil stige til et omfang, der kan gøre briterne uafhængige af EU. Læs Mark Eatons oplæg her.
Brexit – snyd og bedrag
Dagens sidste oplæg blev holdt at Poul Erik Flyvholm Jørgensen, lektor ved English Business Communication ved Aarhus Universitet og handlede om den kommunikative del af Brexit. Flyvholm Jørgensen fokuserede især på medierne og politikernes brug af deciderede løgne i hele retorikken omkring Brexit.
Omdrejningspunktet for oplægget var især Storbritanniens nuværende premierminister, Boris Johnson, som af flere er kendt for at være en notorisk løgner, fordi han i flere henseende – både omkring Brexit og om mange andre ting – har haft en meget lemfældig omgang med sandheden. Boris Johnsen har også selv arbejde som journalist i EU og været med den at etablere den løgnagtige diskurs omkring EU, som stadig ses i de britiske medier i dag.
Poul Erik Flyvholm Jørgensen pointerede samtidig, at flere har omtalt, at Johnsons løgnagtige tilgang til blandt andet Brexit har ført til, at Storbritannien i dag omtales som et demokrati i opløsning.
Udover brugen af deciderede løgne i Brexit-retorikken, så er især ét andet retorisk virkemiddel også blevet brugt: nemlig brugen af krigs-retorik, hvor vending som ”battle of Britain” og ”enemies of the people” er blevet brugt i Brexit-retorikken.
Nogle Brexiteers, som for eksempel Boris Johnsen, har taget krigs-retorikken et skridt længere med referencer til anden verdenskrig. Boris Johnson har blandt andet sagt i forbindelse med Brexit, at ”Napoleon, Hitler, various people tried this out, and it ends tragically. The EU is an attempt to do this by different methods”.
Poul Erik Flyvholm Jørgensens konkluderede, at løgne og bedrage i Brexit-debatten har skabt en uligevægtig debat, som skade forståelsen af Brexit i det britiske samfund. Læs Poul Erik Flyvholm Jørgensens oplæg her.
Workshops med fokus på EU i undervisningen
Efter frokost bød konferencen for første gang på workshops for de fremmødte undervisere. Workshopsene gav underviserne tre forskellige indblik i, hvordan de kan inkludere EU i undervisningen.
Workshop 1 tog udgangspunkt i nyt undervisningsmateriale om Brexit og grænsen mellem Irland og Nordirland. Undervisningsmaterialet er udviklet af Sara Dybris McQuaid lektor og centerleder på Irske Studier ved Aarhus Universitet. Sara Dybris McQuaid var forhindret i at holde workshoppen, og derfor blev hendes materiale formidlet af DEOs to projektmedarbejdere Mathias Koue Hansen og Jane Grønning Johansen.
Workshoppen belyste temaet grænser og tog udgangspunkt i kompleksiteten af grænsen mellem Irland og Nordirland og den potentielle konflikt, et hårdt Brexit kan være med til at udløse i grænseområdet. Workshoppen gav desuden de fremmødte undervisere mulighed for at afprøve de nye undervisningsmaterialer med fokus på den historiske, fysiske, symbolske og retoriske grænse for Brexit i Irland/Nordirland. Se oplægget her.
Workshop 2 om brugen af rollespil i undervisningen blev afholdt af DEOs undervisningschef Kasper Tonsberg Schlie. Han fortalte kort om, at rollespil er et godt læringsredskab, fordi god undervisning kræver kreativitet. Men det aktiverer også eleverne på en måde, hvor de får mulighed for at fordybe sig i et emne om EU samtidig med, at de får lov til at konkurrerer mod hinanden.
De fremmødte undervisere fik selv lov til at prøve spillet på egen krop. Underviserne repræsenterede hver sit land, der skulle tage stilling til scenariet om, at 100.000 flygtninge var på vej over Middelhavet. Her skulle underviserne forhandle på vegne af det land, de repræsenterede, og blive enige om, hvordan de skulle fordele de 100.000 flygtninge imellem sig.
Du kan læse mere om DEOs rollespil og muligheden for at booke DEOs rollespilseksperter til en dag, hvor eleverne får muligheden for at simulere politikernes hverdag i Bruxelles.Se oplægget her.
Workshop 3 om hvordan man arbejder med cases i EU-undervisningen blev afholdt af Lars Frederiksen, der til daglig underviser i samfundsfag på Roskilde Katedralskole. Workshoppen fokuserede på, hvordan underviserne gennem brug af cases kan gøre abstrakte temaer om EU mere konkrete for eleverne.
Lars Frederiksens nøgleargument for at arbejde med cases i undervisningen var da også, at cases gør EU konkret, fordi cases skaber et fokus på, hvad EU gør, fremfor hvad EU er. Derudover var et af Lars Frederiksens hovedargumenter, at cases tvinger eleverne til at tage stilling til konkrete samfundsmæssige problemer og løsninger.
Lars Frederiksen barsler desuden med en ny EU-undervisningsbog, hvor der fokuseres på aktuelle cases i EU-undervisningen. Lars Frederiksen tog udgangspunkt i sin nye bog på workshoppen. Se hans oplæg fra workshoppen her.
Konferencen afsluttedes med en introduktion til nogle af DEOs nyeste projekter, hvor undervisningschef Kasper Tonsberg Schlie introducerede de fremmødte undervisere for EU Masterclass for særlig talentfulde elever med interesse for international politik og Europa.
DEOundervisning takker undervisere og elever for fremmødet og ser frem til næste konference, som vil finde sted i august 2020.
Vil du vide mere om konferencerne? Skriv en mail til undervisning@deo.dk .
Arrangementet modtog økonomisk støtte fra EU-kommissionens Jean Monnet program under Erasmus +.
REPORTAGE. Den 17. september afholdte DEOundervisning konference på Københavns Professionshøjskole i Carlsbergbyen. Her var 75 undervisere og 120 gymnasieelever fra Niels Brock mødt op for at høre om magtens nye ansigter i EU samt EU’s fremtid.
DEOundervisning åbnede konferencen og bød velkommen til de fremmødte undervisere og elever, hvor undervisningschef Kasper Tonsberg Schlie fortalte om DEOs vision og mission om at formidle EU gennem inspirerende og sjov undervisning gennem blandt andet rollespil.
Herefter et kort oplæg fra Morten Buttenschön fra CFU, der fortalte hvordan CFU bidrager til EU-undervisningen gennem databaser med adgang til læringsmidler til undervisning i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.
Efterfølgende introducerede Thomas Bach Jørgensen fra Oplev Europa i Europa-Huset om mulighederne for at besøge Europa-Huset for at få en introduktion til EU gennem forskellige oplevelser og interaktive udstillinger.
Magtens nye ansigter i EU
Mads Dagnis Jensen, lektor på CBS med speciale i europæiske politik, stod for konferencens første dybdegående oplæg om magtens nye ansigter i EU. Han fortalte kort om de forskellige institutioner i EU, som efterfulgtes af en overordnet præsentation af de fem nye ledere i EU; Ursula von der Leyen, som bliver ny formand for Europa Kommissionen, Charles Michel, der bliver ny præsident for Europa Rådet, Davis Sassoli, som bliver formand for Europa-Parlamentet, Josep Borell, som bliver ny udenrigschef samt Christine Lagarde, som bliver præsident for den Europæiske Centralbank. Dagnis forklarede kort, hvorfor netop disse toppolitikere er blevet udvalgt til EU’s topposter.
De fleste af EU’s nye ledere er føderalt og/eller liberalt orienterede, hvilket forventeligt vil afspejle deres arbejde med EU’s fremtid.
Populismens paradokser og Europas fremtid
Det næste oplæg om populismens paradokser og EU’s fremtid blev holdt af Ulf Hedetoft, professor ved Centre of the Study of Nationalism ved Københavns Universitet.
I oplægget fortalte Hedetoft om den stigende populisme i Europa gennem de seneste år. Som start forklarede han kort begrebet populisme; ideen om at magten skal ligge hos folket og ikke hos eliten, samt tanken om at bevare den nationale kultur og identitet.
Det stigende ønske om et meget nationalt funderet medlemskab af EU er ifølge Hedetoft også en af årsagerne til, at det er så svært at blive enige på EU-området, både fra et nationalt perspektiv men især også fra et regionalt perspektiv medlemslandene imellem.
Hedetoft forklarede desuden forskellige former for populisme gennem tre eksempler, Ungarn, Sverige og Catalonien.
Konsekvenserne af Brexit
Professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Ben Rosamond satte i sit oplæg fokus på Brexit og de mulige kriser, Storbritannien rammes af i forbindelse med beslutningen om at træde ud af det europæiske fællesskab og det europæiske samarbejde.
Flere har allerede pointeret at et brexit, med eller uden aftale, vil få adskillelige konsekvenser for det britiske samfund. Ben Rosamond konkluderede også, at Brexit vil afføde en krise i britisk politik, samt at det vil være en krise der strækker sig langt længere i det britiske samfund.
Rosamond konkluderede også, at Brexit i sig selv er et resultat af en krise.
Men, hvad definerer overhovedet en krise? En krise defineres som et problem, der for politikere og samfundsaktører er svært at beskæftige sig med – et problem, som er svært at løse, forklarer Rosamond.
Brexit i sig selv er et resultat af manglende tillid til de britiske politikere, og ifølge Rosamond var en af drivkræfterne bag afstemningen om det britiske EU-medlemskab en ’slow burning crisis of trust’, forstået på den måde, at en stigende mistillid til politikerne i sig selv har forårsaget brexit.
