Der findes en gruppe russiske politikere og militærfolk, som hverken må rejse ind i EU eller hæve penge fra deres bankkonti i EU. Det skyldes en række sanktioner, EU har indført for at straffe Rusland efter Ruslands annektering af Krim i 2014.  

 

Når EU vil påvirke eller ændre adfærden hos eksempelvis enten en terrororganisation, konkrete personer eller et land, hvor regeringen ikke overholder menneskerettighederne, kan det ske gennem sanktioner. Sanktioner kan for eksempel være at forbyde konkrete personer i landet indrejse i EU eller at forbyde international handel af varer og på den måde ramme landet økonomisk.  

 

Et nyere eksempel på EU’s brug af sanktioner er Hvideruslands omstridte præsidentvalg i august. Her genvandt præsidenten Aleksandr Lukasjenko, der også går under øgenavnet ’Europas sidste diktator’, officielt magten med 80 procent af stemmerne. EU var hurtig til at annoncere, at man ikke anerkendte valgresultatet og mistænkte Lukasjenko for valgfusk. For at lægge pres på Lukasjenko og bakke op om alle de hviderussere, der demonstrerede og krævede demokrati, søsatte EU en række sanktioner, der blandt andet skulle ramme Lukasjenko og en række fremtrædende hviderussere økonomisk.  

 

EU-landene skal være enige om at indføre sanktioner, og i dette tilfælde blev sanktionsplanerne bremset, da EU-medlemslandet Cypern satte hælene i, fordi sanktioner mod lande og persone udenfor EU kræver enstemmighed i Rådet. Cypern ville nemlig kun stemme ja til sanktionerne mod Hviderusland, hvis EU samtidig også indførte sanktioner mod Tyrkiet. Tyrkiet borer efter gas i et område af Middelhavet, som cyprioterne mener tilhører Cypern – og de ser derfor boringerne som ulovlige og som en provokation.  

 

Men så ligetil var det ikke, og statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte efter et EU-topmøde, at EU-landene har brug for et godt forhold til Tyrkiet, især når det handler om at håndtere de mange tusind flygtninge og migranter, der rejser gennem Tyrkiet mod Europa. Det er derfor også en diplomatisk balancegang at vurdere, hvornår der skal indføres sanktioner eller ej.  I dette tilfælde endte Cypern med at fjerne sin modstand mod at indføre sanktioner mod Hviderusland til gengæld for en hårdere EU-linje mod Tyrkiet. 

Artikler

Cypern spænder ben for sanktioner mod hviderussere: ’Det kan skade EU’s troværdighed’

Artikel, DR, september 2020

Artiklen handler om den danske udenrigsministers reaktion på, at Cypern ikke ville stemme for at indføre sanktioner mod Hviderusland.

 

EU kan endelig indføre sanktioner mod Hviderusland

Artikel, Altinget, oktober 2020

Artiklen handler om, at Cypern fjernede sin modstand mod at indføre sanktioner mod Hviderusland til gengæld for en hårdere EU-linje mod Tyrkiet. 

 

EU’s ledere forlænger sanktioner mod Rusland

Artikel, TV2, juni 2019

Artiklen handler om, at EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland for landets rolle i Ukraine-konflikt blev forlænget med seks måneder.

 

OVERBLIK: Her er EU’s sanktioner mod Rusland

Artikel, DR, februar 2015

Artiklen giver et overblik over de sanktioner, EU indførte for at få Rusland til at stoppe sin færd i Ukraine.

OVERBLIK: Store ord med lille effekt: Her er sanktionerne mod Nordkorea

Artikel, DR, oktober 2020

Artiklen giver et overblik over de sanktioner, Vesten har indført mod Nordkorea som reaktion på landets udvikling af atomvåben.

 

EU vedtager sanktioner mod hackere fra Rusland, Kina og Nordkorea

Artikel, OLFI, august 2020

Artiklen handler om, at EU for første gang vedtog sanktioner mod hackere fra Rusland, Kina og Nordkorea som svar på en række cyberangreb mod europæiske mål.

 

Scrapping vetoes won’t help European foreign policy

Artikel, The Economist, oktober 2020

Artiklen handler om argumenter for, hvorvidt EU skal ændre reglerne ved afstemninger om sanktioner, så et enkelt medlemsland ikke kan gøre hele EU handlingslammet – som det skete, da Cypern nægtede at stemme for sanktioner mod Hviderusland.