Elever fra Svendborg Gymnasium på besøg ved sekretariatet for Interreg Deutschland-Danmark i Kruså

 

Det dansk-tyske grænselands historie er et godt eksempel på – og kan give inspiration til – hvordan krig, konflikt og modsætning kan lede til fredelig sameksistens. I perioden fra år 800-1920 har grænsen vekslet mange gange – det gælder både selve statsgrænsen, men også den sproglige og kulturelle grænse. I dag udgør det danske mindretal i Sydslesvig i Nordtyskland cirka 50.000 mennesker, mens det tyske mindretal i Sønderjylland i dag omfatter cirka 15.000 mennesker. 

1. Nationale mindretal i EU

Hvad er nationale mindretal?

Begrebet nationalt mindretal refererer til en befolkningsgruppe, der har en særlig anerkendt ret til at bevare sin sproglige og kulturelle egenart. Det omfatter autoktone (traditionel eller oprindelig hjemmehørende) nationale mindretal og medregner ikke migranterne/indvandrergrupper, der er indvandret de sidste 30-40 år.

Ifølge interesseorganisationen Føderalistiske Union af Europæiske Folkegrupper (FUEN), som er en paraplyorganisation for autoktone nationale mindretal, nationaliteter og sprogfælleskaber i Europa, lever der i Europa mere end 100 millioner mennesker, som tilhører autoktone mindretal. I EU er det mere end 50 millioner. Hver syvende europæer tilhører et autoktont mindretal eller taler et regionalt eller mindretalssprog. I nogle lande er man lykkedes godt med at skabe en ligevægt mellem mindretalsbefolkninger og flerstalsbefolkninger, men i andre lande benægtes de autoktone mindretals eksistens.

Udover de 24 officielle sprog, der tales i EU, findes der mere end 60 regionale eller mindretalssprog. Det samlede antal EU-borgere, som taler et mindretalssprog, bliver anslået til 40 millioner. I hele Europa findes der 90 sprog, hvoraf 37 tales som nationale sprog og 53 anses som værende ”statsløse” sprog. [1]

 

Der findes en række aftaler, der definerer de nationale mindretals rettigheder i Europa:

 

Grænseforeningens temapakker om mindretalsvilkår i EU set fra deres perspektiv er målrettet særligt samfundsfag og kan med fordel bruges til forberedelsen forud for et besøg:

  1. EU og mindretal
  2. EU, demokrati og mindretal
  3. Mindretallenes Hus i Flensborg
  4. Minority Safepack – det europæiske borgerinitiativ
  5. Trosfrihed – mindretalsrettigheder, menneskerettigheder

 

Borgerinitiativet Minority Safepack

Med artikel 11 i Lissabontraktaten fra 2007 blev det europæiske borgerinitiativ indført. Læs mere om initiativet på Europa-Parlamentets hjemmeside. Læs desuden om Minority Safepack og Europa-Kommisionens behandling af initiativet. Diskutér spørgsmålene:

  • Hvad er et europæisk borgerinitiativ, og hvilke krav er der til det?
  • Hvad handler Minority Safepack om, og hvordan har processen med initiativet været?
  • Hvor mange gyldige støttetilkendegivelser har initiativet modtaget? Fra hvilke lande?

Fordel landene imellem jer og undersøg hvilke nationale mindretal, der eventuelt findes i de pågældende lande. Er der udfordringer relateret til disse mindretal? Og i så fald hvilke? Mener I, at EU har et ansvar for disse grupper, og hvad bør man i så fald gøre for beskytte dem? Præsentér kort jeres fund for klassen.

 

Relevante spørgsmål til FUEN i forbindelse med studieturen:

  • Fra jeres perspektiv: Hvilke udfordringer står nationale mindretal i Europa overfor i dag?
  • Hvorfor mener I ikke, at EU gør nok for at beskytte nationale mindretal?

 

[1] FUEN

2. Det dansk-tyske grænseland og regionalt samarbejde i Region Syddanmark

Dyk ned i det dansk-tyske grænselands historie

Læs mere om det dansk-tyske grænseland på Grænseforeningens hjemmeside og test dit kendskab til mindretallene i det dansk-tyske grænseland med deres online quiz.

Grænseforeningens undervisningssite rummer en lang række undervisningsmaterialer målrettet særligt samfundsfag, historie og dansk. Her kan man blandt andet finde quizzer, rollespil og oplæg til et aktivitetsløb, man kan bruge, hvis man tager på tur til Flensborg.

