Dette forløb handler om foreningsliv og frivillighed som værdi. Eleverne vil lære om værdien i en dansk og europæisk kontekst. Materialet kan indgå som en del af et forløb om EU, demokrati eller danske værdier. Afhængigt af den sammenhæng, du anvender det i, kan du fravælge øvelser, der ikke passer til dit forløb. Det er ikke en forudsætning for at arbejde med dette materiale, at eleverne har kendskab til de politiske institutioner i Danmark og EU.

15-årige Maja går til fodbold efter skole. Det gør hun nede i den lokale sportsklub. Maja har gået til fodbold siden hun var 12 år. I de første par år kom hun kun ned i fodboldklubben for at træne, men nu kommer hun der flere gange om ugen. Både for at træne, hænge ud, men også for at hjælpe til når der er turnering. Maja håber på, at hun engang kan få lov til at være dommer til en kamp. Det kan man få lov til, når man er blevet 16 år, hvilket hun bliver næste sommer.

Det at Maja spiller fodbold og laver frivilligt arbejde er ganske typisk for danske unge. I Danmark findes der mere end 83.000 foreninger. Det gør Danmark til et af de lande, hvor foreningslivet og frivilligheden har det allerbedst. Mange hævder, at foreningslivet har positiv indflydelse på samfundet. I det her forløb skal I arbejde med jeres syn på foreningslivet. Hvilke kvaliteter synes I, der er ved foreningslivet? Skal vi have mere foreningsliv, og hvordan ser det ud i resten af EU?

Forløbet har en varighed på 2 lektioner og er bygget op omkring filmen: Danmarkskanonen i Europa: Foreningsliv og frivillighed og fem dertilhørende øvelser.

Videns- og færdighedsmål

  • Eleven kan diskutere aktuelle europæiske problemstillinger i forhold til EU
  • Eleven kan analysere sociale gruppe og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse.
  • Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse

Øvelse 1: Hvad er en forening?

Tidsforbrug: 15 min.

I denne øvelse, skal eleverne finde ud af, hvad en forening er og hvilke forskellige slags foreninger der findes, ved at gennemgå de foreninger de selv er medlem af.

Eleverne skal i samspil med læreren lave en liste på tavlen, over alle de foreninger eleverne er medlemmer af.

Efterfølgende skal eleverne lave en liste over de foreninger, de ellers kender.

Klassen skal til sidst i plenum prøve at inddele foreningerne i forskellige kategorier. Det kunne f.eks. være kunst og kultur, sport, miljø og natur, fagforeninger, social indsats og hjælp, sundhed m.v.

 

Øvelse 2: Derfor er jeg medlem af en forening….

Tidsforbrug: 10 min.

Eleverne skal gå sammen to og to og interviewe hinanden. Deres spørgsmål skal tage udgangspunkt i følgende:

  • Jeg er medlem af en forening fordi…
  • Jeg laver frivilligt arbejde i min forening fordi…
  • Hvis jeg gerne vil have mere indflydelse i min forening, skal jeg…
  • Jeg synes, det at være i en forening styrker mine sociale relationer…
  • Jeg synes, det at være i en forening styrker min demokratiske stemme

Læreren gennemgår til slut elevernes svar i plenum.

 

Øvelse 3: Se filmen

Se filmen: Danmarkskanon i Europa: Foreningsliv og frivillighed

Efterfølgende skal eleverne diskutere følgende spørgsmål i plenum:

  • De hollandske elever fortæller, at man i stedet for at betale kontingent for at være medlem af en sportsforening, kan vælge at lave frivilligt arbejde i foreningen. Tror I flere unge danskere ville melde sig ind i en forening, hvis de havde samme mulighed? Ville du?
  • I Holland har de et fænomen der hedder ‘Holland gør noget’ hvor alle kan tilmelde sig og lave frivilligt arbejde en enkelt dag. Kender I til et lignende fænomen i Danmark?
  • De franske elever mener, at man udvikler sig i en positiv retning, hvis man laver frivilligt arbejde. Er I enige med dem? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • De hollandske elever fortæller, at mange laver frivilligt arbejde, da det kan øge deres chancer for at komme på universitetet. Synes I at det samme skulle gøre sig gældende i Danmark, så det ikke kun er karaktererne der betyder noget?

