I dette modul vil du møde en række unge flygtninge og prøve kræfter med en række opgaver om situationen i Tyrkiet og EU’s flygtningepolitik.

Materialet er udviklet af DEO i samarbejde med Transparent Film og Altingets ungemedie Spektrum. Projektet er udviklet med støtte fra Udenrigsministeriets Oplysningspulje.

 

De fire opgaver herunder kan gennemføres samlet eller enkeltvis. Det samlede materiale tager ca. 90 minutter at gennemføre.
Niveauet flugter med bekendtgørelsen for Samfundsfag C og har tydelige snitflader til kernestoffet om EU, hvordan EU sætter rammerne for den danske udenrigspolitik og giver indsigt i sociale og kulturelle forskelle.

 

Opgave 1: Hvordan er det at være ung flygtning i Tyrkiet?

Instruktion: Se de to videoer ovenfor og tag noter om Muhammed, Mehmed, den anonyme pige i lejren og Mariyah. Svar derefter på spørgsmålene herunder. Varighed: 25 min.

  • Hvem af personerne i videoen lagde du mest mærke til – og hvorfor?
  • Muhammed fortæller, at han ikke ser nogen fremtid for sig selv i Tyrkiet. Hvad ville du gøre, hvis du var Muhammed?
  • Beskriv Muhammeds fremtidsmuligheder.
  • Mehmed prøvede at gøre sin skole færdig i Tyrkiet. Snak sammen om, hvordan det må være at starte i skole i et nyt land, hvor man ikke kender sproget.
  • Den anonyme pige i video 2 siger, at hun i det mindste ikke længere skal være bange for bomberne. Beskriv, hvad hendes oplevelser med krigen, flugten og livet i flygtningelejren betyder for hende psykisk.
  • Mariyah i video 2 fortæller om tilværelsen før og efter krigen i Syrien. Hvordan har livet som flygtninge ændret livet for hende og hendes børn?
  • Hvad tænkte og følte du, mens du så videoerne?

Opgave 2: Hvorfor er der krig i Syrien?

Instruktion: Læs teksten og svar på spørgsmålene herunder. Varighed: 20 min.

Den primære årsag til de mange flygtninge i Tyrkiet er krigen i Syrien.

Krigen i Syrien begyndte i foråret 2011 som befolkningens protester mod præsidenten Bashar al-Assads autoritære styre. Protesterne blev brutalt slået ned af regimet, og oprøret udviklede sig derfra til en borgerkrig mellem oprørsgrupper og Assads styrker. Fra 2015 blev krigen for alvor international, da Rusland begyndte at sende bomber over Syrien, blandt andet for at støtte Assad.  I 2017 angreb USA Syrien som reaktion på et gasangreb rettet mod et oprørskontrolleret område, og Røde Kors har derefter defineret krigen som en international væbnet konflikt.

Et kendetegn for krigen har været regimets brug af kemiske våben mod befolkningen. Et af de værste angreb skete i 2017, hvor omkring 100 mennesker blev kvalt – herunder mange børn – da kampfly spredte giftgas ud over det nordlige Syrien.

Et andet afgørende nedslag i krigen er kampen om byen Aleppo – et af krigens største slag. Fra 2012 var byen delt i to. Den syriske regering sad på magten i den vestlige del, mens oprørerne kontrollerede i øst. I 2016 begyndte regeringsstyrker dog en offensiv for at få hele byen tilbage på styrets hænder. De voldsomme kampe om byen ramte civilbefolkningen hårdest, og begge parter i krigen gik bevidst efter civile mål. Eksempelvis var byens hospitaler flere gange bombemål. FN kaldte situationen en ’humanitær katastrofe’. Det endte med en evakueringsaftale, hvor Syrisk Arabisk Røde Halvmåne og Internationalt Røde Kors måtte hjælpe oprørere og civile ud af byen.

Krigen i Syrien har kostet næsten 400.000 mennesker livet og sendt millioner på flugt.

