EU ligger i spændingsfeltet mellem et samarbejde på tværs af lande og en stat i sig selv. Derfor er demokratiet i EU noget andet, end det vi kender fra Danmark. Der eksisterer dog en bred debat, hvor mange er enige om, at EU ikke er demokratisk nok – men også stor uenighed om graden af problemet, og løsningerne derpå. Alternativt er der folk, som mener, at EU ikke kan tage de vigtige og nødvendige beslutninger, fordi EU er overdemokratiseret.
Den almene forståelse er, at der er demokratiske udfordringer. Her nævnes manglen på direkte valgte institutioner, at EU-Parlamentet er den eneste folkevalgte institution i EU og dens manglende myndighed til at stille lovforslag. Ydermere nævnes mangel på åbenhed, kontakt og inkludering af borgerne, manglende mediedækning og viden om EU.
Selvom nogen mener, at EU er demokratisk opbygget, er det et problem, at EU virker fjernt for de europæiske borgere. Undersøgelser viser, at kun under halvdelen af EU’s borgere føler, at deres stemme bliver hørt. Og ved sidste Europa-Parlamentsvalg stemte kun 51 procent af borgerne fra EU’s medlemslande. Derfor har man forsøgt at inkludere borgerne med borgerhøringer og borgerinitiativer, men virker det?
Hvis et EU borgerinitiativ får over én million underskrifter fra mindst syv forskellige lande, kommer det på dagsorden i EU-kommissionen og har dermed mulighed for at blive omdannet til et beslutningsforslag. Dog er EU-Kommissionen ikke forpligtet til at videreføre det i systemet. Så der er stadig forhindringer for den enkeltes direkte indflydelse på systemet.
De store spørgsmål i debatten er derfor, hvordan vi kan gøre EU mere demokratisk? Og hvordan EU i højere grad kan inddrage borgerne.