Det Europæiske Råd er nationalstaternes flagskib i det europæiske samarbejde. Det består af medlemslandenes regeringschefer, men til møderne er der også adgang for kommissionsformanden, EU’s udenrigschef og formanden for Det Europæiske Råd. Det er ved disse møder, at større beslutninger om EU’s fremtid og igangværende kriser, såsom finanskrisen og flygtningekrisen, bliver håndteret. Ministerrådet består af de specifikke fagministre. Det vil sige, at når det handler om landbrugspolitik, så mødes landbrugsministrene fra de forskellige lande, og hvis det handler om handelspolitik, så mødes handelsministrene.
Hvad der er relativt nyt i Ministerrådet er det nye valgsystem der bliver kaldt ‘dobbelt flertal’. Det første flertal går ud på, at når man skal vedtage en lov, så skal 55 procent af medlemmerne i Ministerrådet stemme for loven. Den andet flertal er reglen om, at flertallet skal repræsentere 65 procent af befolkningen i EU.
Det Europæiske Råd har eksisteret siden 1975, men blev først skrevet ind i Maastricht-traktaten i 1993. Dets rolle er at være et fortroligt mødested for regeringslederne, som på topmøder bliver enige om EU’s overordnede retning. Det Europæiske Råd mødes mindst fire gange om året til EU-topmøder i Bruxelles hvor de arbejder internt uden regeringscheferne fra medlemslandene. Udover det peger Det Europæiske Råd på de udfordringer, der er i EU, i en tekst over flere sider som kaldes ‘konklusioner’ til Kommissionen. Metoden bruges for at sikre, at medlemslandene har en løbende og direkte indflydelse på kommissionens arbejde.
Ministerrådet har eksisteret siden Kul- og stålunionens oprettelse i 1952. Selvom EU-Parlamentet har fået mere magt, især på Ministerrådets bekostning, så er Ministerrådet stadig en af de mest magtfulde institutioner i EU.