Brexit vil uden tvivl afføde forskellige kriser og ifølge Rosamond, vil kriserne især omfatte en stigende ulighed samt en nedgang i den britiske økonomi.
Workshops med fokus på EU i undervisningen
Efter frokost bød konferencen for første gang på workshops for de fremmødte undervisere. Workshopsene gav underviserne tre forskellige indblik i, hvordan de kan inkludere EU i undervisningen.
Workshop 1 om grænsen for Brexit blev afholdt af lektor Sara Dybris McQuaid, der er centerleder på Irske Stuider ved Aarhus Universitet. Hun belyste kompleksiteten af brexit i Irland og Nordirland samt frygten for en lukket grænsen mellem de to lande. Volden i grænseområdet mellem Irland og Nordirland har været stødt stigende efter Brexit-afstemningen til stor bekymring for de, der bor i området.
I workshoppen fokuserede McQuaid nyudviklede undervisningsmaterialer med fokus på den historiske, fysiske, symbolske og retoriske grænse for Brexit. Workshoppen gav derfor mulighed for, at underviserne kunne afprøve disse nye undervisningsmaterialer.
Workshop 2 om brugen af rollespil i undervisningen blev afholdt af DEOs undervisningschef Kasper Tonsberg Schlie. Han fortalte kort om, at rollespil er et godt læringsredskab, fordi god undervisning kræver kreativitet. Men det aktiverer også eleverne på en måde, hvor de får mulighed for at fordybe sig i et emne om EU samtidig med, at de får lov til at konkurrerer mod hinanden.
De fremmødte undervisere fik selv lov til at prøve spillet på egen krop. Underviserne repræsenterede ti forskellige lande, der skulle tage stilling til scenariet om, at 100.000 flygtninge var på vej over Middelhavet. Her skulle underviserne forhandle på vegne af det lande, de repræsenterede og blive enige om, hvordan de skulle fordele de 100.000 flygtninge imellem sig.
Se oplægget om rollespil i undervisningen her.
Workshop 3 om hvordan man arbejder med cases i EU-undervisningen blev afholdt af Lars Frederiksen, der til daglig underviser i samfundsfag på Roskilde Katedralskole. Workshoppen fokuserede på, hvordan underviserne gennem brug af cases kan gøre abstrakte temaer om EU mere konkrete for eleverne.
Lars Frederiksens nøgleargument for at arbejde med cases i undervisningen var da også, at cases gør EU konkret, fordi cases skaber et fokus på, hvad EU gør, fremfor hvad EU er. Derudover var et af Lars Frederiksens hovedargumenter, at cases tvinger eleverne til at tage stilling til konkrete samfundsmæssige problemer og løsninger.
Lars Frederiksen barsler desuden med en ny EU-undervisningsbog, hvor der fokuseres på aktuelle cases i EU-undervisningen. Lars Frederiksen tog udgangspunkt i sin nye bog på workshoppen.
Se Lars Frederiksen oplæg om brug af cases i EU-undervisningen her.
Paneldebat om fake news og politiske memes
Konferencen sluttede med en paneldebat om, hvordan man lærer de unge om politik på sociale medier samt om at identificere fake news.
Panelet bestod af formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Martin Mejlgaard, lektor og medieforsker Anne Mette Thorhauge samt journalist ved Altingets ungemedie Spektrum, Line Rønn Tofte.
Debatten gik generelt på, hvordan man opfordrer og inspirerer unge til at følge med i politik samt, hvordan man laver politisk journalistik og politisk kommunikation, som engagerer unge mennesker i dag. På grund af den digitale tidsalder bliver de unge ikke på samme måde eksponeret for politik gennem nyheder på tv, fordi unge mennesker i dag finder deres nyheder gennem sociale medier.
Derfor er det også nødvendigt at ruste de unge mennesker til at have en kritisk tilgang til de nyheder, de læser. Melding fra de tre paneldeltagere var også at lære de unge at reflektere over det indhold, de ser på internettet generelt og på sociale medier.
DEOundervisning takker undervisere og elever for fremmødet og ser frem til næste konference, som vil finde sted i august 2020.
Vil du vide mere om konferencerne? Skriv en mail til undervisning@deo.dk .
Arrangementet modtog økonomisk støtte fra EU-kommissionens Jean Monnet program under Erasmus +.
REPORTAGE. Tirsdag den 29. januar afholdte DEO en konference i Aarhus, hvor 75 undervisere var mødt op i Dokk1 for at blive klogere på det kommende Europa-Parlamentsvalg. Dagen bød på oplæg fra forskere, undervisere og politikere, der gav deres bud på nogle af de vigtige temaer, som vil blive debatteret frem mod valget d. 26. maj.
Af Søren Boserup Lauritsen
Første oplægsholder var Anne Skorkjær Binderkrantz, som fortalte om lobbyisters rolle i EU-lovgivning. Selv om lobbyisme ikke direkte har noget med Parlamentsvalget at gøre, så blev det gjort klart, at lobbyisterne så sandelig har meget at sige i den daglige arbejdsgang i Bruxelles. Netop derfor er det vigtigt at fremhæve dette tema ved det kommende valg, for at høre hvad de politiske kandidater vil gøre ved lobbyisternes stigende indflydelse.
”Men er det så godt eller skidt med lobbyisme?”. Det spørgsmål kan man, ifølge Anne Skorkjær Binderkrantz, ikke give et simpelt svar på. For lobbyisme betyder på den ene side, at særinteresser bliver favoriseret fremfor almeninteresser, mens det på den anden side dog også kan betyde, at borgerne får mulighed for at blive hørt. Vurderingen af lobbyisme bør derfor handle om balancen samt graden af åbenhed. Og her blev det fortalt, at Bruxelles i visse tilfælde faktisk er bedre end sit dårlige rygte. Men man bør dog eksempelvis være opmærksom på, at erhvervslivet og offentlige myndigheder langt oftere bliver inddraget i lovgivningsprocesser end fagforeningerne.
Du kan finde Anne Skorkjær Binderkrantz’ oplæg her.
”Rusland er tilsyneladende en ganske oplagt samarbejdspartner for EU, men sådan blev det altså ikke”. Jakob Tolstrup startede med en opremsning af, hvad der er mest betydningsfuld for et godt partnerskab. Her blev det fremhævet, at geografisk nærhed og gensidig økonomisk afhængighed ofte vil drive to parter sammen i et partnerskab. Men selv om begge kriterier er opfyldt, så har de seneste ”28 års skuffende EU-Rusland historie” været præget af konflikter, især efter invasionen af Georgien og senere Krim.
Tolstrup fremhævede, at der findes ganske modsatrettede udlægninger af, hvorfor situationen er blevet så anspændt. Visse kredse mener, at det hele er EU’s skyld, eftersom EU har udvidet sig ind i den russiske interessesfære og dermed fremprovokeret en konflikt. Andre vil dog påpege, at ingen af de Central- og Østeuropæiske lande er blevet tvunget ind i EU. Det er derfor udelukkende Rusland og Putin, som har skabt det problematiske forhold, både gennem de forskellige invasioner, men også ved at modarbejde vestens interesser i Syrien og lukke for gassen til Ukraine. Og så længe man ikke kan komme til enighed om problemets kerne, ja, så er der ikke nogen bedring i sigte.
Du kan finde Jakob Tolstrups oplæg her
Den demokratiske deltagelse blandt unge er alt for lav. Bare 38% af de unge mellem 18-24 stemte ved det seneste valg, og det ønsker Merle Singer-Lippert fra DUF at gøre noget ved. I bund og grund, så handler det om at skabe det, som hun kaldte for ’demokratisk selvtillid’: ”Den viden, som I tager med herfra, og som I videregiver til jeres elever, den skal også kunne omdannes til holdninger. I kan styrke de unges demokratiske selvtillid ved at give dem en faglig ballast men også ved at give dem muligheder for at udtrykke deres holdninger.” Sådan lød én af opfordringerne og Merle Singer-Lippert sluttede af med endnu et godt råd: ”Husk at formidle de temaer, som de unge allerede interesserer sig for!”
Du kan finde Merle Singer-Lipperts oplæg her
Thomas Jørgensen fra Europa-Parlamentet i Danmark tilsluttede sig Merles idéer, og fortalte desuden om, hvordan Europa-Parlamentets kampagne ”Denne gang stemmer jeg” tager sig ud, og hvordan underviserne selv kunne inddrage deres elever i kampagnen. Thomas Jørgensen viste derudover nogle bemærkelsesværdige statistikker frem omkring ungdoms-stemmeprocenten i forskellige lande, og især havde han én anke: de svenske unge er meget bedre til at møde op i stemmeboksen end de danske. Budskabet var derfor klart frem til det kommende valg: ”Vi skal i det mindste stile efter at være bedre end svenskerne”
Efter en grundig gennemgang af ungdommens forhold til EU, var det tid til at kigge på det større billede og se, hvordan forskellige europæiske befolkningsgrupper forholder sig til spørgsmål om EU. Catharina Sørensen fremlagde en række opsigtsvækkende beskrivelser og overraskende statistikker om danskeres og andre europæeres opfattelser af EU-samarbejdet. Eksempelvis er der brug for bedre faktuel viden om EU: ifølge en undersøgelse foretaget af Catharina Sørensen, så kunne kun 2% af de adspurgte danskere svare på, hvor mange pladser Danmark kommer til at have i Europa-Parlamentet efter det kommende valg.