Øvelse 4: Frivilligt arbejde

Tidsforbrug: 20 min

Eleverne skal nu gå sammen to og to. Eleverne skal ud fra den nedenstående tabel forsøge at inddele landene efter forskellige mønstre.

Når man laver frivilligt arbejde, kan det både være gennem en forening, eller noget man gør alene. Hvis man f.eks. laver frivillig lektiehjælp på den lokale ungdomsskole, er det gennem en forening, eller man er hjælpetræner i fodboldklubben, er det gennem en forening. Men hvis man hjælper sin gamle nabo med at købe ind, er det ikke gennem en forening, men noget man gør med sig selv. Den form for frivilligt arbejde er sværere at registrere.

I Danmark laver 38,7 procent af befolkningen frivilligt arbejde i en forening. Neden for kan I se en liste over alle landene i EU, og hvor mange procent over 16 år der laver frivilligt arbejde i en forening. I hvilket land er der flest, der laver frivilligt arbejde? Og hvilket land er der færrest? Prøv nu at inddel lande i forskellige grupperinger. Det kan være efter geografi, størrelse, religion eller noget helt fjerde. Hvilke sammenfald ser I? Er der nogle mønstre i, hvilke lande hvor der er flest, der laver frivilligt arbejde? Hvorfor tror I, at der er forskel på landene?

I må gerne bruge internettet til at finde information om de enkelte lande. Prøv fx at se på landets historie: Er der en lang tradition for demokrati og deltagelse eller blev landet først demokratisk efter murens fald i 1989? Har landene haft en andelsbevægelse? Og hvor mange spiller fx fodbold?

Gennemgå til sidst de mønstre I er kommet frem til med resten af klassen, hvor I sammen kommer med argumenter for de forskelligheder, I har fundet frem til.

 

LandeFrivillige i procent af befolkningen over 16 år
European Union (28)19,3
Belgium20,4
Bulgaria5,2
Czechia12,2
Denmark38,7
Germany28,6
Estonia16,4
Ireland29,0
Greece11,7
Spain10,7
France23,0
Croatia9,7
Italy12,0
Cyprus7,2
Latvia7,3
Lithuania16,3
Luxembourg36,7
Hungary6,9
Malta8,7
Netherlands40,3
Austria28,3
Poland13,8
Portugal9,0
Romania3,2
Slovenia30,4
Slovakia8,3
Finland34,1
Sweden35,5
United Kingdom23,3

Øvelse 5: Foreningsliv i EU

Tidsforbrug 45 min.

Eleverne skal hver især læse nedenstående tekst og efterfølgende skrive et læserbrev til den lokale avis på maksimalt en side. Nederst på siden er der en række links, der kan hjælpe eleverne. Deriblandt en beskrivelse af hvordan man skriver et læserbrev.

Foreningslivet har en stor betydning i det danske samfund og for det danske samfund. Det er med til at styrke folkesundheden, give kammeratskaber, styrke den sociale sammenhængskræft og øge den demokratiske deltagelse, ved at skabe små minidemokratier, hvor alle har indflydelse og meget mere. Derfor støtter den danske stat op om foreningerne. Hvert år bliver der uddelt økonomisk støtte til foreningslivet, der løber op i mange millioner. Men det er ikke kun den danske stat, der giver økonomisk støtte til foreningslivet. EU giver også støtte. I år uddeler Erasmus+ samlet 30 mia. euro. Erasmus+ er et program under EU, der uddeler penge til foreninger, virksomheder og institutioner. Formålet med at uddele de mange midler er at støtte samarbejde og mobilitet i Europa. Både i alle landene, men også på tværs af landegrænse. F.eks. gør Erasmus+ det muligt for studerende at studere i andre europæiske lande. Mange er rigtig glade for den økonomiske støtte EU giver gennem Erasmus+, men der er også kritikere. De hævder f.eks., at det er en form for propaganda fra EU’s side, så flere unge mennesker får et positivt syn på EU, kommer tættere på andre europæere og på den måde udvisker landegrænser.

Du skal nu skrive et læserbrev til en avis. I dit læserbrev skal du komme ind på dit syn på det at være medlem af en forening og din holdning til, at EU støtter foreningsliv på tværs af de europæiske grænser.

Nederst på siden er der en række links, du kan bruge som hjælp.