EU og den grønne omstilling

Region Syddanmark mærker allerede i dag konsekvenserne af de ændrede klimaforhold gennem stigende nedbør, forhøjede vandstande og mere ekstremt vejr. Selv, hvis vi reducerer vores CO2-aftryk drastisk, vil den globale temperatur stige yderligere, og konsekvenserne af klimaforandringerne vil være mærkbare. Det gælder også for Region Syddanmark, hvor man vil opleve mere ekstreme vejrforhold som perioder med længere tørke, afløst af oftere og mere nedbør, hyppigere storme og stormflod og stigende havvand[1]. Samtidig føler flere og flere borgere i regionen sig påvirket af denne udvikling – mere end en fjerdedel har allerede oplevet konsekvenser, over halvdelen er overbevist om, at klimaforandringer vil påvirke dem negativt i fremtiden, og hele 90% er bekymret på fremtidige generationers vegne.

De syddanske borgeres bekymringer bliver bekræftet af en rapport af Realdania fra 2017, der anslår, at skadesomkostningerne i Region Syddanmark i dette århundrede vil være minimum 18 milliarder kr., hvis ikke der sættes ind med klimatilpasning. Derudover findes 7 af de i alt 14 nationale risikozoner for oversvømmelse fra havet, fjorde og vandløb, som staten har udpeget.

Klimaforandringer vil medføre store omkostninger for Syddanmark

Kilde: Region Syddanmark – Klimastrategi 2020-2023

Øvelse 1: Risikoområder i Region Syddanmark

I denne øvelse skal du starte med at åbne Miljøministeriets hjemmeside om oversvømmelse.

1. Læs teksten ’Oversvømmelsesloven’ samt den første side under fanen ’Om direktivet’.
2. Hvad er formålet med Oversvømmelsesloven og Oversvømmelsesdirektivet?
3. Vælg menuen ’Risikoområder’ og orientér jer. Hvilke risikoområder ligger i Region Syddanmark?
4. Inddel jer i 7 grupper og vælg et risikoområde hver
   • Orienter jer på siden for det specifikke risikoområde og læs udpegningsgrundlaget
   • Hvad er baggrunden for udpegningen?
   • Hvilke sårbarheder nævnes der i området, og hvor mange indbyggere vil blive påvirket?
5. Vælg menuen ’Planperiode 2016-2021’
   • Hvilke tre trin består planperioden af?
6. Vælg undermenuen ’Plantrin 3’
   • Hvad er en risikostyringsplan, og hvad skal den indeholde?
7. Øvelsen afsluttes med korte præsentationer af risikoområderne og en opsamling i plenum

Risikoområder i Danmark

Kortet viser risikoområderne, som er udpeget på baggrund af den nationale vurdering af risiko for oversvømmelse fra hav og vandløb.

Foto: Miljøministeriet

Øvelse 2: Oversvømmelseskortet

I denne øvelse skal du starte med at åbne Datastyrelsens oversvømmelseskort

1. I fanen til venstre vælger du Bluespot 2016 og Havstigning 2016.

2. Vi skruer nu tiden frem til år 2100, hvor den globale havstigning vil være ca. 3 meter i et worst case-scenarie. Indstil Havstigning til 3,0 meter.
3. Zoom ind på et byområde i regionen efter eget valg
4. Eksperimentér med forskellige niveauer af ekstremregn. Et skybrud om sommeren resulterer i Danmark typisk i 15-35 mm regn – i fremtiden vil disse mængder blive større.
5. Nærstuder nu de blå områder og overvej, hvilke samfundsmæssige konsekvenser havstigninger og skybrud vil have i dit valgte område.

[1] https://fremtidenssyddanmark.regionsyddanmark.dk/wp-content/uploads/2020/05/Klimastrategi.pdf

EU spiller en central rolle i den grønne omstilling. Med sin massive indflydelse på alt fra landbrugsstøtte til forskning og innovation, kan EU bidrage til at fremskynde processen i alle 27 medlemslande. Men det bliver ikke nemt, for der er mange, ofte modsatrettede, kræfter på spil i europæisk politik.