På det større europæiske plan, så blev konferencens deltagere klogere på, hvilke temaer der optager den brede europæiske befolkning. Og her stod det klart, at immigration topper listen i de fleste lande, når det kommer til problematikker, som europæerne ønsker løsninger på. ”Findes der en europæisk offentlighed?” spurgte Catharina refererende til den langvarige debat om dette emne, og fortsatte: ”Man kan i hvert fald sige, at alle europæiske borgere taler og tænker om immigration som det største problem.”
Du kan finde Catharina Sørensens oplæg her
Efter frokosten blev det tid til at komme tættere på de temaer, som vil optage os alle frem mod det kommende valg. DEO’s egen Rasmus Nørlem Sørensen gav sit bud på, hvad vi kommer til at snakke om, samt hvordan det vil være oplagt at inddrage en række temaer direkte i undervisningen.
På tre kvarter formåede Rasmus at fortælle vidt og bredt om alt fra Schuman-erklæringens hensigt med at skabe en faktisk solidaritet gennem konkrete politiske resultater til hvordan Dublin-forordningen, Skattely, hvidvask, samt andre betændte emner, i visse tilfælde skaber større splittelse end sammenhængskraft. Og så gav Rasmus en række forslag til, hvilke metoder man kan anvende til at gøre EU til et spændende undervisningsemne.
Som Merle Singer-Lippert tidligere havde opfordret til, så foreslog Rasmus også at undervise i de emner, som eleverne allerede interesserer sig for og som vil påvirke deres hverdag. Og så skal man ikke være bange for at stille provokerende spørgsmål, som eleverne vil huske. I klimaspørgsmålet kunne man f.eks. spørge eleverne: ”Hvad synes I om afgifter på kød? Eller hvad med en energiafgift på Netflix? Se dét ville få eleverne op af stolen!”
Du kan finde Rasmus’ oplæg her
Efter Rasmus Nørlem Sørensens bud på, hvordan man bedre kan inddrage EU i undervisningen, fortalte Camilla Polack om nogle af de materialer, som DEO har udviklet til at gøre EU-undervisningen til en leg. Gennem de sidste mange måneder har Camilla arbejdet intensivt på at udvikle endnu et rollespil, hvor eleverne selv får lov til at prøve kræfter med lovgivningsprocessen i EU. ”Spillet om EU-Parlamentet” omhandler helt konkret plastik-lovgivning, som faktisk allerede er blevet debatteret og vedtaget i virkeligheden. Det er derfor yderst aktuelt og lige til at inddrage i undervisningen.
Kasper Tonsbjerg Schlie, undervisningschef i DEO, fortalte i forlængelse af dette om alle de andre typer undervisningsmaterialer, som DEO har udviklet, og som alle kan bidrage til at gøre EU-temaer til en naturlig og spændende del af undervisningen.
Paneldebat med Frederik Aagard Sørensen (RV), Linea Søgaard-Lidell (V), Maja Albrechtsen (EL), Ali Aminali (K), Niels Fuglsang (S), Karin Rohr Genz (ALT) og Claus Kvist Hansen (DF).
Som afslutning på konferencen blev deltagerne præsenteret for de forskellige politiske partiers holdninger til EU-samarbejdet. Alle paneldeltagerne fik først lov til at præsentere deres egne visioner for EU’s fremtid.
Frederik Aagaard Sørensen (RV) startede ud med at fortælle om EU som fredens projekt, hvor den fredelige dialog og det fornuftige samarbejde har skabt fællesskab fremfor krig. Det er blot en af årsagerne til, at vi ikke må miste hvad vi har.
Linea Søgaard-Lidell (V) var ganske enig i dette, men hun opfordrede dog til, at kursen skal ændres. EU skal gøre meget på de store spørgsmål, men holde sig fra de små ting. Øremærket barsel til mænd gennem EU-lovgivning blev fremhævet som et eksempel på en af de små ting, som EU skal holde sig fra.
Maja Albrechtsen (EL) fortsatte den kritiske tone. Men selv om Enhedslisten ikke bakker op om EU-projektet, som det ser ud nu, så vil man gerne stemmes ind for at have indflydelse. Albrechtsen opfordrede til større gennemsigtighed og til at EU skal arbejde for borgerne, ikke kun for erhvervslivet.
Et andet bud på, hvad EU skal gøre, kom fra Ali Aminali (K). Til jubel for nogen og en vis undren fra andre argumenterede Ali for, at Konservative er det mest grønne parti i Danmark. Ifølge Aminali, er miljø- og klimaudfordringerne derfor en kernesag for ham og et politisk område, hvor EU skal spille en langt større rolle.
Karin Rohr Gentz (ALT) var både lykkelig og forvirret over Aminalis udmedling. Hun mente bestemt ikke at have set tegn på, at Konservative skulle være særligt grøn. Men hun glædede sig da til at blive klogere. Hun fremhævede, at EU generelt, især når det kommer til klimaspørgsmål, er en god løftestang, men at der også er en række demokratiske problemer og uigennemskuelige processer, som skal løses. Men det skal gøres gennem samarbejde.
Niels Fuglsang (S) opfordrede også til at fokusere på klimaspørgsmål. Men der skulle også være mere opmærksomhed på uligheden i samfundet: ”Forskellen på direktørens og lønmodtagerens søn er ikke stor i Thy. Men det er den andre steder i Europa. Denne tendens skal vendes, og problemerne skal løses. Men vi kan ikke stå alene. Løsningerne på ulighed, klimaproblemer, skattely skal findes på europæisk plan.”
Disse idéer var Claus Kvist Hansen (DF) ikke helt enig i. Ifølge ham, kan EU godt være en fin platform for samarbejde, ”men det er noget pjat, at man ikke kan løse klimaproblemer uden at vikle sig ind i sådan et overnationalt projekt.” Claus Kvist Hansen gjorde det klart, at EU-landene ikke er de største syndere ift. klimaproblemet, og at man burde fokusere mere på CO2-udledningen fra Indien, Kina og afrikanske lande.
Efter den indledende runde blev publikum inddraget i debatten. Der var mange yderst relevante og kyndige spørgsmål, som satte politikerne på prøve, og bemærkelsesværdigt var det, at de fleste faktisk handlede om klimaspørgsmålet. Måske er dette en indikation på, hvad vi kommer til at snakke om frem mod det kommende Europa-Parlamentsvalg (og måske også folketingsvalget?). I hvert fald stod det klart, at mange af deltagerne ved konferencen satte lighedstegn mellem EU-politik og klimaspørgsmålet, og mon ikke det er ét af de emner, sammen med migration, som har potentiale for at virkeliggøre en ”europæisk offentlighed”.
REPORTAGE. Tirsdag den 22. januar afholdte DEO en undervisningskonference i København, hvor 75 undervisere var mødt op i Dokk1 for at blive klogere på det kommende Europa-Parlamentsvalg. Dagen bød på oplæg fra forskere, undervisere og politikere, der gav deres bud på nogle af de vigtige temaer, som vil blive debatteret frem mod valget d. 26. maj.
Af Kristoffer Kjærsgaard
Morten Buttenschøn fra CFU, som holder til ved Københavns Professionshøjskole, hvor arrangementet blev afholdt, startede med at byde velkommen til konferencen. Han indledte med at fortælle om, hvor vigtigt det er at inddrage EU i undervisningen, samt hvordan innovative undervisningsmaterialer bør tages i brug for at engagere og motivere eleverne til deltagelse. Hos CFU forsker man i den slags materialer, og det fokus passer glimrende med DEO’s arbejde. Netop derfor var det oplagt at lave et samarbejde mellem KP/CFU og DEO.
Du kan læse mere om CFU her: https://www.kp.dk/cfu
Det første, som Martin Lidegaard erklærede ved dagens undervisningskonference, var et yderst kort svar på ovennævnte spørgsmål: ”Ja, men vil EU?” Lidegaard fortsatte derefter med at videreformidle de rapporter og konferencer, der har fundet sted det sidste halve år. Ud fra rapporternes dystre konklusioner, om at nuværende politiske tiltag ikke er nok, mente Lidegaard, at man burde skrue endnu mere op for ambitionerne, og dette gennem de europæiske institutioner, som han mente kan påvirke resten af verden som leder på klimaområdet. EU er med til at sætte reglerne – både for dets medlemslande, men også resten af verden, som ønsker at handle med europæerne. Til slut nævnte Lidegaard, på trods af dystre fremtidsforudsigelser om klimaet, at når man er klimakæmper, så er ”optimismen en pligt”. Med det sagt, stormede Lidegaard ud ad døren og ind på scenen kom Dorte Sindbjerg Martinsen.
”Et af de helt store temaer til EP-valget bliver den frie bevægelighed”. Sindbjerg startede således med et postulat om den kommende debat ved EP-valget den 26. maj 2019. Hendes påstand blev herefter underbygget med hendes forskning om den frie bevægelighed. Den frie bevægelighed er en grundsten i EU og er bestemt ikke til forhandling. Alligevel er den frie bevægelighed de sidste par år blevet betvivlet. Blandt andet med den holdning at den frie bevægelighed er med til at undergrave og udfordre den danske velfærdsstat gennem migranter, som bliver betegnet som værende velfærdsturister. For at gøre op med konceptet velfærdsturist brugte Martinsen statistik, som demonstrerede, at Danmark tjener mere på den frie bevægelighed, end vi taber. Det er nemlig sådan, at Danmark tiltrækker mange migranter fra specielt Østeuropa. Disse mennesker betaler dermed skat i Danmark og bidrager til det danske velfærdssamfund. Til gengæld bidrager de knap så meget i de lande, som har uddannet dem og beredt dem på arbejdsmarkedet.
