Sådan bruger du temapakken: Læs introteksten herunder samt artiklerne i fold-ud menuen. Derefter kan du svare på spørgsmålene individuelt eller i en gruppe.
Det Europæiske Råd består af medlemslandenes stats- og regeringschefer, men til møderne er der også adgang for formanden for EU-Kommissionen og EU’s udenrigschef. Det er ved disse møder, at større beslutninger om EU’s fremtid og igangværende kriser drøftes, såsom krigen i Ukraine.
Det Europæiske Råd har eksisteret siden 1975, men blev først skrevet ind i Maastricht-traktaten i 1993. Dets rolle er at være et fortroligt mødested for stats- og regeringslederne, som på topmøder bliver enige om EU’s overordnede retning. Det Europæiske Råd mødes mindst fire gange om året til EU-topmøder i Bruxelles, hvor de arbejder internt uden regeringscheferne fra medlemslandene. Udover det peger Det Europæiske Råd på de udfordringer, der er i EU, i tekster, der kaldes ‘konklusioner’ til Kommissionen. Metoden bruges for at sikre, at medlemslandene har en løbende og direkte indflydelse på Kommissionens arbejde.
Ministerrådet, ofte bare kaldet Rådet, består af fagministre fra medlemslandene. Sammensætningen af Rådet varierer alt efter, hvilket emne, der diskuteres. Det vil sige, at når det handler om EU’s landbrugspolitik, så mødes landbrugsministrene fra de forskellige lande, og hvis det handler om EU’s handelspolitik, så mødes handelsministrene. Der deltager én minister fra hvert medlemsland. EU-landene skiftes til at varetage formandskabet i ministerrådet et halvt år ad gangen. Rollen som formand indebærer at forberede møderne og lede forhandlingerne i Rådet og sikre, at landene samarbejder på kryds og tværs.
Ministerrådet har eksisteret siden Kul- og Stålunionens oprettelse i 1952. Selvom EU-Parlamentet har fået mere magt, så er Ministerrådet stadig en af de mest magtfulde institutioner i EU. Når EU-Kommissionen fremsætter et lovforslag, skal både Ministerrådet og EU-Parlamentet blive enige om teksten, før loven kan vedtages.
Noget relativt nyt i Ministerrådet er det valgsystem, der bliver kaldt ‘dobbelt flertal’. Det første flertal går ud på, at når man skal vedtage en lov, så skal 55 procent af medlemmerne i Ministerrådet stemme for loven. Den andet flertal er reglen om, at flertallet skal repræsentere 65 procent af befolkningen i EU. Ministrene, der udgør flertallet, skal altså repræsentere cirka. 290 millioner ud af EU’s cirka 450 millioner indbyggere.