Et af de allermest presserende spørgsmål er for mange regeringer og internationale samarbejder som EU, hvilke tiltag der skal tages i brug som modsvar mod den russiske invasion af Ukraine. De russiske aktioner i Ukraine er internationalt anset for at være voldsomt menneskerettighedskrænkende, hvor bl.a. bevidste angreb på civile og brug af ulovlige våben blot tæller nogle af overtrædelserne på FN’s menneskerettigheder. Krigen i Ukraine fik sin begyndelse d. 24. februar 2022, men EU’s sanktioner mod Rusland begyndte tilbage i 2014 grundet Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim. EU har gennem krigen fået vedtaget 10 samlede sanktionspakker mod Rusland for at yde støtte til Ukraine. Men hvad består EU’s sanktioner i? Hvordan bliver de vedtaget, og hvordan udføres de? Og virker EU’s sanktioner i det hele taget?
EU-samarbejdet har i sit udgangspunkt været et handelssamarbejde. Derfor har det udenrigspolitiske- og herunder det sikkerhedspolitiske område i det europæiske samarbejde historisk set været præget af de enkelte nationale udenrigspolitikker. Med vedtagelsen af Maastrichttraktaten i 1993 blev EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) oprettet, som banede vejen for en samlet europæisk sikkerhedspolitik og i højere grad gjorde EU til en international spiller. Restriktive foranstaltninger også kaldet ”sanktioner” er et af de vigtigste redskaber i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som EU kan gøre brug af i sit mål om at bidrage til verdensfreden og styrke den internationale sikkerhed.
Det er dog ofte diskuteret, hvorvidt EU er handlekraftig nok som udenrigspolitisk aktør, da uenighed blandt medlemslandene historisk set har gjort udenrigspolitisk handling fra EU’s side mere kompliceret. Hvis EU vil føre sanktioner mod en regering, enkeltpersoner eller virksomheder kræver det enstemmighed i Rådet, hvilket altså kræver enighed blandt medlemslandene. Uenighed i Rådet har også bremset sanktionerne mod Rusland, hvor særligt Ungarn har stillet sig i vejen for Kommissionens forslag. Her ønskede Kommissionen at sanktionere import af russisk olie i EU’s sjette sanktionspakke mod Rusland, som den ungarske regering har afvist. Spørgsmålet er om enstemmighed i forhold til sanktioner er holdbart for EU på sigt, når et enkelt land kan kaste grus i maskineriet?