Nogle lande og virksomheder ser den grønne omstilling som en enorm vækstmulighed, mens andre opfatter den som en trussel mod fx transportsektoren, kulkraftværkerne og olie- og gasindustrien. I Tyskland arbejder der fx op mod 2 mio. mennesker i bilindustrien, mens titusinder er aktive i den polske kulindustri.

Derfor er den grønne omstilling en balancegang mellem at gennemføre effektive forandringer med nye jobs, så millioner af europæere ikke kommer til at stå uden arbejde.

Den europæiske grønne pagt

Hovedudfordringen er, at EU-landene er vidt forskellige, når det kommer til velstandsniveau, afhængighed af fossile brændsler, grøn teknologi og velfærd. Flere østeuropæiske medlemmer argumenterer derfor for, at de skal have mere fleksible vilkår i EU’s store klimaplan. Derfor er der lagt op til benhårde forhandlinger mellem EU-landene, for hvordan kan vi blive enige om en klimalov, der både er økonomisk realistisk og tager hensyn til landenes forskellighed?

Øvelse: Mini-rollespil om EU’s grønne omstilling

I skal nu gå sammen i grupper på hver fem elever.
1. I fordeler de følgende aktører mellem jer: EU-kommissionen, Danmark, Polen, arbejdsgiverne og Greta Thunberg. I skal, som disse aktører, tage stilling til EU’s store klimalov – Green Deal.
2. I bruger 10 minutter (i stilhed) på at læse op på jeres tekster og links herunder.
3. I påtager jer nu rollen som jeres aktør og tager en runde i gruppen, hvor I hver på 2 minutter forklarer jeres holdninger til EU’s grønne omstilling. Hvordan skal den gennemføres? Hvem skal betale?
4. Fri debat, hvor I må stille kritiske spørgsmål til hinanden.
5. Evaluering: Hvem er I personligt enige med? Hvad fortalte debatten jer om udfordringerne ved EU’s grønne omstilling?

Aktører: Tekster og links

EU-Kommissionen mener, at en fælles europæisk klimalov er afgørende for at mindske den globale opvarmning og gøre EU til global leder for den grønne omstilling. Det skal være godt for både klimaet og konkurrenceevnen.
Mere info på dansk
Mere info på dansk

Danmark har som mål at reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 % inden 2030. Danmark vil i EU arbejde for en ambitiøs klimalov, som kan beskytte klimaet og samtidig vil være gunstig for danske virksomheder.
Mere info på dansk
Mere info på dansk

Polen har en kæmpe kulindustri og har stadig rigtig mange kulkraftværker i brug. Polen mener at det ikke er muligt at blive klimaneutral i 2050 og vil fastsætte sit eget tempo for den grønne omstilling.
Mere info på dansk
Mere info på engelsk

Arbejdsgiverne mener, at EU’s klimalov er vigtig og god, men den skal ikke gå ud over europæiske virksomheders konkurrenceevne. Flere investeringer i grønne teknologiske løsninger er derfor vigtige for at sikre virksomhederne gode vilkår.
Mere info på dansk
Mere info på dansk

Greta Thunberg og grønne NGO’er er kritiske omkring den kommende EU klimalov. Den mangler bl.a. bedre delmål for drivhusgasudledninger, er baseret på uprøvede grønne teknologier og er derfor for uambitiøs.
Mere info på dansk
Mere info på engelsk

EU’s klimalov

Den europæiske klimalov blev endelig vedtaget efter EU’s lovgivningsprocedure sidste år – helt præcist den 28. juni 2021. Den blev offentliggjort i EU-Tidende den 9. juli og trådte i kraft den 29. juli 2021. Loven fastsætter en række bindende EU-klimamål om reduktion af nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) og klimaneutralitet.

