Ursula von der Leyen fremlagde den 7. marts 2020, på vegne af Europa Kommissionen, deres politiske retningslinjer for de næste par år. En af dem var ”Promoting our European way of life” der blandt andet fokuserer på migration, med pagten ”New Pact on Migration and Asylum”.

Overfyldte gummibåde skvulpende over middelhavet, og store menneskemængder travende op ad E45 og E47, er sådan mange husker flygtningekrisen i 2015. Et billede af en politibetjent der leger med en syrisk pige på motorvejen, og et billede af en lille dreng der er druknet og skyllet i land, har brændt sig fast på mange danskeres nethinde for tid og evighed.

De fleste troede at tiden for flygtningekrise var forbi, men med Talibans nylige kapring af magten i Afghanistan og nedsmeltningen af Dublin-forordningen – aftalen om at man må sende asylansøgere tilbage til det land, hvor de først er blevet registreret -, er mange Europæere bekymrede. Lovmæssigt er Dublinforordningen egentlig stadig gældende, men det massive pres fra flygtningestrømmen i 2015 fik lovgivningen sat ud af kræft de facto. Med de berømte ord ”Wir schaffen das” opfordrede Angela Merkel flygtninge til at drage mod Tyskland, og sager om kummerlige levevilkår for flygtninge i Grækenland, fik Menneskerettighedsdomstolen til at dømme det i strid med menneskerettighederne, at sende flygtninge tilbage til Grækenland hvis de først var søgt videre. Derfor er det vigtigere end nogensinde at EU får lagt en handleplan.

Kommissionen fremlagde ”New Pact on Migration Asylum” under retningslinjen ”Fremme af vores Europæiske levevis”. Efter nedsmeltningen af Dublin-forordningen vil Kommissionen imødekomme den nye pagt på migrationsområdet, ved hjælp af stærkere grænser, modernisering af EU’s asylsystem og bedre samarbejde med partnerlande.

Pointen med den nye pagt er at genopbygge tilliden til EU’s håndtering af migration gennem mere effektive procedurer. I den forbindelse, vil EU skabe en fair balance blandt medlemslandene, når det kommer til ansvar og solidaritet. Mange EU-lande er uenige om hvad en fair balance samt fordeling er, og det rejser spørgsmålene: Hvad er en fair balance blandt medlemslandene, når de 27 lande har så forskellige ressourcer og økonomier? Hvad skal erstatte Dublin-forordningen? Er der overhovedet tiltro og tillid til at den nye aftale vil fungere, når den gamle faldt fra hinanden?

Artikler

Hvis du vil vide mere