Det næste punkt på dagsordenen stod Merle Singer-Lippert for. Der er problemer med at få de unge til at stemme, og det kunne man blandt andet se ved sidste valg, hvor kun 38 % af de unge mellem 18-24 stemte. Hun mente derfor, at det, som kan forbedre den dårlige valgdeltagelse, er demokratisk dannelse og demokratisk selvtillid.
Du kan finde Merle Singer-Lipperts oplæg her
Ud fra dette budskab fortsatte Europa-Parlamentets kontorchef i Danmark, Anne Mette Vestergaard, med de tiltag EU har taget for at højne den europæiske valgdeltagelse i Europa. ”Vores håb er, at unge forstår, at der er lovgivning, som EU har indflydelse på”. Hun mente også, at unge skal trænes i deres demokratiske rettigheder, og som nævnt før, få at vide, at deres mening bliver hørt, hvis de stemmer. Derfor har Europa-Parlamentet lavet kampagnen ”Denne gang stemmer jeg”, som har til formål at engagere borgerne ved at granske over, hvad de synes er vigtigst at debattere i EU.
Inden de fremmødte deltagere gik til pause, fik DEO’s egen chefanalytiker og sekretariatsleder, Rasmus Nørlem Sørensen, ordet. Han skulle på meget kort tid introducere valgets fires store temaer i undervisningen. Tema 1 var klima og energi, tema 2 bestod af forsvar, sikkerhed og migration, tema 3 var økonomi, arbejdsmarkedet og finansregulering og endeligt var der tema 4 om demokratiet og folkelig opbakning. Sørensen erklærede, at ”EU er et samarbejde i udvikling”, og derfor er det vigtigt at fokusere på de fire førnævnte temaer – specielt i undervisningen. For at gøre EU interessant i undervisningen er det nødvendigt at sige noget alle kan huske, forklare et problem alle kan gengive, konkretisere problemstillinger som kan analyseres og endeligt stille spørgsmål, som eleverne kan svare på.
Du kan finde Rasmus’ oplæg her
Efter pausen præsenterede Camilla Polack DEO’s nye rollespil. ’Spillet om EU-Parlamentet’ er navnet på det, og det har til formål at give faglig viden om Europa-Parlamentet, miljøpolitik, lobbyisterne og mediernes rolle, debat, forhandling og formidling. Rollespillet kan downloades gratis her , men man kan også invitere DEO’s medarbejdere ud på skolen, hvor de vil stå for afviklingen af spillet sammen med lærerne på skolen. Undervisningschef i DEO, Kasper Tonsberg Schlie, introducerede herefter DEO’s nye undervisningsside. Her fortalte han blandt andet om alle de gratis EU temapakker, som DEO har lavet. Temapakkerne omhandler problematikker om sikkerhedspolitik, udenrigspolitik, demokratiets tilstand, samt mange andre, og dækker derfor en stor del af de politiske dilemmaer, der findes i EU.
Lasse Soll Sunde har lavet en podcastserie: ”Ta’ Pulsen på Europa”. For at forstå EU, skal man lære at tænke som europæere og helst gennem borgerne. Derfor har han interviewet borgere i seks EU-lande med det formål at videreformidle, hvad EU-borgerne har på sinde. Han eksemplificerede vigtigheden i at interviewe EU-borgene med, at man dermed kan få et bedre indblik i, hvorfor folk stemmer som de gør. Ydermere har Sunde også snakket med politikere i Strasbourg og Bruxelles for bedre at forstå den politiske beslutningsproces. ”Ta’ Pulsen på Europa” er gratis at downloade og kan findes her: http://tagpulsenpaaeuropa.dk/
Du kan også finde Lasses oplæg her
”People believe in symbols”. Ian James Manners lagde ud med denne påstand og forsatte derefter med at forklare, at de fleste symboler om EU er blevet til symboler, som er anti-EU. Der er en overflod af symboler og myter, som har indflydelse på, hvad folk tænker om EU. Manners forklarede at alt lige fra det europæiske flag, Europahymnen, postulater som ”et grønt Europa” osv. er med til, psykologisk, at ændre folks tilgang til EU. Han brugte derefter Brexit som case og prøvede på at forklare, hvorfor Brexit er blevet til en realitet ud fra præmissen om, at myter og symboler har direkte indflydelse på folks holdninger. Først forklarede han, at den britiske befolkning ved meget lidt om EU. Herefter fortalte han og konkluderede, at manglen på viden om EU i Storbritannien, mediernes dårlige videreformidling af EU-politik samt højrepopulisters fremtrædende rolle i medierne bevirker, at symboler og myter om EU primært bliver fremstillet i et anti-EU format.
Du kan finde Ian Manners’ oplæg her
Debat mellem EP-kandidaterne Susanna Dyre-Greensite (N), Alexander Bjørn (RV), Niels Fuglsang (S), Linea Søgaard Lidell (V) og Jakob Nerup (Ø)
Dagens konference sluttede af med en paneldebat blandt EP-kandidaterne Susanna Dyre-Greensite (N), Alexander Bjørn (RV), Niels Fuglsang (S), Linea Søgaard Lidell (V) og Jakob Nerup (Ø). Hver politiker lagde ud med to minutters vision for EU var.
Fuglsang (S) snakkede om, at der er global tumult, globalisering er løbet løbsk, bekæmpelsen af social dumping er et kærneområde, som EU kan og bør være med til at forbedre. Fuglsang erklærede også, at EU hidtil har ført en forkert politik på netop arbejdsmarkedsområdet, men nu er det altså tid til at forandre dette.
Neerup (Ø) kom herefter med sine visioner for EU. Visionerne inkluderede, at vi skal redde klimaet, vi skal have mere retfærdighed og dette ved hjælp af højere beskatning af de rige. Endeligt mente han, at EU ikke er ambitiøse nok. Det skal være muligt, at man i Danmark kan ulovliggøre benzin- og dieselbiler, men dette tillader EU ikke i dets nuværende struktur. Det skal man gøre op med, mente Neerup.
Mere grøn politik, mere demokrati og større fokus på menneskerettighederne snakkede Greensite (N) om. Mange politikere kigger mod EU for at løse disse problemer, men her forklarede Greensite, at hun mente, at netop dette ikke kan realiseres gennem EU, grundet dets traktater. Hun mente desuden, at det ikke er realistisk at ændre på traktaterne og konkluderede derfor, at løsningen er udmeldelse af EU.
Til næstsidst fik Bjørn (RV) mulighed for at fremlægge sine visioner for EU. Unge skal stemme, så de forkerte ikke bliver valgt ind i Europa-Parlamentet. For vitterligt at komme de politiske problemer til livs i EU og muligheden for at sikre et grønnere og mere progressivt EU, så er man nødt til at stemme – og dette på de rigtige, som han fremførte det.
Til sidst præsenterede Lidell (V), at EU-politik er det vigtigste. EU giver muligheden for at skabe og forbedre demokratiet, klimaet, miljøet mm. Det er dermed en organisation, som kan løse globale problemer. Dog mente hun også, at EU bør undlade at lave politik på områder såsom øremærket barsel – hvad hun mente var et anliggende for medlemslandene selv.
Udover præsentationerne fik de fremmødte også mulighed for at stille spørgsmål til politikerne, som glædeligt svarede på disse.
REPORTAGE. Tirsdag den 28. august holdt DEO en konference i Aarhus, hvor 75 undervisere var mødt op for at blive klogere på, hvordan man kan undervise i EU’s udenrigspolitik. Dagen bød på oplæg fra akademikere, undervisere, journalister og politikere, der gav deres bud på, hvordan EU kan håndtere tidens store sikkerhedspolitiske udfordringer.
Dagen begyndte med et foredrag af Knud Erik Jørgensen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Jørgensen gav et overblik over, hvad EU har af kompetencer inden for det udenrigspolitiske område. Han fortalte, hvordan EU-traktaterne, primært Romtraktaten og Lissabontraktaten, har skabt grundlag for dets udvidelsespolitik og senere dets udenrigstjeneste med Federica Mogherini i spidsen som udenrigschef. En overskrift fra Jørgensen var, at den tidligere højtprioriterede udvidelsespolitik var sat på standby. Han fortsatte med at sammenligne den nuværende udenrigstjeneste i EU på godt 3.000 medarbejdere med USA’s cirka 12.000 ansatte. Til slut konkluderede Jørgensen, at EU har en voksende udenrigspolitisk magt, som forstås og analyseres meget forskelligt indenfor statskundskaben.
Se Knud Erik Jørgensens præsentation her
Dagen fortsatte med et oplæg fra Alexander Borum, som er konsulent ved Huginn Advisory Group. Borum talte om de sandsynlige konsekvenser, hvis politikerne ikke gør mere for at forhindre klimaforandringerne. Borum nævnte bl.a. åbningen af nye skibsruter nord om Rusland, der vil bidrage til at gøre Nordpolen til et sikkerhedspolitisk brændpunkt. Mod syd og øst kan vi forvente en øget flygtningestrøm grundet skiftende klima, hvis intet gøres rent politisk, hvilket vil bidrage til et endnu større pres på EU’s ydre grænser. En konklusion fra Borum lød på, at ”klima som sikkerhedspolitik” bør komme på skoleskemaet, da det har direkte relevans for, hvordan verdens fremtid kommer til at se ud.