I Europa-Parlamentet var det dog ikke alle, der stemte for. Læs afsnittet ’Endelig vedtagelse af forhøjede og bindende klimamålt’ i Europa-Parlamentets EP-Nyt, se videoerne med de danske europaparlamentarikere og besvar spørgsmålene:

• Hvilke mål er der blevet sat i EU med klimaloven?
• Hvad siger de danske europaparlamentarikere om klimaloven? Hvilke partier kommer de fra? Stemmer deres holdning overens med det, I ved om deres partier og i så fald hvordan?
• Hvad synes I om klimaloven? Er den ambitiøs nok? Hvorfor/hvorfor ikke?

REPowerEU — slut med afhængigheden af russisk gas inden 2030

I lyset af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har Europa-Kommissionen foreslået en plan, der skal gøre Europa mere uafhængig af russiske fossile brændstoffer inden 2030 og samtidig fremskynde omstillingen til ren energi. Før invasionen af Ukraine leverede Rusland mere end 40% af den gas, EU importerer samt mere end 20% af olieimporten og cirka halvdelen af kulimporten.

Foto: Europa-Kommissionen 2022

Som illustreret ovenfor består planen af tre dele:

1. Diversify energy sources: Rusland skal erstattes med andre gasleverandører for at kappe båndet til Rusland så hurtigt som muligt. Man vil især gå efter flydende naturgas, som skal komme fra blandt andet USA, Qatar og Australien. Derudover rørledningsgas fra Norge og Nordafrika.

1. Accelerate clean energy transition: Den sorte energi skal omlægges til grøn, så der skal investeres massivt i vedvarende kilder som sol, vind og brint.
2. Save energy: Energien skal udnyttes bedre og mere effektivt. Bl.a skal bygninger renoveres, så de bliver mere energieffektive, og kunstig intelligens skal bidrage til at optimere energisystemer.

EU’s energi før Ruslands invasion af Ukraine

Kilde: Rådet og Eurostat, data fra 2020

Udover at planen er ambitiøs og, ifølge flere eksperter, svær at komme i mål med, rummer den også kontroversielle elementer. Overgangen fra rørledningsgas til flydende naturgas kræver eksempelvis store investeringer i infrastruktur, og formen på gassen ændrer ikke ved det faktum, at det er et fossilt brændstof. Satsningen på flydende gas bliver derfor kritiseret af miljøorganisationen, der mener, det vil forlænge EU’s afhængighed af fossile brændsler.

Læs eventuelt mere om REPowerEU-planen på Europa-Kommissionens hjemmeside og gennemgå diskussionsspørgsmålene:

• Vil det være acceptabelt at investere massivt i infrastruktur til at kunne importere flydende gas, hvis det kan gøre EU mere uafhængig af russisk gas?
• Vil det være acceptabelt, hvis man midlertidigt genintroducerer det forurenende kul, hvis det kan hjælpe EU med at blive mindre afhængig af russisk gas?
• Hvilke konsekvenser vil de stigende energipriser og udsigten til en kold vinter få for EU-borgernes sympati med Ukraine? Vil de være villige til at tage en ekstra sweater på for at spare på energien, eller vil de bakke op om mere import af energi fra Rusland?

Naturgas og atomkraft i EU’s grønne taksonomi – greenwashing eller en nødvendighed?

EU-institutionerne er i sommeren 2022 blevet enige om en såkaldt ’grøn taksonomi’, der skal give politiske beslutningstagere, erhvervslivet og investorer praktisk vejledning om, hvordan man bedst kan investere i økonomiske aktiviteter, der bidrager til at opnå en klimaneutral økonomi. Men er den grøn nok? Med aftalen stemples atomkraft og naturgas nemlig som bæredygtige energiløsninger, og det er der stor uenighed om.

Øvelse:

1. Undersøg: hvad er naturgas, og hvad er atomkraft?
2. Læs TV2’s artikel ’EU beskyldes for ‘greenwashing’ med omstridt klimaudspil’ samt afsnittet ’Taksonomi: Gas og atomkraft får det grønne stempel‘ i Europa-Parlamentets EP-Nyt og redegør for følgende:
   • Hvad er argumenterne for og imod at inkludere naturgas og atomkraft på listen over bæredygtige investeringer?
3. Diskuter: Er det en god ide at inkludere naturgas og atomkraft i den grønne taksonomi? Hvorfor/hvorfor ikke?

