EU spiller en central rolle i den grønne omstilling. Med sin massive indflydelse på alt fra landbrugsstøtte til forskning og innovation, kan EU bidrage til at fremskynde processen i alle 27 medlemslande. Men det bliver ikke nemt, for der er mange, ofte modsatrettede, kræfter på spil i europæisk politik.
Nogle lande og virksomheder ser den grønne omstilling som en enorm vækstmulighed, mens andre opfatter den som en trussel mod fx transportsektoren, kulkraftværkerne og olie- og gasindustrien. I Tyskland arbejder der fx op mod 2 mio. mennesker i bilindustrien, mens titusinder er aktive i den polske kulindustri.
Derfor er den grønne omstilling en balancegang mellem at gennemføre effektive forandringer med nye jobs, så millioner af europæere ikke kommer til at stå uden arbejde.
Den europæiske grønne pagt
Fakta: The European Green Deal Planen, der blev kaldt ’EU’s månelanding’, skal:- Gøre EU klimaneutral inden 2050
- Skabe en cirkulær økonomi (genbrug af ressourcer)
- Øge biodiversiteten
- Gøre EU til global leder i kampen mod klimaforandringerne
|
Hovedudfordringen er, at EU-landene er vidt forskellige, når det kommer til velstandsniveau, afhængighed af fossile brændsler, grøn teknologi og velfærd. Flere østeuropæiske medlemmer argumenterer derfor for, at de skal have mere fleksible vilkår i EU’s store klimaplan. Derfor er der lagt op til benhårde forhandlinger mellem EU-landene, for hvordan kan vi blive enige om en klimalov, der både er økonomisk realistisk og tager hensyn til landenes forskellighed?
Øvelse: Mini-rollespil om EU’s grønne omstilling
I skal nu gå sammen i grupper på hver fem elever.
1. I fordeler de følgende aktører mellem jer: EU-kommissionen, Danmark, Polen, arbejdsgiverne og Greta Thunberg. I skal, som disse aktører, tage stilling til EU’s store klimalov – Green Deal.
2. I bruger 10 minutter (i stilhed) på at læse op på jeres tekster og links herunder.
3. I påtager jer nu rollen som jeres aktør og tager en runde i gruppen, hvor I hver på 2 minutter forklarer jeres holdninger til EU’s grønne omstilling. Hvordan skal den gennemføres? Hvem skal betale?
4. Fri debat, hvor I må stille kritiske spørgsmål til hinanden.
5. Evaluering: Hvem er I personligt enige med? Hvad fortalte debatten jer om udfordringerne ved EU’s grønne omstilling?
Aktører: Tekster og links
EU-Kommissionen mener, at en fælles europæisk klimalov er afgørende for at mindske den globale opvarmning og gøre EU til global leder for den grønne omstilling. Det skal være godt for både klimaet og konkurrenceevnen.
Mere info på dansk
Mere info på dansk
Danmark har som mål at reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 % inden 2030. Danmark vil i EU arbejde for en ambitiøs klimalov, som kan beskytte klimaet og samtidig vil være gunstig for danske virksomheder.
Mere info på dansk
Mere info på dansk
Polen har en kæmpe kulindustri og har stadig rigtig mange kulkraftværker i brug. Polen mener at det ikke er muligt at blive klimaneutral i 2050 og vil fastsætte sit eget tempo for den grønne omstilling.
Mere info på dansk
Mere info på engelsk
Arbejdsgiverne mener, at EU’s klimalov er vigtig og god, men den skal ikke gå ud over europæiske virksomheders konkurrenceevne. Flere investeringer i grønne teknologiske løsninger er derfor vigtige for at sikre virksomhederne gode vilkår.
Mere info på dansk
Mere info på dansk
Greta Thunberg og grønne NGO’er er kritiske omkring den kommende EU klimalov. Den mangler bl.a. bedre delmål for drivhusgasudledninger, er baseret på uprøvede grønne teknologier og er derfor for uambitiøs.
Mere info på dansk
Mere info på engelsk
EU’s klimalov
Den europæiske klimalov blev endelig vedtaget efter EU’s lovgivningsprocedure sidste år – helt præcist den 28. juni 2021. Den blev offentliggjort i EU-Tidende den 9. juli og trådte i kraft den 29. juli 2021. Loven fastsætter en række bindende EU-klimamål om reduktion af nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) og klimaneutralitet.
