Elever fra Varde Gymnasium på Rømø, som er et Natura 2000-område og en del af Nationalpark Vadehavet

Der er ingen tvivl om, at kemikalieindustrien potentielt kan gøre stor skade på både mennesker og natur. Frem til 1970’erne var Syddanmark et wild west for kemivirksomheder, hvor man kunne dumpe gift og restprodukter direkte i naturen. Staten gjorde det oven i købet selv.

Siden er området blevet gennemreguleret af både dansk og europæisk lovgivning. I dette modul vil vi se nærmere på, hvad gør EU for at sikre, at kemikalier håndteres sikkert – og hvad det betyder for regionens virksomheder. Vi vil også se nærmere på, hvorfor EU’s kemikalielovgivning kritiseres for at være utilstrækkelig, da den ikke håndhæves og mange produkter kommer på markedet uden tilstrækkelig kontrol.

1. Nationalpark Vadehavet

 

Vadehavet er et helt særligt område: 2 gange i døgnet dækkes hele området af tidevandet med iltrigt og næringsfyldt havvand (flod), og 2 gange i døgnet lægges området tørt igen ved lavvande (ebbe). Når det sker, blotlægges et af verdens største spisekamre for de 10 – 12 millioner trækfugle, der hvert år passerer Vadehavet i trækperioderne. Der strømmer intet mindre end en milliard kubikmeter vand ind og ud af den danske del af Vadehavet to gange i døgnet – det svarer til 46.000 kubikmeter vand i sekundet. Verdensarv Vadehavet er verdens største sammenhængende tidevandsområde. Det strækker sig cirka 600 km fra Blåvandshuk og Ho Bugt i Danmark til Den Helder i Holland og er hjemsted for mere end 10.000 arter af planter og dyr: her kan man både se klyder, kobbersnepper, viber, skarver, hjejler, rørhøge, musvåger, dyndsnegle, slikkrebs, østers, sandmuslinger, hesterejer og cirka 5000 sæler – for bare at nævne en lille smule af det dyreliv, der man kan finde i Vadehavet.

 

Det er også et sårbart økosystem, der er hjem for mange sjældne og truede dyre- og plantearter, og Vadehavet er i dag beskyttet af en række EU-direktiver, blandt andet habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, havstrategidirektivet og vandrammedirektivet.  Se først Nationalpark Vadehavets stemningsfilm og lav derefter matrixøvelsen nedenfor. Først arbejdes lodret (tal), herefter fremlægges i de vandrette grupper (bogstaver).

  1. Del jer op i fire grupper – hver gruppe er ansvarlig for et af direktiverne nævnt ovenfor
  2. Læs om det direktiv, I er ansvarlige for og undersøg følgende: hvad går det ud på, og hvordan er det relevant for Vadehavet? Forbered en kort præsentation.
  3. Bland nu nye grupper: i den nye gruppe skal der være en repræsentant for hvert direktiv. Fremlæg jeres præsentationer for hinanden – en for hvert direktiv.
1234
AHabitatdirektivetFuglebeskyttelsesdirektivetHavstrategidirektivetVandrammedirektivet
BHabitatdirektivetFuglebeskyttelsesdirektivetHavstrategidirektivetVandrammedirektivet
CHabitatdirektivetFuglebeskyttelsesdirektivetHavstrategidirektivetVandrammedirektivet
DHabitatdirektivetFuglebeskyttelsesdirektivetHavstrategidirektivetVandrammedirektivet

 

2. Hvad gør EU for at regulere miljø- og kemiområdet?

EU regulerer en lang række områder, der har indvirkning på miljø og kemi i medlemslandene. Vi skal se nærmere på nogle af dem her.

 

REACH-forordningen

Naturen beskyttes mod forurening gennem flere love. Dels er der den danske jordforureningslov, der regulerer, hvad der skal ske med forurenet jord – og hvem der har ansvaret for at rydde op.

Derudover er der EU-love, der regulerer, hvordan virksomheder anvender og bortskaffer kemikalier i produktionen. Dette er en vigtig del af den forebyggende indsats. Denne kemikalielovgivning kaldes REACH og går i korte træk ud på, at det er op til virksomhederne at dokumentere, hvordan de håndterer kemikalier. 

Brug 10 minutter på at læse mere om REACH-lovgivningen her.
Læs derefter denne artikel (på engelsk) om kritikken af, at EU endnu ikke har forbudt det kræftfremkaldende stof Glyfosat (også kaldet Roundup). Læs også denne artikel om, hvordan REACH bliver påvirket af den magtfulde kemi-lobby.

Gå sammen i par og diskuter:
1) Hvad går REACH-lovgivningen ud på?

2) Hvorfor er det vigtigt at det er EU og ikke kun Folketinget, der laver love på kemiområdet? 
3) Bør EU gøre mere for at begrænse risiciene ved kemisk industri?
4) Hvorfor tror I, at EU har nølet med at forbyde Glyfosat?
5) Hvilken rolle spiller de store kemivirksomheder i forhold til at lave og håndhæve nye love?
6) Kunne man ændre REACH-systemet, så EU kan sætte hårdere ind overfor farlig kemi? Hvordan?

