Et direktiv er en EU-regel, der skal omsættes til national lovgivning i medlemslandene inden for en fastsat periode. Medlemslandene forpligter sig til nogle målsætninger, men landene kan tilpasse lovgivningen til de særlige forhold i deres land. Mindstelønsdirektivet fastsætter ikke en bestemt mindsteløn i medlemslandene, men direktivet regulerer processen for fastsættelse af løn.
EU’s mindstelønsdirektiv har dog også modtaget en del kritik. I Danmark kommer kritikken fra politikere fra stort set hele det politiske spektrum, men også fra fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Hvorfor er Danmark imod, at EU skal lovgive om lønforhold? Mange danskere er kritiske over for ideen om, at EU kommer til at bestemme mere på arbejdsmarkedsområdet. Det hænger sammen med, at vilkårene på arbejdsmarkedet i de Nordiske lande bliver vedtaget på en særlig måde. I Danmark, Sverige og Finland aftales arbejdsvilkår og løn i høj grad mellem arbejdsmarkedets parter: fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne. Det er den såkaldte ’danske’ eller ’nordiske’ arbejdsmarkedsmodel.
Tidligere og den nuværende EU-Kommissionen har igennem længere tid talt om muligheden for at indføre en mindsteløn i EU. En lang række lande har allerede en lovpligtig mindsteløn, heriblandt Tyskland, hvor de 10 % lavestlønnede i befolkningen, har nydt godt af en forbedring af mindstelønssatsen. Det har man dog ikke i bl.a. Danmark, Sverige og Finland, hvor løn- og arbejdsvilkår i høj grad aftales mellem arbejdsmarkedets parter – den såkaldte nordiske arbejdsmarkedsmodel. Her har ønsket om lovpligtig mindsteløn derfor mødt stor modstand.
Mange danske politikere er bekymrede for, om EU’s mindstelønsdirektiv på sigt vil betyde indførelsen af en lovbestemt mindsteløn i Danmark. Det ville gå imod den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler om lønniveauet. Derfor anlagde Danmark i 2023 en sag ved EU-domstolen for at få mindstelønsdirektivet annulleret.
Tilhængere af mindstelønsdirektivet mener omvendt, at direktivet kan hjælpe Europas mest lavtlønnede til at opretholde en værdig levestandard. Nogle fremhæver, at direktivet kan modvirke den sociale dumping, der finder sted, når udenlandsk arbejdskraft udfører arbejde til end lavere løn end deres lokale kollegaer.
Spørgsmålet er, om fælles regler om lønfastsættelse på europæisk plan bringer os tættere på et socialt retfærdigt EU?