Som en del af forløbet kan I se DR’s dokudramaserie Grænseland, det gør jer klogere på de begivenheder, der var årsag til, at Danmarks grænse blev rykket længere mod syd, og Sønderjylland igen kom til at tilhøre Danmark.

 

Interreg – Samarbejde mellem europæiske regioner

I EU’s Interreg-programmer samarbejder de danske regioner med andre landes regioner om at løse økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. Læs mere om Interreg-samarbejdet på Danske Regioners hjemmeside.  Hvilke Interreg-programmer er relevante for Danmark? Hvilke prioriteter har de hver især for perioden 2021-2027?

EU-programmet Interreg Deutschland-Danmark er særligt relevant for grænselandet og for Region Syddanmark. Del jer op i grupper à 3-4 personer og besvar spørgsmålene:

  1. Hvad går EU-programmet Interreg Deutschland-Danmark ud på, og hvilke prioriteter er der for perioden 2021-2027?
  2. Diskutér i gruppen: betyder samarbejde på tværs af grænser noget for jer i hverdagen? Kan I komme i tanke om problemer, der kun kan løses med interregionalt samarbejde?
  3. Vælg et projekt fra oversigten over projekter, der tidligere har modtaget støtte. Forbered en kort præsentation af projektet, hvem der har deltaget og projektets resultater og fremlæg for klassen.

3. På studietur i Region Syddanmark // Karrieremuligheder

I Region Syddanmark og lige over grænsen findes der en række besøgssteder, der kan danne afsæt for en snak om karrieremuligheder og en faglig diskussion om, hvad EU gør i forhold til mindretal og regionalt samarbejde.

 

FUEN

Den Føderalistiske Union af Europæiske Folkegrupper (FUEN) er hovedrepræsentant og den største paraplyorganisation for de autoktone nationale mindretal, nationaliteter og sprogfælleskaber i Europa. FUEN arbejder for at bevare og fremme de europæiske mindretals identitet, sprog, kultur, rettigheder og traditioner og forener i øjeblikket mere end 100 medlemsorganisationer fra 36 europæiske lande. FUEN varetager europæiske mindretals interesser på regionalt, nationalt og især på europæisk plan og opretholder et stort netværk af europæiske regioner, politiske beslutningstagere, videnskabelige institutter, kultur- og uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer, medier og andre partnere. Organisationen har kontorer i Flensborg, Berlin og Bruxelles. Interesserede undervisere er velkomne til at kontakte projektassistent Thea Bargum Petersen.

Karrieremuligheder/relevante profiler: statskundskab, jura, projektledelse, kommunikation.

 

Grænseforeningen

Grænseforeningen er en folkeoplysende organisation, der har som formål at støtte danskheden i det dansk-tyske grænseland og arbejder for, at danskere i alle aldre knytter personlige bånd på tværs af grænsen og lærer af hinandens sprog og kultur.

Er man underviser, kan man booke Grænseforeningens Elevambassadører, som er et team af gymnasieelever fra henholdsvis det danske og tyske mindretal i det dansk-tyske grænseland, til i grupper af 4-8 elever at tage ud på danske ungdomsuddannelser og i de ældste grundskoleklasser og facilitere dialog om mindretal, kultur og sprog. Interesserede undervisere er velkomne til at kontakte pædagogisk konsulent og projektleder Gunvor Vestergaard.

Karrieremuligheder/relevante profiler: projektledelse, journalist, kommunikation, undervisning, studentermedhjælper, mulighed for praktik.

 

Interreg Deutschland-Danmark

Interreg er et støtteinstrument under EU, der skal være med til at styrke samarbejdet i Europa på tværs af grænser. Det overordnede mål er at fremme en harmonisk, økonomisk, social, grøn og territorial udvikling i EU.

Gennem Interreg-støtten skal samarbejdet mellem naboregioner og -lande ved EU’s indre grænser fremmes og understøttes. I tilfældet med Interreg Deutschland-Danmark drejer det sig som samarbejdet mellem på dansk side det geografiske område Region Syddanmark og Region Sjælland og på tysk side den nordlige del af Slesvig-Holsten. Programmet støtter grænseoverskridende samarbejdsprojekter – projekter, der gennemføres af partnere på begge sider af grænsen. Interreg-sekretariatet har kontor i Kruså. Interesserede undervisere er velkomne til at kontakte projektkonsulent Gitte Bjørn-Lüthi.

Karrieremuligheder/relevante profiler: projektkonsulent, kommunikation, studentermedhjælper.