Modul 6: Flygtninge

Mennesket har altid søgt mod steder, hvor man kan få et bedre liv. Det er derfor ikke et nyt fænomen, at der findes flygtninge i verden, Europa og Danmark. Det forholder sig faktisk sådan, at Europa og Danmark igennem århundreder har haft flygtninge, som har bevæget sig mellem de europæiske lande.

Efter anden verdenskrig endte f.eks. omkring 10 millioner tyskere i andre lande end Tyskland, hvor ca. 238.000 civile tyskere endte i Danmark. I 1956 var der uroligheder i Ungarn, hvor et oprør mod det kommunistiske styre fandt sted, som førte til, at ca. 1000 ungarer endte i Danmark – senere blev de 1000 til 1400 efter familiesammenføringer. I 1970’erne modtog Danmark også flygtninge fra Spanien, Portugal, lande fra Latinamerika og Afrika, som alle havde diktatoriske styreformer. I 1980’erne kom flygtninge primært fra Mellemøsten, inklusive Palæstina, Iran og Irak, og Somalia.

De mange flygtningestrømme medførte, at man i Danmark var nødt til at sætte området i system. Derfor begyndte man at udvikle flygtninge- og asylpolitik. Det samme er sket i EU, hvor man tilbage i 1985 begyndte at debattere om flygtninge- og asylpolitik, som sidenhen har udviklet sig og blevet langt mere omfattende. Udgangspunktet for EU’s flygtningepolitik kan baseres på FN’s definition i flygtningekonvention fra 1951, som forklarer, hvem der har ret til asyl og dermed beskyttelse og velfærd. Flygtninge skal derfor søge asyl, hvis personen fortsat skal blive i et land, som ikke er sit eget. Hvis myndighederne mener, at ens asylansøgning er berettiget, kan man som flygtning dermed blive i landet – i hvert fald i en begrænset periode. Generelt kan man få asyl som flygtning, hvis man er truet af krig eller er forfulgt pga. enten politiske eller religiøse holdninger.

I 1985 oprettede man også Schengen-samarbejdet, som i dag består af 26 lande (22 fra EU), hvori man gjorde det lettere for borgerne i disse lande at rejse til og fra Schengen-landene uden visum og uden restriktioner. Ydermere blev man enige om en fælles ydre grænse fra Schengen-området og hvordan de ydre grænser af Schengen skulle se ud. Schengen-samarbejdet satte derfor helt nye principper for, hvad fri bevægelighed egentlig betød for borgerne. Fri bevægelighed og ansøgningsprocessen ved asylsager skulle vise sig i de senere år at få stor indflydelse på netop Schengen-samarbejdet, vurderingen af flygtninge og asylbehandlingen af eventuelle flygtninge.

Øvelser:

• Hvad er en flygtning?
• Hvad er en asylansøger?
• Du skal nu tage et stykke papir, tegn en vandret streg midt på papiret og skriv følgende i kronologisk rækkefølge: Hvilke år, siden anden verdenskrig, har personer flygtet og hvilke lande har flygtninge rejst fra og til i perioden i Europa.
• Lav et skema med to kolonner; hvad er push- og pull-effekterne for flygtninge, som drager mod Schengen-området og EU.

EU’s nuværende flygtningepolitik, det fælles europæiske asylsystem, er udviklet ud fra Dublin-Forordningen, som har eksisteret siden 1990.  var i flere år betragtet som hjørnestenen i EU’s flygtningepolitik, da den definerer reglerne for asylbehandlingen i EU og Schengen-området. Ideen bag Dublin-forordningen var, at asylbehandlingen for en flygtning finder sted i dét EU-land, hvor personen først ankommer og registreres. Formelt set sætter forordningen derfor en stopper for flygtninges fri bevægelighed i EU.

2015 var året, hvor Dublin-forordningens principper blev udfordret, for her fandt flygtninge- og migrationskrisen sted, og det viste sig hurtigt, at flygtninge, på trods af Dublin-forordningen og dets regler om at asylansøgere ikke har samme bevægelsesfrihed som europæiske borgere, alligevel rejste rundt i EU. Nogle endte desuden i Danmark og endda endnu længere nordpå i Sverige og Norge. Omkring 1,2 millioner mennesker søgte asyl i EU i 2015, og det fik EU og medlemslandene til at reagere. Dublin-forordningens regler blev nemlig ikke overholdt.

