Sådan gør du: Læs teksten herunder, gå på opdagelse i kilderne og besvar til sidst spørgsmålene til højre.
Før år 2020 talte man næsten ikke om kunstig intelligens (AI) på europæisk plan. Siden har udviklingen været eksplosiv og det står efterhånden klart, at der både er et enormt potentiale og nogle svimlende risici ved udbredelsen af AI. Derfor ønsker EU at regulere området, så teknologien ikke ender med at få negativ indflydelse på 450 millioner europæere.
Få for år siden talte politiet eksempelvis varmt for brugen af AI-systemer, der via et netværk af videokameraer – online og offline – kan genkende ansigter og rapportere om, hvad kriminelle laver. Kina havde allerede brugt sådanne systemer i årevis, men ikke kun for at fange kriminelle. Den kinesiske regering havde i stedet brugt AI til at tracke og slå ned på en bestemt etnisk minoritet, hvilket var i direkte modstrid med menneskerettighederne. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan teknikken kan bruges til undertrykkelse af hele befolkningsgrupper. Derfor trak EU straks i håndbremsen for ansigtsgenkendelse selv om det sandsynligvis kunne gøre politiarbejdet meget mere effektivt.
EU står dog overfor en teknologi, der efterhånden udvikler sig hurtigere, end man kan nå at lovgive. Og politikerne vil gerne undgå at være for strikse og dermed bremse mulighederne for økonomisk vækst og effektivisering. AI kan således booste mange områder: Design, informationskampagner, indhold på sociale medier, fabriksproduktion og meget mere. Spørgsmålet er, hvordan man finder den bedste balance mellem etik, sikkerhed og profit?