Kilder: dr.dk, denstoredanske.lex.dk, Røde Kors, Ritzau

Spørgsmål:

  • Lav en tidslinje over krigen i Syrien.
  • Skriv en liste med krigens aktører – og hvad de vil have ud af krigen i Syrien.
  • Hvordan og hvorfor er krigen i Syrien blevet en international konflikt?
  • Drengen Adnan i video 2 håber, at han kan rejse tilbage til Syrien, når der ikke længere er krig. Hvad skal der til for at stoppe krigen?

Da krigen var på sit højeste i Syrien, blev landet kontrolleret af et kludetæppe af militser, rebeller, terrorgrupper og det syriske regime:

File:Map of the Syrian Civil War, January 2014.jpg - Wikimedia Commons

Opgave 3: Hvad gør EU i Tyrkiet?

Instruktion: Læs teksten og svar på spørgsmålene herunder. Varighed: 20 min.

Da krigen i Syrien var på sit højeste i 2015, søgte mere end 1 mio. flygtninge og migranter mod EU. De regler, der normalt skulle regulere adgangen til EU, Schengen-samarbejdet og Dublin-forordningen, brød fuldstændig sammen, da det ikke lykkedes at reagere gennem en koordineret og ordnet indsats. De enkelte medlemslande tog sagen i egen hånd. Lande som Ungarn og Slovakiet lukkede grænserne, mens Sverige og Tyskland bød flygtningene velkommen.

Flygtningekrisen fik EU til at gentænke flygtningepolitikken. Den store port til EU gik gennem Tyrkiet, hvorfra tusinder af flygtninge sejlede de få kilometer over til græske øer, hvor de kunne søge asyl eller rejse videre ind i Europa. Derfor lavede Tyrkiet og EU en stor politisk aftale i 2016, som kort fortalt gik ud på følgende: Tyrkiet lovede at stoppe flygtningestrømmen og tage imod de illegale migranter, der alligevel nåede over grænsen. Til gengæld skulle EU yde massiv økonomisk støtte til at håndtere de mere end 3 mio. flygtninge, der nu befandt sig i Tyrkiet. Mere end 6 mia. euro skulle uddeles til nødhjælpsorganisationer og myndigheder, så de mange flygtninge kunne få tag over hovedet, skolegang, jobtræning, mad og sikkerhed.

denne hjemmeside kan du se nogle af de igangværende projekter i Tyrkiet, der er blevet finansieret af EU.

  • Klik ind på linket til den politiske aftale og skim hovedpunkterne
  • Åbn hjemmesiden med EU’s flygtningeprogram i Tyrkiet og udvælg tre projekter, som ser interessante ud
  • Gå sammen i par og forklar kort om formålet med de tre projekter i har valgt
  • Diskuter: Tror I at projekterne har den ønskede effekt? Tror I at projekterne bidrager til at flygtninge får et sikkert og værdigt ophold i Tyrkiet? Kunne vi tilbyde det samme – eller noget bedre – hvis flygtningene var kommet til Danmark?

Det var scener som denne, Tyrkiet-aftalen skulle forebygge. Tusinder af flygtninge og migranter sejlede fra Tyrkiet til Grækenland i udtjente både: 
File:LE Eithne Operation Triton.jpg - Wikimedia Commons

Opgave 4: Er Tyrkiet-aftalen bæredygtig? Fire aktører taler ud

Instruktion: Læs kapitlet om Tyrkiet fra DEO’s bog ’Hjælp dem i nærområderne?’
Svar derefter på spørgsmålene herunder. Varighed: 30 min.

  •  Hvordan lyder flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet fra 2016? Oprids fordele og udfordringer ved aftalen for hhv. Tyrkiet og EU.
  • Hvorfor mener Tyrkiet ikke, at EU overholder aftalen?
  • Hvad mener Venstre om aftalen?
  • Hvorfor mener embedsmanden fra EU at det er de enkelte medlemslande, der må ændre deres tilgang?
  • Skriv et brev på maks en side til EU med en vurdering af om Tyrkiet-aftalen bør gentages i andre transitlande som fx Marokko og Tunesien. Overvej: Er EU og Tyrkiets aftale en bæredygtig strategi man kan/bør gentage i andre nærområder?

Brexit,eu,european union,europe,policy - free image from needpix.com