En af de institutioner som har udviklet sig mest siden det europæiske fællesskabs begyndelse, er Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet blev etableret i 1952, hvor det bestod af 78 medlemmer, som blev valgt fra landenes nationale parlamenter. Magt havde de dog ikke meget af. Medlemmerne skulle høres, som rådgivende, når der blev truffet politiske beslutninger, men de kunne ikke selv vedtage love.

Først fra 1979 blev medlemmerne af EU-Parlamentet valgt direkte af den europæiske befolkning. Mange mente dog stadigvæk, at Parlamentet mest af alt var en snakkeklub. Storbritanniens daværende premierminister Margaret Thatcher kaldte det i starten af 1980’erne for et “Mickey Mouse parlament”.

Med Maastricht- og Lissabontraktaterne (henholdsvis 1993 og 2009) har EU-Parlamentet fået reel magt. Europa-parlamentet har bl.a. fået ligestilling vedrørende godkendelse af budgetter, de godkender og kan vælte Europa-Kommissionen ved at stille mistillidsvotum og kan indbringe sager for EU-Domstolen. De har dog endnu ikke mulighed for selv at stille lovforslag – men de fleste lovforslag skal både igennem Ministerrådet og EU-Parlamentet, for at blive godkendt, hvilket har givet EU-Parlamentet relativt mere magt på bekostning af Ministerrådet.

Nu går snakken også på fælles partilister på tværs af medlemslandene med samme valgprogram for at skabe et ægte europæisk Europa-Parlament. Om de nationale interesser kan overkommes, må tiden vise. Der er valg til Parlamentet hvert femte år, og næste valg finder sted i juni 2024.

Nøglebegreber: Demokrati, Europa-Parlamentet, selvbestemmelse, demokratisk underskud, Kommissionen, lovgivning

Artikler

Explainer: Sådan fungerer Europa-Parlamentet
Video på parlamentets hjemmeside, 2024 (1 minut).

Facts om Europa-Parlamentets ansvarsområder
Artikel på parlamentets hjemmeside, 2024.

Hvad er demokratisk underskud?
Artikel på Eur-Lex om de forskellige typer af demokratisk underskud i EU, 2024.

Europa-Parlamentet
Artikel, Folketingets EU-Oplysning, 2024
Artikel med graf, der viser udviklingen i stemmeprocenter til EU-valg siden 1979.

I Bruxelles kan ingen høre dig skrige
Artikel, Dr.dk, 2024
Artikel med fokus på danskernes manglende kendskab til EU og kandidaterne til parlamentsvalget.

EU-toppen håber på Taylor Swifts hjælp til EU-valget
Artikel, Dr.dk, 2024
EU vil nu bruge kendte og influencere til at øge valgdeltagelsen.

Læs mere i lærebøgerne

EU’s udfordringer – en casebaseret grundbog om EU, Lars Frederiksen (2020) 

  • Hvor demokratisk skal EU være?, s. 64-70

Europas svære fællesskab, Jacob Langvad (2020) 

  • Europa-Parlamentet – en vinder med ømme punkter, s. 26-36