Syddanmark er med tiden blevet en ganske international region med mere end 115.000 udlændinge ud af et befolkningstal på i alt 1.236.926. Mange af disse udlændinge har, før de kom til Syddanmark, stiftet bekendtskab med EU’s asyl og flygtningepolitik, der har stor indflydelse på, hvordan folk ender i regionen. Herunder kan du lære mere om, hvor folk kommer fra og hvilken betydning, EU har på området.
1. En international region
Syddanmark er i stigende grad blevet en international region med borgere fra langt mere end 100 lande. Der er mange årsager til, at udlændinge slår sig ned i Syddanmark. Nogle blev inviteret som gæstearbejdere siden 1960’erne, nogle har søgt beskyttelse fra krig, konflikt og personlig forfølgelse (asylansøgere) og andre er EU-borgere, der bruger deres ret til at arbejde eller studere i Danmark (den fri bevægelighed).
Øvelse
1. Tag et kig på de tre tabeller fra Danmarks Statistik herunder, før du svarer på spørgsmål 2-4.
2. Hvilke nationaliteter er der flest af i regionen? Gå igennem top 10 og forsøg at forklare årsagerne.
3. Den anden tabel viser, hvor EU-borgere finder arbejde i regionen. Hvad tror I de arbejder med i de pågældende kommuner? Hvad er fordelene og ulemperne for regionen?
4. Den sidste tabel viser, hvor mange der har fået asyl eller er blevet familiesammenført med en asylant i de enkelte kommuner. Hvor tror du folk kommer fra? Hvorfor har de fået asyl?
Tabel fra Danmarks Statistik: Udlændinge i regionen fordelt på nationalitet
Tabel fra Danmarks Statistik: Indvandrere 1. januar efter tid, område og første opholdsgrundlag – EU-borgere
Tabel fra Danmarks statistik: Indvandrere 1. januar efter tid, område og første opholdsgrundlag (Asyl og familiesammenføring)