Se videoen nedenfor og læs artiklerne i fold-ud menuen om tre cases, hvor EU’s fire friheder har skabt debat. Brug denne viden til at arbejde med spørgsmålene i den gule boks til højre.
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor det er så nemt at bestille tøj fra Italien, tage på udveksling i Spanien eller få et job i Tyskland? For mange borgere i EU virker det helt naturligt. Men det skyldes i høj grad EU’s fire friheder: fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer.
De fire friheder betyder, at varer kan sælges uden told mellem EU-lande, at virksomheder frit kan tilbyde deres service i andre lande, at penge kan investeres på tværs af grænser, og at borgere kan rejse, arbejde og studere, hvor de vil i EU. Tilsammen skaber det EU’s indre marked. EU’s indre marked fremhæves ofte som noget, der har ført til:
- Mere handel mellem EU-landene
- Lavere priser på en række varer
- Bedre muligheder for både virksomheder og borgere.
Men de fire friheder har også været genstand for kritik. Flere medlemslande har for eksempel kritiseret, at den frie bevægelighed for arbejdskraft kan lægge pres på lønninger og arbejdsforhold i lande med højt lønniveau, fordi arbejdstagere fra lavtlønslande er villige til at flytte rigere lande og arbejde for en lavere løn. Social dumping er, når udenlandsk arbejdskraft laver opgaver i f.eks. Danmark til en lavere løn og ringere arbejdsvilkår end deres danske kolleger, hvilket ifølge kritikere kan presse det generelle lønniveau nedad på tværs af EU. Nogle lande mener derfor, at man i EU bør lave ensartede regler om løn og arbejdsvilkår på tværs af alle medlemslande og for eksempel indføre en bestemt mindsteløn. Det ønsker lande som Danmark dog ikke: her har vi den danske model for arbejdsmarkedet, hvor løn og arbejdsvilkår primært aftales mellem arbejdstagere og arbejdsgivere uden indblanding fra staten.
Den frie bevægelighed for kapital har også vist sig at skabe udfordringer. På grund af den frie bevægelighed for kapital kan virksomheder flytte deres produktion til lande med lavere selskabsskat eller færre regler. Dette kan føre til konkurrence mellem EU-landene om at tiltrække virksomheder ved at sænke selskabsskatten eller lempe regler, hvilket kan gå ud over velfærden, fordi staten så får færre penge til fx skoler, hospitaler og ældrepleje.
Et eksempel på dette er Apple, som flyttede dele af virksomheden til Irland for at betale mindre i skat, da Irland har lave selskabsskatter for at tiltrække internationale virksomheder og skabe arbejdspladser. Dette har dog samtidig skabt debat om, at store virksomheder udnytter forskelle i skatteregler mellem EU-landene, hvilket kan skabe ulighed.