Det dansk-tyske grænselands historie er et godt eksempel på – og kan give inspiration til – hvordan krig, konflikt og modsætning kan lede til fredelig sameksistens. I perioden fra år 800-1920 har grænsen vekslet mange gange – det gælder både selve statsgrænsen, men også den sproglige og kulturelle grænse. I dag udgør det danske mindretal i Sydslesvig i Nordtyskland cirka 50.000 mennesker, mens det tyske mindretal i Sønderjylland i dag omfatter cirka 15.000 mennesker.
1. Nationale mindretal i EU
Hvad er nationale mindretal?
Begrebet nationalt mindretal refererer til en befolkningsgruppe, der har en særlig anerkendt ret til at bevare sin sproglige og kulturelle egenart. Det omfatter autoktone (traditionel eller oprindelig hjemmehørende) nationale mindretal og medregner ikke migranterne/indvandrergrupper, der er indvandret de sidste 30-40 år.
Ifølge interesseorganisationen Føderalistiske Union af Europæiske Folkegrupper (FUEN), som er en paraplyorganisation for autoktone nationale mindretal, nationaliteter og sprogfælleskaber i Europa, lever der i Europa mere end 100 millioner mennesker, som tilhører autoktone mindretal. I EU er det mere end 50 millioner. Hver syvende europæer tilhører et autoktont mindretal eller taler et regionalt eller mindretalssprog. I nogle lande er man lykkedes godt med at skabe en ligevægt mellem mindretalsbefolkninger og flerstalsbefolkninger, men i andre lande benægtes de autoktone mindretals eksistens.
Udover de 24 officielle sprog, der tales i EU, findes der mere end 60 regionale eller mindretalssprog. Det samlede antal EU-borgere, som taler et mindretalssprog, bliver anslået til 40 millioner. I hele Europa findes der 90 sprog, hvoraf 37 tales som nationale sprog og 53 anses som værende ”statsløse” sprog. [1]
Der findes en række aftaler, der definerer de nationale mindretals rettigheder i Europa:
- Læs om København-Bonn erklæringerne, som Danmark og Vesttyskland underskrev i 1955. Hvilken betydning fik erklæringerne for statsmagternes tilgang til de nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland?
- Læs om Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, som Danmark tiltrådte i 1997. Hvad er Europarådet? Hvad handler rammekonventionen om, og hvilke rettigheder sikrer den nationale mindretal?
- Læs mere om Europarådets europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog. Hvad handler chartret om og hvilke sprog dækker det?
Grænseforeningens temapakker om mindretalsvilkår i EU set fra deres perspektiv er målrettet særligt samfundsfag og kan med fordel bruges til forberedelsen forud for et besøg:
- EU og mindretal
- EU, demokrati og mindretal
- Mindretallenes Hus i Flensborg
- Minority Safepack – det europæiske borgerinitiativ
- Trosfrihed – mindretalsrettigheder, menneskerettigheder
Borgerinitiativet Minority Safepack
Med artikel 11 i Lissabontraktaten fra 2007 blev det europæiske borgerinitiativ indført. Læs mere om initiativet på Europa-Parlamentets hjemmeside. Læs desuden om Minority Safepack og Europa-Kommisionens behandling af initiativet. Diskutér spørgsmålene:
- Hvad er et europæisk borgerinitiativ, og hvilke krav er der til det?
- Hvad handler Minority Safepack om, og hvordan har processen med initiativet været?
- Hvor mange gyldige støttetilkendegivelser har initiativet modtaget? Fra hvilke lande?
Fordel landene imellem jer og undersøg hvilke nationale mindretal, der eventuelt findes i de pågældende lande. Er der udfordringer relateret til disse mindretal? Og i så fald hvilke? Mener I, at EU har et ansvar for disse grupper, og hvad bør man i så fald gøre for beskytte dem? Præsentér kort jeres fund for klassen.
Relevante spørgsmål til FUEN i forbindelse med studieturen:
- Fra jeres perspektiv: Hvilke udfordringer står nationale mindretal i Europa overfor i dag?
- Hvorfor mener I ikke, at EU gør nok for at beskytte nationale mindretal?
[1] FUEN