Se Alexander Borums præsentation her
Herefter præsenterede DEO deres nye materialer om EU i undervisningen. Kasper Tonsberg Schlie fortalte om magasinet ”Grænseløs Dannelse”, der skal hjælpe gymnasielærere og – ledere med at omsætte gymnasiereformens ord om dannelse til konkret undervisning. En ny hjemmeside er også på vej fra DEO. Layoutet bliver spritnyt og har til formål at forbedre oplevelsen ved brug af hjemmesiden for undervisere og elever, som ønsker at lære mere om EU. Den nye hjemmeside går online omkring 1. oktober og vil stadig være at finde på www.undervisning.deo.dk
Herefter præsenterede gymnasielærerne Bo Isaksen og Marie Borregaard Vinther deres bog om kreativ begrebsindlæring. Målet med den kreative læring er at gøre undervisningen mere interessant, når det kommer til EU, end hvad tidligere er set – dette inkluderer et mindre brug af computere, men mere interaktion mellem eleverne, så de kan diskutere EU med hinanden. Idéen er at gøre EU sjovere og mere overskueligt for eleverne – og for underviserne, som kan benytte sig af nye læringsmetoder.
Se Bo Isaksen og Marie Borregaard Vinthers præsentation her
Efter frokosten fulgte Lasse Soll Sunde trop med hans kommende podcastserie om unge i Europa. Her interviewer han borgere i seks EU-lande for at oplyse om, hvad EU-befolkningen tænker og bekymrer sig om. Sunde har også funderet over og undersøgt, hvordan magten i EU bliver omsat til politiske handlinger. Udgangspunktet her er, at Sunde forsøger at dykke ned i de mere uformelle anliggender, så lytteren af podcastet kan få et indblik i de dynamikker, der finder sted, når beslutningstagen finder sted i det politiske Bruxelles. Podcastene er på mellem 5-7 minutter og kaldes ’Tag Pulsen på Europa’. Læs mere på http://tagpulsenpaaeuropa.dk
Se Lasse Soll Sundes præsentation her
Præsident Trump var også et tema ved konferencen. Spørgsmålet lød således, om EU kan vinde en handelskrig med Trump? Det blev forsøgt besvaret af Jens Blom-Hansen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Emnet blev belyst med udgangspunkt i EU og handelshistorie. Her erklærede Blom-Hansen, at man fra EU’s side har bevæget sig fra multilaterale handelsaftaler til ”omfattende” bilaterale handelsaftaler. Derudover blev der oplyst om den historiske protektionisme man udøver ved EU’s ydre grænser. Et interessant perspektiv i oplægget var den komplicerede forhandlingsproces, som finder sted, når bilaterale handelsaftaler skal skabes. Her har man med eksemplet i Vallonien og dets skepsis omkring CETA set, at den gamle tro på, at EU havde enekompetence i udformningen af handelsaftaler ikke nødvendigvis er korrekt. Medlemslandene skal også ratificere en given handelsaftale og specielt dette kan skabe knas i maskineriet for EU-lederne, som ønsker forbedrede økonomiske muligheder samt muligheden for at fremme EU værdier såsom menneskerettigheder, retfærdig handel og bekæmpelse af korruption. Om EU kan vinde en handelskrig med Trump er hverken et ja eller nej svar. Forskellige handelspolitiske mekanismer finder sted, når toldmure bruges som politisk våben. Det kan føre til øget beskæftigelse og økonomisk fremgang på det amerikanske eller europæiske marked, men det kan også have den konsekvens, at arbejdspladser bliver outsourcet til billigere markeder, hvilket har konsekvenser for den almene borger. Der er dermed stor usikkerhed om konsekvenserne ved en mulig handelskrig mellem USA og EU. Men en ting er sikkert, og det er at den store handelsaftale mellem EU og USA (TTIP) stadig lurer bag Trumps hårde ord.
Se Jens Blom-Hansens præsentation her
Kasper Tonsberg Schlie gav herefter en introduktion til de kommende borgerhøringer, som DEO afholder det kommende efterår rundt omkring i landet. 13 møder er planlagt, hvor udvalgte EU-emner vil blive diskuteret med danskerne, før resultaterne overleveres til regeringen i november. Det er selvfølgelig gratis at deltage ved borgerhøringerne, og derudover tilbyder DEO både kaffe og kage til arrangementerne. Efter Schlies præsentation om borgerhøringerne præsenterede Camilla Polack et nyt rollespil, der er blevet produceret af DEOundervisning: Kampen om klimaet. Rollespillet tager udgangspunkt i klimaet og EU’s institutioner. Her er formålet, at eleverne påtager sig rollerne som politikere, interesseorganisationer, videnskabsfolk og journalister, hvorefter de forhandler sig frem til en fælleseuropæisk klimaaftale. Endeligt præsenterede Polack det andet store projekt fra DEOundervisning. Projekter handler om danske værdier i Europa, og tager udgangspunkt i Danmarkskanonens ti værdier. Polack fortalte at der er lavet et undervisningsforløb til hver af værdierne, både til folkeskolen og til gymnasiet. Til hvert forløb hører en video, hvor unge fra Holland, Frankrig og Kroatien bliver interviewet om værdien. Det er der kommet nogle interessante film ud af, hvor de unge både kommenterer på værdien, såsom tillid og frisind, men hvor de også fortælle om, hvordan det ser ud i deres land. Alle materialerne kommer op på undervisning.deo.dk i løbet af efteråret.
Efter lidt kaffe og kage fortsatte dagens konference med en afsluttende paneldebat mellem de to politikere Michael Aastrup Jensen fra Venstre og Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten. Paneldebatten omhandlede Danmarks kapacitet til at forme EU’s sikkerhedspolitik, og her fik begge politikere mulighed for, at starte debatten med hver deres dispositioner om Danmark og EU’s sikkerhedspolitik. Villumsen gav sit besyv med en skarp EU-kritik på det sikkerhedspolitiske område, som han mente negligerede folkeretten. Han appellerede dermed for et endnu mere progressivt EU – dog fandt han netop dette ønske svært at opnå grundet den allerede dominerende liberale politik, som finder sted i EU. Han ønskede derfor i stedet i endnu højere grad, at norden bør stå sammen om disse sikkerhedspolitiske anliggender. Jensen lagde i stedet ud med truslen mod øst – Rusland. De baltiske lande er under pres fra russerne, tidligere hypotetiske scenarier, som ingen ville tro kunne ske i virkeligheden, er nu reelle bekymringer som politikerne bør tage seriøst. Jensen påpegede også, at det at Trump bruger ”Twitter-diplomati” gør det hele lidt mere besværligt, når vi diskuterer international politik. Derfor havde Jensen et klart budskab om, at vi skal have et samlet Europa. Debatten var livlig og vendte andre emner såsom forsvarsforbeholdet, Nord Stream, brug af ressourcer på militæret, klimaet og dets relevans i forhold til sikkerhedspolitikken mm.
DEOundervisning takker deltagerne for fremmødet og ser frem til næste konference, som kommer til at finde sted i starten af 2019 med fokus på det kommende EU-parlamentsvalg.
REPORTAGE. Den 21. august afholdte DEOundervisning en konference på Københavns Professionshøjskole i Carlsbergbyen. Her var 115 undervisere mødt frem for at høre højaktuelle oplæg fra forskere, politikere og didaktikere.
Første oplægsholder på konferencen var Theresa Scavenius, som er lektor ved Aalborg Universitet med forskningsområde inden for klimapolitik og demokrati. Scavenius’ overordnede pointe var, at EU godt kan være med til at redde klimaet, hvis politikerne finder viljen. Hertil påpegede hun, at de aktuelle tiltag EU gør sig for at gennemføre en grøn omstilling ikke er nok, da både det globale energiforbrug og CO2-udledningen er støt stigende. Derfor er der behov for en større nedsættelse af CO2-udledningen inden for EU.
Scavenius tegnede et dystert billede af et EU, hvor det, som hun kaldte for ”den sorte industri”, har større indflydelse på EU’s klimapolitik sammenlignet med andre aktører på området. En påstand hun underbyggede ved at påpege, at EU’s klimakommissærer i langt højere grad mødes med repræsentanter for ”den sorte industri” frem for repræsentanter fra andre, grønnere interesseorganisationer. Scavenius konkluderede med at argumentere for, at hvis EU skal spille en mere positiv rolle for klimaet, så skal der sættes nogle konkrete reduktionsmål for de forskellige europæiske energisektorer. Desuden skal klimapolitikkens beslutningsproces ændres, så der kommer en større ligevægt mellem industriens partnere og andre aktører som ønsker en politisk grønnere agenda.
Det næste oplæg stod journalist Lasse Soll Sunde for. Her præsenterede han sin kommende podcastserie ’Tag pulsen på Europa’, hvor Sunde interviewer borgere og eksperter fra 6 forskellige EU-lande for at belyse, hvordan EU opfattes politisk og historisk på tværs af medlemslandenes grænser. Endeligt præsenterede Sonde sit bud på en podcast om den uformelle beslutningstagningsproces i Bruxelles. Formålet med at videreformidle netop dette emne er at give lytteren et indblik i de dynamikker, der finder sted når politik udvikles i Bruxelles. Sundes podcasts varer mellem 5-7 minutter, og man kan finde flere oplysninger inde på hjemmesiden tagpulsenpaaeuropa.dk.
