Putin har gang på gang benægtet Ukraines eksistens som selvstændigt land. Efter Rusland gik ind i Ukraine i februar 2022, anmodede Ukraine hurtigt om EU-medlemskab. I 2022 fik de status som kandidatland, og i 2023 kom de endnu tættere på et medlemskab, da statslederne i EU besluttede sig at indlede tiltrædelsesforhandlinger. Men kan Ukraine blive en del af EU, når de kæmper med massiv korruption og et svagt retsvæsen? Det er spørgsmålet, mange statsledere stiller sig selv, men samtidig er dette ikke bare et økonomisk eller juridisk spørgsmål. Det er også et spørgsmål om geopolitik. EU vil ikke miste Ukraine til Rusland.
“Ukraines fremtid er i Den Europæiske Union” sagde Ursula Von Der Leyen, kommissionsformand i EU. Hun fremhæver den demokratiske og geopolitiske vigtighed af at få Ukraine med i EU. Dette var især på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Her blev EU rystet og begyndte at tænke geopolitisk med henblik på at sikre EU’s grænser og eventuelt udvide dem, så lande udenfor EU ikke søger mod Rusland for sikkerhed og frihandel.
Derudover spiller spillover-effekten også en rolle i den positive indstilling overfor Ukraine som medlem af EU. Denne effekt forklarer, at hvis man arbejder sammen på et område, bliver man nok også nødt til at arbejde sammen på flere områder, da de er flyder ind i hinanden som eksempelvis menneskerettigheder og flygtningepolitik. Ukraine har allerede tætte bånd til EU. For ca. 10 år siden indgik de en handelsaftale, hvor de gradvis blev inkluderet i EU’s indre marked, samt at de fik visumfri adgang til EU. Hvis Ukraine bliver medlem af EU, kan EU også være med til at trække Ukraine op på et velstandsniveau, hvor de har råd til at købe vores produkter som eksempelvis Novo Nordisk’ medicin WeGovy.
Hvis EU udvider, ville det ikke være første gang. EU er blevet udvidet syv gange, og den mest omfattende udvidelse var i 2004, hvor 10 nye lande blev medlemmer efter mange forhandlinger på et stort EU-topmøde i København i 2002. Her blev københavnerkriterierne indført, der skulle sikre retningslinjer for optagelsen i EU, og som i høj grad fokuserede på, at landet skulle være demokratisk. Dog var to af de lande, der blev optaget i 2004, Polen og Ungarn, som sidenhen har voldt EU store problemer ved at gradbøje de demokratiske spilleregler. Derfor er man også ekstra forsigtige denne gang. Ukraine ville også være det fattigste land, man nogensinde har taget ind i EU, og det ville koste de nuværende medlemslande dyrt at betale eksempelvis landbrugsstøtte og genopbygning i Ukraine.
Så er det en god idé at give Ukraine fuldt medlemskab af EU? Det afhænger af om man argumenterer ud fra geopolitiske, økonomiske eller demokratiske argumenter.