Landbrug og landdistrikter

Engang var landbruget et af Danmarks hovederhverv – i første halvdel af 1900-tallet udgjorde landbrugets andel af BNP cirka 20% BNP, og op mod 40% af den danske arbejdsstyrke var beskæftiget med landbrug, skovbrug og fiskeri. Sådan er det ikke længere. I dag er kun cirka 2,3% af den danske arbejdsstyrke beskæftiget i branchen, og dens andel af BNP udgør i dag blot 2-3% af BNP. På trods af det står det danske landbrug overfor nogle store udfordringer. Landbrugsarealet udgør fortsat en stor del af Danmarks areal – hele 60% – og det påvirker natur, miljø og klima.

Miljøforkæmpere påpeger, at naturen af landbrugets brug af sprøjtegifte og gødning, som mindsker biodiversiteten og truer vandmiljøet. Landbrug, skovbrug og fiskeri er samtidig den branche, der udleder flest drivhusgasser. Det skyldes især metangasudslip fra køer og andre drøvtyggeres bøvser, prutter og afføring, men også mange andre dele af produktionen bidrager til udledningerne. Branchens andel af erhvervslivets samlede udslip i Danmark udgjorde således 35% i 2021. Omvendt mener landbrugets interesseorganisationer, at det samlede klimaaftryk fra den globale landbrugsproduktion blot vil stige, hvis man lægger for meget pres på de danske landmænd, da de så vil rykke deres produktion til andre lande med mere lempelige produktionsvilkår.

Et af de tiltag, man diskuterer i Danmark, er en CO2-afgift på landbruget specifikt. Lyt til hele eller dele af P1-podcasten om CO2-afgiften og se TV2’s debatklip. Besvar derefter spørgsmålene:

• Hvad er argumenterne for og imod en CO2-afgift på landbruget?
• Diskutér i plenum: er en CO2-afgift på landbruget en god eller en dårlig ide?

Den fælles landbrugspolitik – CAP’en – går helt tilbage til 1962, før Danmark blev medlem af EF, og havde oprindeligt som mål at udvikle landbrugets produktion til at kunne brødføde Europas befolkning efter anden verdenskrig. Siden da er den blevet reformeret af flere omgange – blandt andet som følge af den store overproduktion, landbrugsstøtten i første omgang medførte og for at forsøge at dæmme op for forurening.  Der er meget blandede holdninger til CAP’en – nogle mener, den er absolut nødvendig for at opretholde og sikre en stabil fødevareproduktion i EU, mens andre mener, at den bidrager til yderligere klimaforandringer og forurening af naturen.

EU’s fælles landbrugspolitik

Se videoerne om EU’s fælles landbrugspolitik og EU-TJEK: Landbrug og læs Folketingets EU-oplysnings artikel om EU’s landbrugspolitik. Redegør derefter for:

• EU’s fælles landbrugspolitik og landbrugsstøtten, herunder de to søjler
• Argumenter for og imod landbrugsstøtten

EU’s nye landbrugsreform 2023-2027 – umuligt benspænd for landbruget, grøn politik eller greenwashing?

Efter tre års forhandlinger blev EU’s nye landbrugsreform for perioden 2023-2027 vedtaget i november 2021. Med den blev det samtidig besluttet, hvordan 2.900 milliarder kroner skal fordeles i EU’s landbrug frem til 2027 – en svimlende stor sum, der svarer til en tredjedel af hele EU’s budget. Ambitionen er, at reformen skal bidrage til den grønne omstilling, beskytte miljøet og støtte de mindre landbrug, men den har mødt hård kritik – både fra EU’s landmænd, der mener, den gør det urentabelt at drive landbrug og fra klima- og miljøorganisationer, der ikke mener, reformen er grøn nok.

Matrixøvelse: EU’s landbrugspolitik og den danske strategiske CAP-plan

Først arbejdes lodret (tal), herefter fremlægges i de vandrette grupper (bogstaver).

1. Den nye fælles landbrugspolitik: Orientér jer på Europa-Kommissionens hjemmeside om den nye fælles landbrugspolitik 2023-2027. Hvad går den ud på, og hvad er ambitionen bag?
2. Tilskudsordninger: Læs artiklerne om tilskudsordninger under landbrugsreformen 2023-2027 og Landdistriktsprogrammet. Hvad kan der søges støtte til?
3. Kontrol: Læs artiklerne om kontrol af tilskudsordninger og kontrol af landdistriktsprogrammet. Hvordan fungerer det i praksis?
4. Konditionalitet: Læs artiklen om konditionalitet, hvad handler det om?
5. Småbiotoper: Læs artiklen om småbiotoper, som er en ny tilskudsmulighed fra 2023. Hvad er det, og hvad er formålet?
6. Landmændenes perspektiv: Læs artiklerne om miljøprioriteterne i EU’s landbrugsreform og om de økonomiske konsekvenser for danske landmænd. Hvilke problematikker ser de danske landmænd i den nye landbrugsreform?
7. De grønne organisationers perspektiv: Læs artiklerne om miljøprioriteterne i EU’s landbrugsreform og om kritikken fra de grønne organisationer. Hvilke problematikker ser klima- og miljøorganisationerne i den nye landbrugsreform?

Afslut øvelsen med en plenumdiskussion af jeres egne holdninger: hvad mener I om EU’s nye landbrugsreform 2023-2027? Hvilke argumenter er I enige/uenige I? Hvilke andre argumenter kan I komme på for/imod?

I Region Midtjylland findes der en række steder, der kan danne afsæt for en faglig diskussion om EU’s initiativer og lovgivning i forhold til landbruget. For eksempel:

• Claus Fenger, Landmand ved Odder: Hvordan fungerer en moderne bedrift? og hvordan fungerer EU’s landbrugsstøtte?
• Kalø Økologisk Landbrugsskole: Hvordan adskiller et økologisk landbrug sig fra en ’klassisk’ bedrift? Og hvordan fungerer EU’s landbrugsstøtte for et økologisk landbrug?
• Region Midtjyllands spil om multifunktionel jordfordeling, faciliteret af Tarik Kehli, CDEU (Aarhus)
• Martin Merrild, Landmand ved Struer og tidligere direktør i Landbrug og Fødevarer