Græsk-tyrkisk konflikt i Middelhavet
Sådan bruger du temapakken: Læs introteksten herunder samt artiklerne i fold-ud menuen. Derefter kan du svare på spørgsmålene individuelt eller i en gruppe.
Grænsen mellem to landes maritime økonomiske zoner (EEZ) er landene aldrig kunnet blive enige om. Cypern er tilmed heller ikke anerkendt af Tyrkiet og i 2019 borede Tyrkiet efter olie i et omstridt farvand ved Cypern. Om man ser på situationen fra et realistisk eller et idealistisk perspektiv, kan man ikke komme udenom, at staters geopolitiske interesser også har bundet i interessen for råstoffer som olie, kul og gas. Stater har historisk ofte indsat militæret for at sikre sig adgang til områder, hvor der kunne udvindes råstoffer og dermed opnås en bedre geopolitisk situation. Af samme grund ønskede USA’s præsident i 2019 at købe Grønland.
De Forenede Nationer har lavet regler om retten til havet med en havretskonvention i 1982, men Tyrkiet har dog aldrig været tilfreds med reglerne over opdelingen Middelhavsområdet og derfor heller ikke underskrevet havretskonventionen. De fleste EU-lande bakker op om Grækenlands ret til området, mens Libyen har indgået en kontroversiel aftale med Tyrkiet om, at fordele havbunden og derfor har Tyrkiet kategoriseret Libyen som naboland. Frankrig, derimod, støtter Grækenland i denne sag og den franske præsident Emmanuel Macron har nu tilbudt, at støtte Grækenland sikkerhedspolitisk med salg af 18 kampfly.
Hvad der frygtes er, at denne geopolitiske strid eskalerer til en væbnet konflikt og det sætter EU i et svært dilemma. EU-lederne har debatteret om man bør sanktionere Tyrkiets banksektor, som i forvejen har sine udfordringer. Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har udtalt, at EU bør forholde sig neutralt i denne konflikt og bør være ‘upartisk’. Situationen sætter EU i klemme, da Tyrkiet er værter for over 3 millioner flygtninge og kan true med at lade dem vandre ind i EU. Da både Tyrkiet og Grækenland er medlemmer af militæralliancen NATO er det uvist, hvem man skal hjælpe i tilfælde af krig. På den anden side er Grækenland et medlemsland og forventer en vis opbakning fra EU. Om EU kan gennemføre en diplomatisk strategi, der kan forebygge åben konflikt kan kun tiden vise.