Efter pausen fortsatte dagens program med et oplæg fra lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Lasse Lindekilde. Han fortalte om terrorbekæmpelsen i Europa, og hvordan lærere kan undervise i emnet. Oplægget var opdelt i 5 hovedpunkter, der skulle oplyse og lægge op til debat om emnet blandt eleverne. Først redegjorde Lindekilde for, hvilke forskellige terrortrusler, der gør sig gældende i Europa.
Det kan være ’soloterrorister’, som på egen hånd og uafhængigt af et netværk udfører terrorangreb. Der er også hjemvendte personer fra konfliktområder, som kan have intentioner samt praktisk viden om, hvordan man kan udføre terrorangreb. Til sidst argumenterede Lindekilde for, at belastede beboelsesområder, hvor der er en høj koncentration af folk med ekstremistiske tendenser, også er en trusselstype.
Det andet punkt omhandlede, hvilke områder og steder, der vurderes til at være særligt udsatte for potentielle terrorangreb, hvilket inkluderer pladser, seværdigheder og lignende steder i tætbefolkede områder. Tredje punkt vedrørte, hvordan man kan forebygge terror. Dette kan bl.a. ske ved hjælp af uddannelse af ’frontpersonale’, som kan opsøge miljøer med ekstremistiske tendenser og igangsætte en social forebyggelse. Han nævnte tre former: ’Ung-til-ung’-dialog, hvor unge kan opsøge andre unge og tale med dem i øjenhøjde. ’Formers’ som er tidligere ekstremister, der med udgangspunkt i deres egen historie kan indgå i forebyggende arbejde.
Endeligt nævnte Lindekilde ’counter narratives’ hvor man prøver at opstille alternative narrativer til ekstremistiske holdninger.Punkt fire om intervention drejede sig om, hvordan man kan få personer ud af ekstremistiske miljøer, f.eks. ved hjælp af mentor, exit-programmer og forældre-coaches-ordninger. Det sidste punkt berørte, hvordan myndigheder oplyser borgerne om terror. Her kom Lindekilde ind på en række tiltag, der er blevet taget rundt omkring i Europa, såsom opmærksomhedskampagner og forudgående kommunikation om hensigtsmæssig adfærd- og krisekommunikation. Afslutningsvis nævnte Lasse Lindekilde nogle spørgsmål, som underviseren kan stille sine elever med henblik på at få en kritisk debat om terror og måden, man bekæmper det på i Europa.
Se Lasse Lindekildes præsentation her
De to gymnasielærere Bo Isaksen og Marie Borregard Vinther holdt et oplæg om kreative læringsmetoder, man kan gøre brug af i undervisningen om EU. Her blev didaktisk indlæring, hvor man opnår viden igennem dialog og minimalt brug af computere, nævnt sammen med rollespil. Et rollespil kunne for eksempel organiseres således, at eleverne påtager sig bestemte aktørers roller og holdninger for derefter at skulle gennemgå en iscenesat beslutningsproces inden for EU ud fra forskellige EU-teoretiske dispositioner. Fælles ved alle metoderne var, at der skal lægges vægt på at få inkluderet alle elever med ønske om, at de deltager aktivt i undervisningen.
Se Vinthers og Isaksens præsentation her
Efter frokosten fortsatte konferencen med et kort oplæg fra DEO. Helga Molbæk-Steensig og Kasper Tonsberg Schlie fortalte lidt om de kommende borgerhøringer rundt omkring i landet, hvor folk kan komme og deltage i forskellige debatter om EU. Ideen bag borgerhøringerne er at bringe EU-debatten ud til hele Danmark med henblik på at få inkluderet så mange som muligt uanset, hvor de bor henne i Danmark. Borgerhøringerne er gratis at deltage i, og der vil desuden være gratis kaffe og kage til arrangementerne.
Dagen fortsatte med at DEOundervisning præsenterede deres nyeste materialer. De fremmødte hørte om magasinet Grænseløs Dannelse, som skal hjælpe gymnasielærere og -ledere med at udmønte den seneste reforms ord om demokratisk, europæisk og digital dannelse.
Efter præsentation af det nye magasin fortsatte Camilla Polack med at introducere underviserne for DEO’s nye rollespil ’Kampen om klimaet’. Rollespillet tager afsæt i, hvordan EU og interesseorganisationer kan bidrage til at opnå Parisaftalens målsætning om at forhindre, at jordens gennemsnitstemperatur ikke stiger med mere end 2 grader. Eleverne bliver i spillet tildelt roller som repræsentanter for medlemslande, NGO’er, industri og erhvervslivet, klimaforskningsinstitutioner og journalister. Herefter skal eleverne deltage i den politiske beslutningsproces, hvor de i deres roller skal prøve at få indflydelse på, hvordan EU vil opnå klimamålene i Paris-aftalen. Spillet har til hensigt at give eleverne viden og indsigt om en af EU’s vigtige problemstillinger, nemlig klimaet, samt et indblik i, hvor kompliceret forhandlings- og beslutningsprocessen er i EU.
Se Camilla Polacks præsentation her
Anders Samuelsen startede sit oplæg med at opremse nogle af de større udenrigspolitiske begivenheder, der har fundet sted i og omkring Europa de sidste par år, såsom krigen i Syrien og konflikten mellem Rusland og Ukraine. Det er bl.a. set i lyset af disse stridigheder, at Samuelsen mener, at Danmark er bedst tjent med at føre sin udenrigspolitik i tæt samarbejde med de andre EU-lande. Han nævnte som eksempel den bilaterale konflikt mellem Canada og Saudi Arabien, som noget Danmark ikke burde blande sig i alene pga. tidligere erfaringer med at stå alene i en udenrigspolitisk konflikt og de konsekvenser, der følger med.
Angående den danske udenrigspolitik overfor Rusland mener Samuelsen, at man skal opretholde sanktionerne, der blev indført efter Ruslands annektering af Krim. Da dette er en tydelig overtrædelse af folkeretten. Ydermere mente Samuelsen, at Danmark skal have en militær tilstedeværelse via NATO-alliancen i Baltikum. Denne tilstedeværelse skal sende et signal til Rusland om, at enhver form aggression mod de baltiske lande også vil være en aggression mod Danmark og resten af NATO. Dog påpegede Samuelsen, at man altid vil indgå i en konstruktiv dialog med Rusland, hvis det er muligt. Etableringen af den såkaldte ’Nord Stream 2’ gasledning var også et emne, Samuelsen berørte. Han mener, at det vigtigste for Danmark er, at en endelig tilladelse til at North Stream 2 kan passere dansk territorialfarvand bør tages i EU-regi. Dette skal forhindre, at Danmark kan komme i en situation, hvor det alene skal stille sig op imod en stormagt som Rusland.
Vedrørende Danmarks interesser i Mellemøsten siger Samuelsen, at den vigtigste opgave lige nu er at nedkæmpe ISIL samt forhindre, at selvsamme ISIL kan foretage terrorangreb i Europa. Samuelsen tilføjede, at Assad skal træde tilbage fra magten i Syrien, men han tilføjer dog at det ikke er noget, der ser realistisk ud lige nu. Med hensyn til genopbygningen af Syrien efter borgerkrigen ser Samuelsen dog en rolle for Danmark og EU, hvor vi kan være med til at forme landet. Denne form for ’soft power’ er et vigtigt element i EU og Danmarks udenrigspolitik – noget Samuelsen betragter som ’Supermagt plus’.
Dagens sidste indslag var en paneldebat med Uffe Ellemann-Jensen (V) og Holger K. Nielsen (SF), De erfarne herrer kom både med analyser og vittige anekdoter fra deres virke med udenrigspolitik. Begge to er enige i, at det overordnet set er bedst for Danmark at deltage i et øget udenrigspolitisk europæisk samarbejde. Det er nemlig her, at man kan få mest mulig indflydelse i en urolig tid med en mere eller mindre politisk utilregnelig præsident Donald Trump og et Rusland, der er mere aggressivt, end det har været siden Sovjetunions fald. Dog lægger Jensen mere vægt på den sikkerhedspolitiske del at et europæisk samarbejde, som skal være en garant for, at eventuelle russiske aggressioner skal kunne holdes i skak. Nielsen fremhævede dertil EU’s normative dimension såsom menneskerettigheder, demokrati og retsvæsenet som vigtige elementer, der bør styrkes via dansk interessevaretagelse.
DEOundervisning takker underviserne for fremmødet og ser frem til næste konference, som kommer til at finde sted i januar 2019.
Vil du vide mere om konferencerne? Skriv en mail til undervisning@deo.dk
REPORTAGE. Fredag den 9. marts kom 60 undervisere til DEO’s konference i Aarhus, der denne gang satte fokus på europæisk dannelse. Gennem den nye gymnasiereform er dannelse kommet tilbage på dagsordenen, men konferencen kom også ind på aktuelle temaer, der præger EU-debatten.
Gregor Fabio Wolkenstein, Aarhus Universitet
Dagens første oplægsholder var lektor ved Aarhus Universitet, Fabio Wolkenstein, der holdt et spændende oplæg om den demokratiske krise i EU. ”Vi kan se flere forskellige demokratiske kriser. Kandidaterne i Europa underminerer den nationale suverænitet i f.eks. håndteringen af den økonomiske krise. EU-domstolen er en anden krise. Og den svage ‘electoral connection’ er en tredje”, forklarede Wolkenstein.
Problemet i ’the electoral connection’ er, i følge Wolkenstein, at vi stemmer på nationale partier. Dermed er det partier fra andre lande, som laver lovgivningen. Med andre ord: dem vi stemmer på, ikke er dem som bestemmer over os.
