Ved FN’s klimakonference COP27 i 2022 lykkedes det at vedtage en helt ny klimafond, der skal sikre økonomisk støtte til fattige og sårbare lande i forbindelse med klimarelaterede tab og skader. Beslutningen blev kaldt historisk, fordi det har taget mere end 30 års diskussion at nå frem til en global aftale om netop sådan en slags fond.
Logikken bag fonden er, at de lande, der historisk har udledt flest drivhusgasser, har et stort ansvar for klimakrisen og derfor også et moralsk ansvar over for de lande i det globale syd, der mærker konsekvenserne af den. Det er lande, som historisk set har bidraget meget lidt til klimakrisen, men som i høj grad betaler prisen for den – både i form af de tab og skader, som klimakatastrofer medfører, og regningen for at genoprette det tabte
Med vedtagelsen af klimafonden kan man sige, at det internationale samfund kollektivt har anerkendt, at der er behov for mere økonomiske klimastøtte til landene i det globale syd. Men der venter fortsat et stort arbejde med at blive enige om løsninger på svære problematikker, såsom:
- Hvad kan overhoved kategoriseres som tab og skader?
- Hvem skal betale til klimafonden og hvor meget?
Flere lande har allerede tilkendegivet, at de gerne vil bidrage med større summer til fonden. Men der er fortsat tale om meget små summer sammenholdt med det økonomiske behov, der er. Derudover flere bliver af landene mødt med kritik fra blandt andet NGO’er om, at der ikke er tale om såkaldte nye penge. Det betyder i praksis, at man finder pengene i et allerede vedtaget budget i stedet for at øge budgettet: for eksempel at man finder pengene i et budget til udviklingsbistand, der allerede er vedtaget politisk, fremfor at øge udviklingsbistanden.
Der er også stor uenighed blandt FN’s medlemslande om, hvem der skal betale til klimafonden. Er det for eksempel de lande, der historisk har udledt mest per indbygger? Det er lande som USA og rigere EU-medlemslande. Eller skal lande, der først senere er begyndt at udlede meget også bidrage til klimafonden? Det er for eksempel lande som Kina, Indien eller Saudi-Arabien.
Det store spørgsmål er: hvem skal betale for klimaregningen i det globale syd? Og løber de lande, der udleder mest, fra den?