Mellem den 23. maj og 26. maj 2019 valfartede europæere til stemmeboksene i hele EU. Der var nemlig Europarlamentsvalg, og det endte med at blive et historisk ét. Vigtige emner der fik europæerne til at stemme, var økonomi og klima. Interessen i EP-valget kom i forlængelse, af to skelsættende valg i den vestlige verden i 2016. Briterne stemte for Brexit og amerikanerne stemte Donald Trump ind i det Hvide Hus. Disse valg var wake-up calls, der fik europæer til virkelig at indse betydningen af valgresultater. Europæerne følte i højere grad end tidligere at deres stemme talte, og ved EP19 havde man den højeste valgdeltagelse i 20 år.
Demokrati og frihed er fundamentet som EU bygger på, så da Ursula von der Leyen blev valgt som kommissionsformand efter EP19, var det ingen overraskelse at kommissionen skulle have endnu større fokus på demokrati. Demokrati dækker over mange ting, men Von der Leyen præsenterede retningslinjen ”A new push for European democracy”, der skulle have Konferencen om Europas Fremtid som omdrejningspunkt. Ifølge Europa-kommissionen skulle konferencen afspejle mangfoldighed i EU og styrke båndet mellem unionsborgere og institutionerne.
At det europæiske demokrati har brug for et skub, er tegn på at det i øjeblikket ikke er tilstrækkeligt, selvom valgdeltagelsen ved EP er stigende. EU beskyldes for at have demokratisk underskud og ikke have nok gennemsigtighed. Mange EU-borgere føler også at forordninger og direktiver flyver hen over hovederne på dem, og at EU er så kompliceret at gennemskue, at man ikke ved hvad man egentlig stemmer for. Derfor er det store dilemma hvordan man får endnu flere europæere til at føle sig hørt og engagere sig i det demokrati de til tider føler er for fjernt.