Ved udvidelserne af EU lykkedes det 12 ud af 15 EU-lande at få overgangsordninger, der begrænsede adgangen for borgere fra de nye lande. Man frygtede nemlig at lave lønninger og stor arbejdsløshed i de nye EU-lande ville medføre et stort indryk af østeuropæisk arbejdskraft. Denne frygt var en af flere hovedårsager til, at briterne stemte for et brexit i 2016, hvor omkring én million polakker, alene, arbejder.
Danmarks sidste overgangsordning sluttede den 1. januar 2014, da rumænere og bulgarere fik lov til frit at rejse til Danmark. Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at omkring 140.000 østeuropæere i begyndelsen af 2020 boede og arbejdede i Danmark. De udenlandske arbejdere har flere gange resulteret i en ophedet debat om, hvorvidt de såkaldte østarbejdere ‘dumper’ løn og arbejdsvilkår i Danmark, eller om de snarere gør virksomheder i stand til at konkurrere bedre og dermed sikrer endnu flere arbejdspladser.
Den frie bevægelighed for mennesker har sat sindene i kog og ført til en diskussion om, hvorvidt det danske velfærdssystem er truet af såkaldt ‘velfærdsturisme’ fra rejsende østeuropæere, eller om den frie bevægelighed snarere er af positiv økonomisk betydning for Danmark.
Nøglebegreber: Fri bevægelighed, EU’s indre marked, social dumping, velfærdsturisme, konkurrencedygtighed, arbejdsløshed.