Fjernvarme baseret på solvarme, hjemsted for verdens længst sejlende fuldt elektriske færge, solceller på taget af busserne – og vinderen af prisen for Europas mest energivenlige ø i 2021. Der er skruet helt op for de grønne ambitioner på Ærø i det sydfynske øhav, der har et mål om at være CO2-neutral inden 2025 og at blive helt fossilfri inden 2030.

Foto af el-færgen Ellen: Ærø EnergyLab

Forberedelse til besøg på Ærø

Læs mere om bæredygtig energi og el-færgeprojektet på Ærø på kommunens hjemmeside og brochure samt på el-færgeprojektets hjemmeside.

Se desuden DR-programmet ’Den grønne optur: hvordan skal vi køre’, hvor Joakim Ingversen og Thøger Kirk undersøger, hvilke transportløsninger, der skal hjælpe os med at rejse, køre og fragte ting rundt i verden med bedre klimasamvittighed (El-færgen Ellen er med fra minut 19.54).

Øvelse 1: Esbjerg-erklæringen

Den 18. maj 2022 blev Esbjerg centrum for EU-toppens opmærksomhed, da statsminister Mette Frederiksen inviterede europæiske regeringsledere og formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, til Nordsøtopmøde for at diskutere grøn omstilling i EU og uafhængighed af russisk energi. Her underskrev Mette Frederiksen sammen med den tyske kansler Olaf Scholz, den nederlandske premierminister Mark Rutte og Belgiens premierminister Alexander De Croo en ambitiøs erklæring om at tidoble udbygningen af havvind i Nordsøen frem mod 2050, hvor EU efter planen skal være klimaneutral. Tilbage står nu det sværeste: at gøre planerne til virkelighed.

Læs DR’s artikel ’Kæmpe klimaaftale i Esbjerg kan booste dansk økonomi, men byder også på store udfordringer’ og gennemgå følgende:

1. Snak i gruppen: hvad handler artiklen om, og hvad indebærer aftalen fra Esbjerg?
2. Identificér: relevante aktører og interessenter (fx formelle institutioner, politikere, civilsamfund)
3. Diskutér: hvilke interesser er der på spil og for hvem, og hvilke problemstillinger er der forbundet med aftalen

Øvelse 2: Power-to-X

Allerede nu kommer en del af Danmarks produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder som vind og sol. Der er dog en udfordring med at lagre energien, der skal løses, hvis hele samfundet skal omstilles til grøn energi og køre rundt også på dage, hvor vinden ikke blæser. Samtidig er der dele af samfundet, der ikke kan fungere på el – her skal der andre typer energi til. Power-to-X er det store håb i forhold til at løse disse udfordringer og bidrage til at nå Danmark og EU’s klimamål i 2030 og 2050.

Illustration der viser de enkelte dele af Power-to-X. Illustration: Energinet 2020

Se DTU’s video ’Hvad er Power-to-X?’ og eventuelt også Zetlands video ’Sådan fungerer Power-to-X’, læs pressemeddelelsen fra Esbjerg Kommune og besvar spørgsmålene:

• Hvad er Power-to-X?
• Hvilke muligheder rummer teknologien?
• Hvilke udfordringer bliver der nævnt i videoerne?
• Hvilken rolle kan Esbjerg komme til at spille i forhold til Power-to-X udviklingen?

Øvelse 3: Energiøer i Nordsøen og Østersøen

Med klimaaftalen indgået i juni 2020[1] besluttede partierne blandt andet, at der skal opføres to såkaldte energi-øer i Danmark – en i Nordsøen og en i Østersøen. Ifølge aftalen skal øerne sikre, ”at Danmark i de kommende år kan elektrificere flere dele af samfundet og samtidig bidrage til, at alle danske husstandes og virksomheders strømforbrug er dækket af grøn strøm. Strømmen fra energiøerne kan desuden eksporteres til vores nabolande og dermed bidrage til den grønne omstilling i Europa. På sigt skal energiøerne kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne denne grønne strøm til for eksempel grønne brændstoffer (gennem såkaldt ”Power-to-X”).”[2]

Illustration af mulig, kunstigt inddæmmet energiø i Nordsøen på 3 GW. Kilde: Energistyrelsen

Hvad er energiøer og hvad skal de kunne? Se DTU’s video ’Hvad er en energiø?’, læs eventuelt Energistyrelsens faktaside om energiøerne og besvar spørgsmålene:

• Hvad er en energiø?
• Hvad er mulighederne ved energiøerne?
• Hvilke udfordringer er der ved energiøerne, og kan I komme i tanke om andre mulige problemstillinger forbundet med energiøerne?

