År 2020 blev målt det varmeste år nogensinde, og 2021 blev ingen undtagelse for voldsomme naturfænomener. I august oplevede Grækenland 400 skovbrande på blot ét døgn, den Italienske ø Sicilien erklærede undtagelsestilstand grundet brænde, og Belgien samt Tyskland blev ramt af kraftige nedbørsmængder. Eksperter vurderer at de ekstreme naturfænomener fandt sted på grund af klimaforandringer. Klimaforandringerne er grænseoverskridende og derfor et helt naturligt sagsområde for EU.
EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, udtalte at det var Europas ’manden på månen’-øjeblik da Green Deal blev lanceret den 11. december 2019. Green Deal er det største initiativ til dato, og aftalen tager udgangspunkt i at gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent inden år 2050. Det skal opnås ved at gøre EU CO2-neutralt, og samtidig transformere EU til en moderne og konkurrencedygtig økonomi. I EU er der udbredt erkendelse af, at man bliver nødt til at handle på klimaforandring. Dog er EU en union med 27 medlemslande, så hvordan man skal tackle udfordringerne, er et af de helt store omdrejningspunkter. Bl.a. er Tyskland bange for at det vil skade dens bilindustri, og Visegrad landene (Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet) er bange for deres fremtidige energi- og industrisektorer.
Green Deal indeholder forskellige hovedpunkter, og er grundet dens vigtighed og store dilemmaer placeret højt på den europæiske dagsorden. Aftalen vil kræve en markant omstilling af alle medlemslandenes økonomier og indvarsler dermed et politisk slagsmål af kæmpe dimensioner. Men ét er sikkert: Europas fremtid står på spil.