Kunne man derimod stemme på tværnationale partier, ville de valgte politikere have en direkte kontakt til borgerne og ville blive stillet direkte ansvarlige overfor deres handlinger overfor netop deres vælgere, og derved havde vi taget et væsentligt skridt i styrkelsen af demokratiet i EU.
Wolkensteins oplæg om tværnationale partier er et interessant perspektiv, som ikke er blevet mindre aktuelt med Storbritanniens udtrædelse, som efterlader en række tomme pladser i parlamentet, som derfor kan overtages af tværnationale politikere.
Gregor Fabio Wolkensteins præsentation
Karen Bjerg Petersen, DPU
Den næste oplægsholder var Karen Bjerg Petersen fra DPU. Petersen kom med nye interessante vinkler på globaliseringsbegrebet, der blev foldet ud i en historisk kontekst fra Aristoteles til i dag, hvor vi lever i den antropocæne tidsalder. Nu er det mennesket som påvirker naturen og ikke omvendt, hvilket klimaspørgsmålet vidner om.
Petersen forklarede hvordan det at leve i den antropocæne tidsalder er et vilkår, hvor vi som enkeltindivider påvirker verden omkring os. Vi kan derfor ikke se bort fra globalisering, og selvom det medfører en række positive perspektiver, så har det ifølge Petersen også et sæt af konsekvenser. Vi er nemlig en del af de konflikter der sker i andre lande, som f.eks. medfører flygtninge.
Når verden er blevet global, betyder det derfor at angsten også er kommet tættere på, som vi f.eks. ser i de stærke nationalistiske bevægelser både i Europa, men også ude i verden. Denne angst er dermed også et vilkår, og noget vi som lærere skal forholde os til i undervisningen. Det kan f.eks. gøres ved at undervise i medborgerskab og se på det ud fra globale aspekter og ikke kun ud fra individet fortalte Petersen.
Karen Bjerg Petersens præsentation
Rasmus Nørlem Sørensen, DEO
DEOs chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen kom herefter med bud på aktuelle emner, der kan bruges direkte i EU-undervisningen. Sørensen har i mange år beskæftiget sig med EU i undervisningen og var med til at starte DEOundervisning i 2009.
Sørensen satte fokus på, hvordan man ved at undervise ud fra aktuelle problemstillinger, kan være med til at skabe en relevant og spædende debat i undervisningen. Dette kan f.eks. være et tema om Eurovision, hvor eleverne kan kigge på, hvordan de forskellige lande stemmer på hinanden. Eller ved at se på den nuværende arbejdsmarkedskonflikt med europæiske øjne. En anden ide kan være at se på hvor mange udspil der er kommet fra EU, mens Merkel og Tyskland har været uden regering. Eller hvordan forskellige lande opfatter korruption. Ved at kigge på temaer der er oppe i tiden og analyser på dem ud fra et EU-perspektiv er mulighederne uendelige, ifølge Sørensen, og det bør udnyttes til at styrke undervisningen om EU.
Rasmus Nørlem Sørensens præsentation
Jon Reinhardt Larsen (Visegradredaktør, rØST), Krisztina Vas Nørbæk (Skribent på rØST og Ungarnekspert), Doris Pljevaljcic Simkunas, (Ph.D. med fokus på europæisk immigration). Ordstyrer: Michael B. Lauritsen (DEO).
Dagens første paneldebat diskuterede ligheder og uligheder Visegradlandene i mellem, og debatten drejede sig om baggrundene for, at nationalismen har fået så meget vind i sejlene i netop de lande. På den ene side pegede Lauritsen og Simkunas på følelsen af at være andenrangsborgere i Europa, og på den anden side mente Nørbæk, at nationalismen samtidigt skyldes at alle landene er unge demokratier, der oplevede en stor skuffelse efter deres optagelse i 2004.
For Orban i Ungarn har det været en stor skuffelse at opdage hvor langsomt demokratiet er. Han har derfor fundet ud af, at magt er magt og ved at gøre sig selv stærkere, kan han få indført love hurtigt og gnidningsfrit. Derudover bød debatten også på forslag til, hvordan Visegradlandene helt konkret kan bruges i undervisningen til at diskutere nationalstater kontra EU, forskellige former for demokrati, friheder og retsstatsprincipper.
Søren Sejr Lohse-Hansen, Globale Gymnasier
Efter frokosten forsatte Søren Sejr Lohse-Hansen dagen med at fortælle om Globale Gymnasier. Lohse-Hansen der til dagligt bl.a. er historielærer ved Rosborg Gymnasium er også koordinator for Globale Gymnasier, der prøver at fremme global undervisning på gymnasierne.
Lohse-Hansen fortalte om vigtigheden i at beskæftige sig med globale kompetencer, grundet verdens store udfordringer, som vi bliver nødt til at klæde eleverne på til, men også fordi ”…det arbejdsmarked som eleverne kommer til at møde ude på den anden ende er i stigende grad internationalt eller præget af udenlandsk arbejdskraft, udenlandsk ejerskab eller globale forhold”, som han sagde.
Lohse-Hansen slog derfor fast et det globale er et grundvilkår, som vi bliver nødt til at ruste eleverne til at være en del af. Globale Gymnasier er derfor et netværk af Gymnasier, der arbejder med det globale i deres undervisning. Det kan både være ved f.eks. at inddrage FN’s verdensmål i undervisningen, lærer eleverne at kommunikere med folk fra andre nationer eller ved f.eks. at kigge på folkeeventyr fra andre lande, når man arbejder med folkeeventyr i danskundervisningen. Lohse-Hansen fik dermed slået fast at mulighederne er mange, og man som lærer derfor bare skal kaste sig ud i at inddrage det globale i sin undervisning, da det er et vilkår for eleverne at leve i en global verden.
Søren Sejr Lohse-Hansens præsentation
Kasper Tonsberg Schlie, DEO
Derefter præsenterede Kasper Tonsberg Schlie DEOs nye materialer til brug i undervisningen. Schlie satte fokus på DEOs rollespil Spillet om EU’s fremtid, som giver eleverne mulighed for at opleve at sidde rundt om forhandlingsbordet. Eleverne i rollen som politikere skal både forhandle budget, fordelingen af flygtninge samt fremføre deres visioner for EU, alt i mens de resterende elever i form af interesseorganisationer samt kritiske journalister prøver at påvirke forhandlingernes gang.
Schlie fortalte yderligere, at DEO snart er på banen med et nyt rollespil, hvor eleverne bliver stillet overfor klimaproblematikken. Derudover fortalte Schlie om de fire forskellige temabøger, som alle deltagerne fik med hjem. Temabøgerne sætter både fokus på et relevant emne samt kommer med konkrete undervisningsforløb, så læreren direkte kan bruge dem i deres undervisning. Derudover fortalte Schlie om temapakkerne som alle er gratis tilgængelige på DEOs hjemmeside (www.undervisning.deo.dk)
Jens Rohde (MEP, Radikale), Laurits Lindegaard Rasmussen (DGS) og Søren Lohse-Hansen (Rosborg Gymnasium)
Dagens anden paneldebat havde fokus på den seneste gymnasiereform, og hvordan denne kan omsættes til praksis i undervisningen. Paneldeltagerne repræsenterede hvert deres perspektiv, nemlig en parlamentariker, og både en afsender og en modtager af undervisning, nemlig en gymnasielærer og en gymnasieelev. Dermed var kimen langt til at få diskuteret, hvordan vi så kan skabe god og relevant EU-undervisning.
Rohde fik hurtigt slået fast, at god EU-undervisning ikke handler om at eleverne skal kunne forstå beslutningsprocesserne for som han sagde: ”det var først efter jeg selv havde siddet i parlamentet i 2 år, at jeg rigtig forstod hvordan beslutningsprocesserne foregår. Derfor giver det ikke mening af eleverne skal kunne det”.
I stedet, mente Rohde, handler god EU-undervisning om at lære eleverne om solidaritet. Eleverne skal møde europæisk kultur i deres undervisning, derfor giver det slet ikke mening af tale om dannelse uden at tale om europæisk dannelse, da det er det samme ifølge Rohde. Selvom deltagerne var enige fik Rasmussen slået fast at for ham som gymnasieelev var det studieturene der havde givet ham de største øjenåbnere. Ved at komme ud og møde andre elever fra andre lande i øjenhøjde blev der skabt et kulturmøde, som er til gavn for alle.
Debatten var livlig og hele dagen blev sluttet af med glade deltagere, der fik en øl eller juice samtidigt med at de fik snakket med hinanden og oplægsholderne. Den næste DEO-konference for undervisere vil finde sted den 28. august på Dokk1 i Aarhus.
REPORTAGE. 75 undervisere deltog i DEO’s konference om europæisk dannelse på Ørestad Gymnasium. Seks oplægsholdere og fire paneldeltagere kom rundt om emnet.
Kasper Tonsberg Schlie fra DEOundervisning indledte dagen
Den første oplægsholder var Per Mouritsen, der er lektor i statskundskab. Mouritsen tog udgangspunkt i medborgerskabsbegrebet og hvordan dette gør sig gældende i et moderne samfund. Mouritsen forklarede hvordan medborgerskab kan forstås som en kobling mellem medlemskab, rettigheder og deltagelse. Medlemskab også forstået som statsborgerskab, der giver individet en status af at høre til. Rettigheder, der giver individet en status af som myndig og en værdighed, modsat hvis man bor i en flygtningelejr. Og deltagelse, hvor man er en del af fællesskabet og får en identitet som anerkendt.
