Hvilken betydning har EU for landbruget, og hvilken betydning har landbruget for Danmark? Hvilke udfordringer står landbruget overfor, og kan medlemslandene løse dem i fællesskab? I dette modul undersøger vi disse spørgsmål og sætter fokus på EU’s fælles landbrugspolitik – den såkaldte CAP (Common Agricultural Policy).
1. Landbrug og landdistrikter i dansk kontekst
Engang var landbruget et af Danmarks hovederhverv – i første halvdel af 1900-tallet udgjorde landbrugets andel af BNP cirka 20% BNP, og op mod 40% af den danske arbejdsstyrke var beskæftiget med landbrug, skovbrug og fiskeri. Sådan er det ikke længere. I dag er kun cirka 2,3% af den danske arbejdsstyrke beskæftiget i branchen, og dens andel af BNP udgør i dag blot 2-3% af BNP. På trods af det står det danske landbrug overfor nogle store udfordringer. Landbrugsarealet udgør fortsat en stor del af Danmarks areal – hele 60% – og det påvirker natur, miljø og klima.
Miljøforkæmpere påpeger, at naturen af landbrugets brug af sprøjtegifte og gødning, som mindsker biodiversiteten og truer vandmiljøet. Landbrug, skovbrug og fiskeri er samtidig den branche, der udleder flest drivhusgasser. Det skyldes især metangasudslip fra køer og andre drøvtyggeres bøvser, prutter og afføring, men også mange andre dele af produktionen bidrager til udledningerne. Branchens andel af erhvervslivets samlede udslip i Danmark udgjorde således 35% i 2021. Omvendt mener landbrugets interesseorganisationer, at det samlede klimaaftryk fra den globale landbrugsproduktion blot vil stige, hvis man lægger for meget pres på de danske landmænd, da de så vil rykke deres produktion til andre lande med mere lempelige produktionsvilkår.
Et af de tiltag, man diskuterer i Danmark, er en CO2-afgift på landbruget specifikt. Lyt til hele eller dele af P1-podcasten om CO2-afgiften og se TV2’s debatklip. Besvar derefter spørgsmålene:
- Redegør for argumenterne for og imod en CO2-afgift på landbruget
- Diskutér i plenum: er en CO2-afgift på landbruget en god eller en dårlig ide?