Man lavede derfor Tyrkiet-aftalen, som går ud på, at Tyrkiet stopper flygtningestrømmen mod Europa og tager imod flygtninge i Europa, som tog ruten gennem Tyrkiet.  Til gengæld har Tyrkiet indtil videre modtaget op mod 45 milliarder kr. fra EU, som kompensation for, at landet holder på flygtninge og bruger pengene på f.eks. nødhjælp, uddannelse og lægehjælp.

Tyrkiet har ca. 3,7 millioner flygtninge i landet, og lige før Corona-pandemien brød ud, erklærede Tyrkiet, at de igen åbnede for grænserne mod Europa – dermed også op mod 3,7 millioner flygtninges adgang til Europa gennem Tyrkiet. Den nuværende flygtningeaftale er derfor uholdbar. Aftalen mellem EU og Tyrkiet kan annulleres og derudover gør den jo ikke alverdens ved rodens problemer – nemlig årsagen til at flygtninge overhovedet drager mod Europa.

Øvelser:

• Hvad er Dublin-forordningen?
• Hvad er flygtningekrisen fra 2015?
• Kig på Tyrkiet-aftalen. Hvorfor åbnede Tyrkiet i februar 2020 grænsen til Europa, så flygtninge igen kunne rejse til Europa? Hvilken del af aftalen mener Tyrkiet, at EU ikke har overholdt?
• Hvordan reagerede EU og Grækenland på, at Tyrkiet lod grænsen til EU stå åben for flygtninge?
• Du er nu journalist. Skriv en artikel på 1 side, som opsummerer EU’s flygtninge- og asylpolitik, hvorfor Dublin-forordningens principper ikke fungerer og løsningen på flygtningekrisen i 2015.

EU har udover Tyrkiet-aftalen også lavet andre tiltag. EU har f.eks. lavet en alliance med Afrika, som bl.a. betyder, at EU fra 2017-2020 har investeret 30 milliarder kr. i Afrika for at skabe jobs og få gang i økonomien i kontinentets lande. Ideen er bl.a. at investeringer i jobs i Afrika skal afholde mennesker i Afrika fra at drage mod Europa.

5 år efter flygtningekrisen har EU-Kommissionen derudover i efteråret 2020 præsenteret et forslag til en ny migrations- og asylpagt, som skal være med til at sikre en flygtninge- og asylpolitik, som reelt fungerer. Den forslåede udgave af pagten har til formål at (1) lave hurtigere asyl- og migrationsbehandling i hele EU – dette særligt ved EU’s ydre grænse hvor mennesker, ulovligt, bevæger sig ind i EU. (2) EU vil lave en solidaritetsmekanisme, hvilket betyder, at EU’s medlemslande skal hjælpe hinanden med at tage asylansøgere, hvis der f.eks. i et medlemsland er for mange asylansøgere til, at landet kan håndtere de mange asylansøgere alene. (3) EU vil lave partnerskaber (ligesom Tyrkiet-aftalen) med andre lande uden for EU, så ulovlig migration stoppes og landene selv kan holde på flygtningene og migranterne.

EU’s flygtninge- og asylpolitik for fremtiden modtager dog også kritik. NGO’er siger, at hurtigere asylbehandling i værste tilfælde kan lede til forkerte beslutninger og dermed hjemsendelse af flygtninge, som rent faktisk er flygtninge, og som er truet på livet. Solidaritet har før vist ikke at være muligt i EU, når det kommer til fordeling af flygtninge og asylansøgere, så hvorfor skulle solidaritet og fordeling af flygtninge mellem EU-landene fungere denne gang? Endeligt løser nye partnerskaber med lande uden for EU ikke problemet med, at der stadig er uroligheder rundt omkring i verden og dermed er flygtninge.

Øvelser:

• Lav en PPT-præsentation. Præsenter hvad EU’s nye migrations- og asylpagt går ud på
• Hvorfor modtages EU’s længeventede migrations- og asylpagt med kritik?
• Forestil dig, at du er EU-kommissionsformandens særlige rådgiver. EU-landene, Polen, Ungarn og Tjekkiet, mener ikke at solidaritet er svaret på flygtningeproblemet; Grækenland får flere og flere flygtninge og har en forfærdelig økonomi, som ikke kan holde til presset, og humanitære NGO’er mener, at EU’s nye bud på en migrations- og asylpagt ikke respekterer menneskerettighederne godt nok. Hvordan kan vi sikre, at alle parter, i nogen grad, bliver glade for EU’s forslag til en fremtidig migrations- og asylpagt? Du skal nu skrive 5 punkter, hvor hvert punkt er 1-2 sætninger, som du anbefaler, bør overvejes, når fremtidens migrations- og flygtningepolitik EU skal udvikles.