Denne beskrivelse af medborgerskab skal forstås modsat den moraliserende og aktive forståelse, hvor individet bliver medborger i form af sin værdi for samfundet gennem frivillighed, det at være hårdtarbejdende og hvor medborgeren har forpligtelser. Tværtimod, mener Mouritsen. En medborger skal turde at kritisere samfundet og medborgerens vigtigste opgave er at bryde normerne.
Derfor skal et EU-medborgerskab bestå af oplysning, frisind, europæisk dannelse for livet og ikke i hvordan den enkelte borger kan skabe økonomisk gevinst for EU, hvor de unge f.eks. får skylden for deres arbejdsløshed i Sydeuropa.
Den næste oplægsholder var fremtidsforsker, økonom og forfatter Lene Andersen, der satte fokus på hvordan de klassiske dannelsesfilosoffer kan bruges til at skabe elever der vil tage ansvar. Andersen har netop udgivet en ny bog, The Nordic Secret, hvor hun stiller skarpt på, hvordan de gamle dannelsesfilosoffer kan bruges i dag.
Lene Andersens hovedpointe var, at elever i dag skal lære om de gamle klassikere som Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller, samt kunst og kultur, og selvom eleverne ikke kan spejle sig i problematikkerne mens de er unge, kan de trække på dem, når de senere møder udfordringer i deres liv. Ved at skabe en dybde hos eleverne, kan man give dem pejlemærker til senere i livet.
Andersen forklarede hvordan dannelsen kan være med til at trække eleverne ud af deres nære omgivelser og ind i den globale verden, hvor de kan blive verdensborgere ud fra devisen: ”En god pædagog skal kunne læse eleven, og se hvor vedkommende er, for at flytte dem”. Det er altså lærerens opgave at tilrettelægge sin undervisning, så eleven bliver præsenteret for kulturer og fremmedsprog for at løfte eleven ud af de nære omgivelser og ud i en større verdensforståelse.
Lene Andersen præsenterede sin egen dannelsesmodel
Nummer tre i oplægsrækken var DEO’s egen chefanalytiker og sekretariatsleder, Rasmus Nørlem Sørensen. Sørensen har i mange år beskæftiget sig med EU i undervisningen, og hvordan man kan skabe relevant EU-undervisning, hvor EU-nyheder kan oversættes til undervisning, der både er spændende og danner eleverne.
Sørensen stillede skarpt på de centrale problematikker hos EU for tiden, nemlig i hvilken udstrækning, at EU er en legitim institution i de europæiske befolkninger, og desuden hele spørgsmålet om suverænitet. Så er der Visegrad-landene som søger at finde fælles fodslag, samt det meget højaktuelle emne, om hvor stor indflydelse EU-parlamentet skal have på valg af den nye EU-kommissions formand.
Sørensen slog fast at dannelse handler om demokratisk deltagelse og ved at skabe undervisning, hvor eleverne selv skal komme på banen med forslag, kan man være med til skabe en relevant undervisning. Som han siger: ”Man kan ikke snakke klima uden komme ind på EU, ej hellere kønsligestilling, da vi i Danmark ikke har foretaget nogle lovændringer siden vi kom ind i EU. Det er EU som skaber de direktiver, som vi skal leve op til.”
Rasmus Nørlem Sørensens præsentation
Rasmus Nørlem Sørensen talte bl.a. om Brexit i undervisningen
Den fjerde oplægsholder var demokratiforsker Jesper Vestermark Køber med en ph.d. i historie, der fortalte om demokrati og demokratisering af EU. Køber forklarede hvordan man kan skabe et mere demokratisk EU ved enten af søge mod direkte demokrati, hvor borgerne direkte bliver inddraget gennem elektroniske afstemninger, et borger-ting eller borgerinitiativ som allerede eksisterer i dag, hvor borgerne kan komme med forslag til nye EU-love.
Dette er al sammen demokrati som vi kender det fra nationalstaterne, hvor der sker en legitimering af EU gennem input, hvor borgerne har indflydelse. Men det er ikke den eneste måde hvorpå man kan skabe mere demokratisering af EU. Det kan også ske gennem en mere repræsentativ demokratiforståelse, hvor EU er en sammenslutning af demokratiske medlemsstater, hvor det er de enkelte nationalstater der skal holde hånd i hanke med EU. Denne tilgang kræver at EU leverer gode resultater og EU’s legitimering består derfor mere gennem et output.
Jesper V. Køber talte om EU’s demokratiske tilstand
Den næste oplægsholder i rækken var hollandske Katja van Boxel, der i mange år har arbejdet med nye interaktive tilgange til at undervise i EU. Hun sørgede da også for at aktivere sit publikum gennem en online survey, hvor konferencedeltagerne skulle svare på spørgsmålet ”Teaching EU is …”. Udover at folk kom op af stolen, så var deres svar sigende, nemlig at EU-undervisning er svært, vigtigt og tidskrævende. Van Boxel stillede så det retoriske spørgsmål: ”Kan det også være sjovt?”.
Ifølge van Boxel er det vigtigt at EU-undervisning altid starte med det der er relevant for eleverne. F.eks. at roaming i hele EU er blevet gratis. Hvis eleverne bliver introduceret til det der har med deres egen hverdag og virkelighed at gøre, kan man skabe en sjov og relevant indgang til EU-undervisning og van Boxel viste hvordan de gennem undervisning, hvor andre faglærer end blot samfundsfagslæreren er engagerede kan få undervisningen levende og sjov.
Ved at afholde en hel ”Europe Day” kan man få alle eleverne engagerede gennem EU-rap, EU-satire, debatter, EU-fodboldtuneringer m.m. Selvom det kan virke gakket er det en indgangsvinkel, hvor alle eleverne bliver engagerede. EU-undervisningen kan herefter gå mod en mere detaljeret og samfundsfaglig undervisning.
Katja van Boxel rejste til København for at inspirere danske undervisere
Søren Sejer Lohse-Hansen der er koordinator i Globale Gymnasier fortalte derefter hvordan Globale Gymnasier er med til at danne eleverne til at være globale samfundsborgere. Dette er vigtigt, da vi ved at danne eleverne til globale medborgere klæder eleverne på til at kunne forholde sig til globale udfordringer. Både når det gælder fremtidens arbejdsmarked, men også når eleverne skal kunne begå sig generelt i livet.
Dette kan helt generelt ske ved at arbejde globalt i den daglige undervisning, ved at arrangere elevaktiviteter hvor eleverne skal komme med forslag til globale problemstillinger samt gennem fælles projekter med andre skoler eller interesseorganisationer rundt om i verden.
Lohse-Hansen delte den globale dannelse op i tre kompetencer, som læreren gennem sin undervisning kan styrke hos eleverne, nemlig:
Søren Sejer Lohse-Hansens præsentation
Søren Sejer Lohse-Hansen
Derefter præsenterede Kasper Tonsberg Schlie DEO’s nyeste undervisningsmaterialer. Schlie satte fokus på DEOs rollespil Spillet om EU’s fremtid. Spillet giver eleverne mulighed for at prøve, at være dem der sidder rundt om forhandlingsbordet. Eleverne der både repræsenterer 10 medlemslandes udenrigsministre, finansministre samt regeringsledere skal både forhandle budget, fordelingen af flygtninge samt fremføre deres visioner for EU. Alt i mens de resterende elever i form af interesseorganisationer samt kritiske journalister prøver at påvirke forhandlingernes gang.
Schlie fortalte også om de fire forskellige temabøger, som alle deltagerne fik med hjem. Temabøgerne sætter både fokus på et relevant emne samt kommer med konkrete undervisningsforløb, så læreren direkte kan bruge dem i deres undervisning. Derudover fortalte Kasper om temapakkerne som alle gratis tilgængelige på DEOs hjemmeside (www.undervisning.deo.dk)
Dagen blev sluttet af med en paneldebat. Paneldeltagerne var Bertel Haarder (MF, V), Marie Krarup (MF, DF), Allan Kjær Andersen (Rektor ved Ørestad Gymnasium) samt Jesper Tvilde (Gymnasielærer og medlem af K).
Debatten tog afsæt i forskellige dannelsessyn, hvor fokus hurtigt kom til at handle om skolens rolle i forhold til at danne eleverne. Skal skolen gennem studieture, forståelse for kildekritik og andre formgivende tiltag skabe en global dannelse hos eleverne. Eller hvorvidt skolen skal levere faglighed og viden og lade elevernes dannelse ske ude for skolen.
Mens Krarup talte om vigtigheden af viden og faglighed anså de øvrige paneldeltagere skolens opgave i at danne eleverne. Bertel Haarder imødekom Krarup ved at sige at EU-undervisningen skulle holde sig til det strengt nødvendige og slog der efter fast – ”Jeg vil gerne understrege overfor Krarup, at jeg ikke er en halal-internationalist”, som han sagde. En anden vigtig pointe fra alle deltagerne blev, at den indskrænkning der er kommet af 2. fremmedsprog i gymnasiet ikke er godt for den globale dannelse af eleverne.
Alt i alt var det en spændende dag, med mange forskellige vinkler til hvordan man kan skabe spændende og levende EU-undervisning, der er med til at danne eleverne globalt. Hvis du vil vide mere om DEOundervisning eller er du interesseret i et rollespil eller foredrag, så kan du kontakte Kasper Tonsberg Schlie på kasper@deo.dk