I Europa-Parlamentet var det dog ikke alle, der stemte for. Læs afsnittet ’Endelig vedtagelse af forhøjede og bindende klimamålt’ i Europa-Parlamentets EP-Nyt, se videoerne med de danske europaparlamentarikere og besvar spørgsmålene:
- Hvilke mål er der blevet sat i EU med klimaloven?
- Hvad siger de danske europaparlamentarikere om klimaloven? Hvilke partier kommer de fra? Stemmer deres holdning overens med det, I ved om deres partier og i så fald hvordan?
- Hvad synes I om klimaloven? Er den ambitiøs nok? Hvorfor/hvorfor ikke?
REPowerEU — slut med afhængigheden af russisk gas inden 2030
I lyset af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har Europa-Kommissionen foreslået en plan, der skal gøre Europa mere uafhængig af russiske fossile brændstoffer inden 2030 og samtidig fremskynde omstillingen til ren energi. Før invasionen af Ukraine leverede Rusland mere end 40% af den gas, EU importerer samt mere end 20% af olieimporten og cirka halvdelen af kulimporten.
Foto: Europa-Kommissionen 2022
Som illustreret ovenfor består planen af tre dele:
- Diversify energy sources: Rusland skal erstattes med andre gasleverandører for at kappe båndet til Rusland så hurtigt som muligt. Man vil især gå efter flydende naturgas, som skal komme fra blandt andet USA, Qatar og Australien. Derudover rørledningsgas fra Norge og Nordafrika.
- Accelerate clean energy transition: Den sorte energi skal omlægges til grøn, så der skal investeres massivt i vedvarende kilder som sol, vind og brint.
- Save energy: Energien skal udnyttes bedre og mere effektivt. Bl.a skal bygninger renoveres, så de bliver mere energieffektive, og kunstig intelligens skal bidrage til at optimere energisystemer.
EU’s energi før Ruslands invasion af Ukraine
Kilde: Rådet og Eurostat, data fra 2020
Udover at planen er ambitiøs og, ifølge flere eksperter, svær at komme i mål med, rummer den også kontroversielle elementer. Overgangen fra rørledningsgas til flydende naturgas kræver eksempelvis store investeringer i infrastruktur, og formen på gassen ændrer ikke ved det faktum, at det er et fossilt brændstof. Satsningen på flydende gas bliver derfor kritiseret af miljøorganisationen, der mener, det vil forlænge EU’s afhængighed af fossile brændsler.
Læs eventuelt mere om REPowerEU-planen på Europa-Kommissionens hjemmeside og gennemgå diskussionsspørgsmålene:
- Vil det være acceptabelt at investere massivt i infrastruktur til at kunne importere flydende gas, hvis det kan gøre EU mere uafhængig af russisk gas?
- Vil det være acceptabelt, hvis man midlertidigt genintroducerer det forurenende kul, hvis det kan hjælpe EU med at blive mindre afhængig af russisk gas?
- Hvilke konsekvenser vil de stigende energipriser og udsigten til en kold vinter få for EU-borgernes sympati med Ukraine? Vil de være villige til at tage en ekstra sweater på for at spare på energien, eller vil de bakke op om mere import af energi fra Rusland?
Naturgas og atomkraft i EU’s grønne taksonomi – greenwashing eller en nødvendighed?
EU-institutionerne er i sommeren 2022 blevet enige om en såkaldt ’grøn taksonomi’, der skal give politiske beslutningstagere, erhvervslivet og investorer praktisk vejledning om, hvordan man bedst kan investere i økonomiske aktiviteter, der bidrager til at opnå en klimaneutral økonomi. Men er den grøn nok? Med aftalen stemples atomkraft og naturgas nemlig som bæredygtige energiløsninger, og det er der stor uenighed om.
Øvelse:
- Undersøg: hvad er naturgas, og hvad er atomkraft?
- Læs TV2’s artikel ’EU beskyldes for ‘greenwashing’ med omstridt klimaudspil’ samt afsnittet ’Taksonomi: Gas og atomkraft får det grønne stempel‘ i Europa-Parlamentets EP-Nyt og redegør for følgende:
- Hvad er argumenterne for og imod at inkludere naturgas og atomkraft på listen over bæredygtige investeringer?
- Diskuter: Er det en god ide at inkludere naturgas og atomkraft i den grønne taksonomi? Hvorfor/hvorfor ikke?