[1] Aftale indgået mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet

[2] Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

I Region Syddanmark findes der en række steder, der kan danne afsæt for en snak om karrieremuligheder og en faglig diskussion om EU’s initiativer og lovgivning i forhold til den grønne omstilling og klima. For eksempel:

Ærø EnergyLab

Ærø EnergyLab er det kontor, som administrerer og informerer om Ærø Kommunes nye initiativer og projekter på området for vedvarende energi – herunder blandt andet el-færgen Ellen, fjernvarme og vindenergi. Interesserede undervisere er velkomne til at kontakte projektleder Halfdan Abrahamsen.

Karrieremuligheder/relevante profiler: klimakoordinator, presse, kommunikation, projektledelse, klimaingeniør, klimatilpasning.

Marstal Fjernvarme

Marstal Fjernvarme er et andelsselskab fra 1962, der producerer varme til 1600 forbrugere i Marstal på Ærø.
50-55 % af varmeproduktionen kommer fra solens energi – helt konkret fra et solvarmeanlæg, der består af 33.365 m2 terrænmonterede solfangere med tilknyttede varmtvandslagertanke.

Karrieremuligheder/relevante profiler: ingeniør, projektledelse, VVS, ledelse.

Green Skills

Green Skills er en formaliseret samarbejdsramme mellem en række erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesaktører i Esbjerg og det sydvestjyske område, hvorudfra der igangsættes en række forskellige initiativer som kan bidrage til at understøtte adgangen til kvalificeret arbejdskraft til grønne omstilling på kort og lang sigt. Dette indbefatter bl.a. oplæg og foredrag om job- og uddannelsesmuligheder i relation til den grønne omstilling samt arrangementer og rundtur på Esbjerg Havn og de virksomheder som løser opgaver i forhold til den del af den grønne omstilling som har udgangspunkt i på Nordsøen og på Esbjerg Havn.

Green Skills har et stort netværk blandt virksomheder og øvrige aktører i relation til den grønne omstilling, og vil kunne formidle kontakt til disse, såfremt der er bestemte ønsker eller behov i forhold til interesseområder. Interesserede undervisere er velkomne til at kontakte Kenneth Lehm Nordestgaard.

Karrieremuligheder/relevante profiler: læs mere her.

Sub C

Sub C Partner har hjemme på Esbjerg Havn og er en international leverandør af innovative tjenester og produkter til offshore-industrien, herunder til vindmølle- og Power-to-X-industrien.

Karrieremuligheder/relevante profiler: software ingeniør, projektledelse, smed, salg, offshore, HR, økonomi, ledelse, ingeniør, marketing, mulighed for praktik.

Kolding Kommune

I Kolding Kommune er der en lang række initiativer i gang, der skal bidrage til den grønne omstilling og bæredygtighed. Et af dem er EU-projektet FUSILLI – Food2030 i Kolding, der har til formål at indsamle og dele viden, som skal være med til at udvikle et mere bæredygtigt fødevaresystem. Derudover kan man blandt andet komme på besøg i Bæredygtighedshuset, der er Kolding Kommunes nye knudepunkt for bæredygtighed og grøn omstilling. Læs mere om Kolding Kommunes bæredygtighedsstrategi. Interesserede undervisere er velkomne til at kontakte projektleder Helle Fuglsang Vilsbøll.

Karrieremuligheder/relevante profiler: klimatilpasning, master i bæredygtig og sikker fødevareproduktion, projektledelse, kommunikation, studentermedhjælper, mulighed for praktik.