EU’s direktiv 57/2001 er et eksempel på, hvordan EU forsøger at bekæmpe ulovlig indvandring til Europa. Direktivet pålægger transportselskaber at betale returbilletten for passagerer, der ikke opnår opholdstilladelse i modtagerlandet. I praksis betyder det, at private fly- og færgeselskaber ikke lader asylansøgere købe almindelige billetter, fordi de ikke har opholdstilladelse forud for rejsen.
Uden lovlige flugtruter til Europa har asylansøgere ingen anden reel mulighed end at stole på menneskesmuglere og betale en mangedoblet pris for transporten til Europa, sammenlignet med hvad det ville koste, hvis asylansøgere kunne købe en standard flybillet. Yderligere skaber det gråzoner for, hvornår man er frivillig, humanitær som hjælper folk og såkaldt menneskesmugler.
EU’s strategi bliver kritiseret for at stå i modsætning til FN’s Flygtningekonventionen og menneskerettighederne. Det er en menneskeret at søge om asyl og beskyttelse fra forfølgelse. Flygtningekonventionen slår fast, hvem der har ret til beskyttelse, og pålægger et land at behandle asylansøgninger fra mennesker på flugt, uafhængigt af om de har indrejsepapirer eller ej – dette kan dog komme i uoverensstemmelse med Dublin-forordningen, som siger at asylbehandlingen skal finde sted i det land, som asylansøgeren først søger asyl i.
Nøglebegreber: menneskesmugling, Flygtningekonventionen, asylansøger, flygtning, grænsekontrol, menneskerettighederne, EUROPOL