 

EU-Blomsten

EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke siden 1992, og formålet med det er at skåne natur og miljø og mindske EU-forbrugernes udsættelse for skadelige kemikalier, når de vælger varer. Det fastsætter altså de miljø- og kemikaliekrav, som forskellige produkter skal leve op til for at kunne mærke varen med EU-Blomsten.

 

Logo: Europa-Kommissionen

 

Gennemgå Miljømærkning Danmarks oversigt over de produkter, der kan miljømærkes med EU-Blomsten, læs deres artikel om, hvilke krav EU-Blomsten stiller til produkter og læs deres beskrivelse af, hvordan kriterierne vedtages. Besvar derefter spørgsmålene:

  • Hvilke produkter kan mærkes med EU-Blomsten?
  • Hvilke krav stiller EU-Blomsten til produkter?
  • Hvordan besluttes EU-Blomstens kriterier? Hvilke interesseorganisationer deltager i processen?
  • Hvilken interesse kan disse grupper have i, at kriterierne er skrappe/ikke særligt skrappe?

 

Natura 2000

Betegnelsen Natura 2000 dækker over et netværk af beskyttede naturområder i EU. Formålet med at udpege dem er at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Grundlaget for at udpege dem er EU’s to naturbeskyttelsesdirektiver: fuglebeskyttelsesdirektivet, der omfatter over 170 fuglearter og habitatdirektivet, der omfatter mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter og dyr. I Danmark er der 250 Natura 2000-områder. Her findes ca. 60 af de beskyttede naturtyper samt mere end 100 af de beskyttede dyrearter og ca. 80 af de beskyttede fuglearter.

 

Øvelse: Hasselmusen stopper kæmpe gasprojekt

Læs TV Syds artikelSjældne mus standsede arbejde med gasledning i ni måneder’ og Informations artikelBaltic Pipe er gået i musefælden’ og besvar spørgsmålene:

  1. Hvad handler sagen om?
  2. Hvilken kritik fremføres der direkte og indirekte i artiklen fra Information? Er I enige i kritikken? Hvorfor/hvorfor ikke?
  3. Diskutér: hvad synes I om Baltic Pipe projektet?
  4. Diskutér: er det acceptabelt, at hensyn til f.eks. hasselmusen spænder ben for milliardprojekter som Baltic Pipe-projektet? Hvorfor/hvorfor ikke?

 

 

Illustration: Energinet. Baltic Pipe er en gasrørledning, der forbinder gassystemerne i Norge, Danmark og Polen. I Danmark er der blevet lagt nye rør i dele af Jylland, i Lillebælt, på Fyn og hen over Sjælland. De mørkeblå linjer viser den nye linjeføring. De gule linjer er det eksisterende gasnet.

3. På studietur i Region Syddanmark // Karrieremuligheder

I Region Syddanmark findes der en række steder, der kan danne afsæt for en faglig diskussion om EU’s initiativer og lovgivning i forhold til miljø og kemi. For eksempel:

 

Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet blev indviet i 2010 og er et Natura 2000-tidevandsområde, der er optaget på UNESCOs liste over verdensnaturarv og i Danmark omfatter et samlet areal på 1.466 km2 i kommunerne Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder. Selve tidevandsområdet strækker sig dog over tre lande, fra Den Helder i det nordlige Holland, over Tyskland til Skallingen ved Ho Bugt tæt på Varde. Nationalpark Vadehavet tager gerne imod besøg og har også udarbejdet undervisningsmateriale om parken. Interesserede undervisere er velkomne til at kontakte udviklingskonsulent Anne Husum Marboe.

Karrieremuligheder/relevante profiler: turisme, økonomi, redaktion, projektledelse, historie, miljøtekniker, marinebiologi, landskabsøkologi, kommunikation, biologi, naturforvaltning, mulighed for praktik.

 

Natura2000

Natura 2000 hører under Miljøstyrelsen, der har hjemme i Odense. De er åbne for besøg og kan blandt andet tilbyde oplæg om f.eks. Miljøstyrelsens interaktion med EU f.eks. på kemikalieområdet.

Karrieremuligheder/relevante profiler: biologi, jura, projektledelse, statskundskab, kemi, skovøkologi, studentermedhjælper, mulighed for praktik.

 

Kvist

Kvist Industries A/S leverer træmøbler til kunder i den danske og internationale møbelbranche og rådgiver deres kunder om blandt andet EU-Blomsten, REACH og EU’s Tømmerforordning. Virksomhedens hovedkontor ligger i Årre.

Karrieremuligheder/relevante profiler: økonomi, eksport, møbelpolstrer, design, compliance, arbejdsmiljø.

 

Masava Kemi

Masava Kemi er en danskejet virksomhed i Svendborg, der producerer miljørettede og højkoncentrerede rense- og rengøringsmidler til stort set alle brancher. Fokusområder er industrien, offshore-branchen, herunder olie-, vind- og gassektoren, samt den maritime branche.

Karrieremuligheder/relevante profiler: ingeniør, salg, kemiingeniør.