Sådan bruger du temapakken: Læs introteksten herunder samt artiklerne i fold-ud menuen. Derefter kan du svare på spørgsmålene individuelt eller i en gruppe.
Vidste du, at en tredjedel af EU’s budget går til de europæiske landbrug? I år 2021 svarede dette til 415 milliarder danske kroner, hvoraf de danske landmænd modtog 10,6 milliarder kroner. Der er altså tale om en meget stor post, når landbrugspolitikken er på dagsordenen, men hvorfor skal landbruget egentlig have så mange ekstra penge? Landbruget udgjorde et af EU’s første helt frie markeder og bidrog til, at EU kunne blive selvforsynende med fødevarer. I dag beskæftiger landbruget 20 millioner EU-borgere, hvis job er direkte eller indirekte afhængige af landbrugsstøtten. EU’s landbrugsstøtte er gennem tiden blevet kaldt ”EU’s byggesten og fundament”, ”limen i EU’s sammenhængskraft”, men også ”EU’s smertebarn” og ”EU’s måske største klimasynder”. For selvom landbrugsstøtten i dag både benyttes som et værktøj til at holde hånden under de europæiske landmænd og gøre landbruget grønnere, så har den også modtaget skarp kritik gennem årene.
Da landbrugsstøtten blev vedtaget tilbage i 1960’erne var dens formål først og fremmest at forøge landbrugsproduktionen og sikre fødevareforsyningen i et Europa, der stadig ikke var kommet sig helt efter 2. verdenskrig. Dengang fungerede landbrugsstøtten sådan, at landmændene var sikret mindstepriser for de varer, de producerede, samtidig med at forbrugerne var sikret overkommelige fødevarepriser. Landbrugsstøtten fik produktionen af fødevarer til at stige så meget gennem 1960’erne og 1970’erne, at begreber som ”kødbjerge”, ”smørpukler” og ”vinsøer” flittigt blev brugt i kritikken af landbrugspolitikken. Kritikken gik på, at mens der blev overproduceret fødevarer indenfor EU, fandtes der samtidig ekstrem hungersnød i andre dele af verden.
Dette førte til en af de større reformer af landbrugsstøtten i 1992 også kaldet MacSharry-reformen, der ændrede landbrugsstøtten fra at være en støtte til landmanden baseret på størrelsen af produktionen til at være en støtte baseret på, hvor meget jordareal den enkelte landmand besad. Dette forandrede incitamentet for landmændene, da større produktion ikke længere udmøntede sig i større EU-støtte.
Men løste den arealbaserede landbrugsstøtte så fødevareproduktionens problemer i EU? MacSharry-reformen både løste problemer og førte nye med sig. Et eksempel er eksperter, der påpeger den arealbaserede landbrugsstøttes konkurrenceforvridende mekanismer, der giver EU-bønder langt bedre betingelser end bønder i fattigere dele af verden. For slet ikke at glemme det klimadilemma EU står overfor: Landbruget er nødsaget til at leve op til flere og flere klimahensyn, samt producere tilstrækkelige mængder af fødevarer til Europa og andre dele af verden. I 2020 stod landbruget for 20% af drivhusgasudledningerne i Danmark. Spørgsmålet er, hvem der skal omstille sig. Skal det være forbrugerne, der køber landmændenes produkter i supermarkederne? Eller skal det være landmændene, der står for produktionen? Én ting er sikkert – EU’s landbrugsstøtte udgør stadig i dag en af EU’s helt store politiske kamppladser.