Tusindvis af georgiere går regelmæssigt på gaden for en europæisk fremtid fremfor en russisk. Trods politiets vandkanoner og tåregas står de fast med EU-flaget i hånden. 80% af befolkningen mener, at Georgien burde være en del af EU, og i december 2023 kom de tættere på denne drøm. Der blev Georgien optaget som officiel kandidat til EU-medlemskabet.
Efter Ruslands invasion af Ukraine ser både EU og Ruslands nabolande anderledes på udvidelsespolitikken. Nogle siger, EU er forandret for altid, og udvidelse er en nødvendighed for, at landene ikke falder i russiske hænder. Dog er der andre, der mener, EU skal stå fast på sine principper og sørge for, at Georgien og alle andre kandidatlande lever 100% op til de krav, EU selv har fastsat. Men dette måske en geopolitisk OG demokratisk mulighed? Kan EU styre Georgien i en mere demokratisk retning, eller er Georgien en trussel mod EU’s demokrati og økonomi?
“Nu ansporer historien os til at arbejde på at fuldende Den Europæiske Union”. Sådan udtalte Ursula von der Leyen i hendes State of the Union tale i 2023. Med denne tale understregede hun, at EU burde udvide af geopolitiske grunde. Ingen europæiske lande skal søge mod Rusland for sikkerhed og frihandel i stedet for EU, da de så med al sandsynlighed vender sig mod EU og bliver mere udemokratiske. Georgien fik kandidatstatus til at være EU-medlem i december 2023, og det rejser spørgsmålet: Bør Georgien blive en del af EU?
Hvis EU udvider, ville det ikke være første gang. EU er blevet udvidet syv gange, og den mest omfattende udvidelse var i 2004, hvor 10 nye lande blev medlemmer efter mange forhandlinger på et stort EU-topmøde i København i 2002. Her blev københavnerkriterierne indført, der sætter barren for, hvad et land skal leve op til for at kunne blive EU-medlem – for eksempel i forhold til demokrati, korruption, økonomi og mindretal. Dog har to af de lande, der blev optaget i 2004, Polen og Ungarn, siden voldt EU store problemer ved at gradbøje de demokratiske spilleregler.
Georgien lever endnu ikke op til københavnerkriterierne og er et dybt splittet land. Det har været et uafhængigt land siden Sovjetunionens fald i 1991, men består af tre folkefærd, hvor spændingerne mellem dem er, og har været, høje. Derfor var det også let for Rusland at besætte 20% af Georgien i 2008 på en, blot 5-dages, lynkrig. I dag er den del stadig besat, og Georgien er nu splittet mellem Rusland og EU, da de grænser op til Rusland og skal navigere mellem hensynet til den militære trussel fra Rusland og en tættere relation til EU.
Regeringen ledes i 2024 af partiet Georgiens Drøm, som kontrolleres af landets rigeste oligark, Bidzina Ivanishvili, hvis rigdom primært stammer fra Rusland, og derfor kan regeringen siges at handle i Ruslands interesser, da det også er deres egne. Dog vil omkring 80% af befolkningen gerne med i EU. EU kunne trække Georgien i en mere vestlig retning – både værdimæssigt og økonomisk. Økonomisk kunne EU potentielt trække Georgien op på et velstandsniveau, hvor de har råd til at købe vores produkter og få en strategisk allieret i Kaukasus – mellem Iran, Tyrkiet og Rusland. EU må dog gøre op med sig selv, om det er det værd. Det vil koste de nuværende medlemslande dyrt at betale eksempelvis landbrugsstøtte og støtte til regional udvikling. Korruptionen er blevet lavere, men Georgien har stadig store udfordringer med dette og ligger nr. 53 på listen over de mindst korrupte lande.
Så er det en god idé at give Georgien medlemskab af EU? Det afhænger af om man argumenterer ud fra geopolitiske, økonomiske eller demokratiske argumenter.