Mandag den 9. marts 2020 markerede Ursula von der Leyens første 100 dage som Europa Kommissionens formand. Her præsenterede hun den nye kommissions politiske retningslinjer, hvor en af disse var ”A Europe Fit for the Digital Age”. Det skete i kølvandet af en række skridt Kommissionen havde taget siden 2014 for at gøre dette årti til Europas digitale årti. Det omhandlede bl.a. udvekslingen af data, personoplysninger, cybersikkerhed og retningslinjer for brugen af internettet og kunstig intelligens.
Men hvis EU først nu begynder at gøre noget aktivt for udvekslingen af personoplysninger og cybersikkerhed, hvordan er vores data så blevet behandlet indtil nu? Ikke godt nok, mener mange eksperter indenfor området.
Eurobarameter undersøgte i 2018 europæeres erfaring af internettet, hvor 61% af de adspurgte sagde at de havde stødt på ulovligt indhold på nettet, og 65% sagde at de ikke mente at internettet var sikkert at bruge. Selvom undersøgelsen er 3 år gammel, bliver onlineplatforme i dag stadig misbrugt ofte til bedrag, hacking og spredning af fake news. Derfor har EU bl.a. vedtaget en retsakt om digitale tjenester, der skal skabe et mere sikkert onlinemiljø og forbedre brugerbeskyttelse.
Men gør EU nok for at beskytte deres borgere online, ligesom de forsøger at gøre i den virkelige verden? Er det for sent at rette op på og få slettet al den data om forbrugerne som egentlig ikke burde ligge der? Og har EU chance for at indhente andre store aktører og komme tilbage i kampen om plads bag de førende magter for beskyttelse af deres borgere online?