En af grundende til den høje ungdomsarbejdsløshed, især i Sydeuropa, er bl.a. de rigide ansættelses- og fyringsforhold, som gør at det er nærmest umuligt at fyre ansatte, når først disse er blev ansat. Dette gør arbejdsgiverne yderst tøvende over at ansætte unge. Ungdomsarbejdsløsheden har dog ikke gået EU’s næse forbi og man har prøvet sætte flere tiltag i vandet.
Hvis de sydeuropæiske økonomier kommer i gang igen, og firmaerne begynder at ansætte, står de unge arbejdsløse dog ikke nødvendigvis forrest i køen. De fleste firmaer vil hellere ansætte nyuddannede med den nyeste viden eller folk, der har erfaring fra andre jobs. På den måde risikerer unge i 20’erne at få problemer med overhovedet at komme ind på arbejdsmarkedet. Mange sydeuropæiske unge har, især under den økonomiske krise omkring 2010’erne, da også valgt at forlade deres hjemland for at søge arbejde andre steder. Her har især Nordeuropa og Tyskland været mål for de unge.
Arbejdsløsheden har på papiret været faldende de seneste år op til corona-pandemien, men mange mennesker bliver i dag ansat i midlertidige stillinger, eller på korttidskontrakter. Selvom de ikke fremstår som arbejdsløse i statistikerne, er de derfor heller ikke sikrede fast arbejde, og det giver usikkerhed og dårlige muligheder for at planlægge fremtiden.
Nøglebegreber:
Arbejdsmarked, arbejdsløshed, finanskrise, unge, fri bevægelighed, corona-pandemi.