I en tid med knas i handelsrelationerne med USA og Kina sætter EU turbo på forhandlinger om nye frihandelsaftaler – herunder med lande i det globale syd såsom Mercosur-landene Brasilien, Argentina, Uruguay, Paraguay og snart Bolivia. Efter 25 års forhandlinger indgik EU og Mercosur-landene derfor den 6. december 2024 en frihandelsaftale, der har til formål at reducere toldsatser og fremme handel.
Aftalen er omdiskuteret, har været længe undervejs og er endnu ikke implementeret, fordi der er mange modsatrettede interesser på spil for de involverede parter. Fra et europæisk perspektiv rummer aftalen et stort økonomisk potentiale, da det vil give europæiske producenter af f.eks. biler, vin, tekstiler og IT-produkter fordelagtige handelsvilkår i Mercosur-landene. Derudover vil den give EU adgang til eftertragtede varer som billigere landbrugsvarer og litium til batterier, der skal sikre den grønne omstilling i EU.
Samtidig frygter europæiske landmænd konkurrencen fra brasilianske og argentinske kødproducenter, der ikke skal leve op til samme miljømæssige krav som europæiske producenter.
Fra et latinamerikansk perspektiv rummer aftalen et stort økonomisk potentiale ved at give landene bedre mulighed for at afsætte deres varer på et eftertragtet europæisk marked. Men kritikere af aftalerne advarer om, at de vil medføre store miljø- og klimamæssige konsekvenser og blandt andet risikere at forværre skovrydning i Amazonas og skubbe klimamålene længere ud af syne. Kan EU skrive under på en frihandelsaftale med for eksempel Mercosur-landene og samtidig profilere sig som global frontløber i kampen mod klimaforandringerne?
Forhandlingsprocessen omkring aftalen kritiseres desuden for at mangle gennemsigtighed og for ikke at have inddraget relevante aktører såsom repræsentanter fra den oprindelige befolkning og små landbrug, som man mener, at aftalen vil få store konsekvenser for. Kritikere mener, at aftalen vil øge den økonomiske ulighed og vil medføre store miljø- og klimamæssige konsekvenser.
Aftalen Det helt store spørgsmål er, om det er muligt at forhandle en frihandelsaftale, der balancerer både økonomisk vækst og sociale og miljømæssige hensyn. Og hvis ikke, hvem er det da, der vinder og taber på EU’s frihandelsaftale med Mercosur?