Sådan bruger du temapakken: Læs introteksten herunder samt artiklerne i fold-ud menuen. Derefter kan du svare på spørgsmålene individuelt eller i en gruppe.
Arktis er i de seneste år blevet et nyt storpolitisk konfliktområde. Klimaforandringer åbner op for nye sejlruter og skaber muligheder for udvinding af kritiske råstoffer i området såsom litium til batterier og grafik til stålproduktion. Det har styrket Arktis’ strategiske og økonomiske betydning. I 2019 foreslog USA’s præsident Donald Trump, at USA skulle overtage Grønland. Trump gentog ønsket i 2024 og igen i januar 2026. Trump begrunder sin interesse i at erhverve Grønland med USA’s nationale sikkerhed og med behovet for at forhindre russisk og kinesisk indflydelse i Arktis. Dette har skabt tvivl om Danmarks historisk stærke bånd til USA og den eksisterende verdensorden, hvor man ikke uden videre kan købe andre lande. Trumps udtalelser har også skabt et stort pres på Grønland, der som land overvejer dets alliancer i lyset af stormagternes voksende interesse.
Grønland er i dag en selvstyrende del af Kongeriget Danmark, og grønlændere er danske statsborgere og dermed også EU-borgere. Grønland er dog ikke medlem af EU, da Grønland meldte sig ud af EU efter en folkeafstemning i 1985. Siden har Grønland haft en særlig status som såkaldt OLT-land (oversøisk lande og territorier). EU og Grønland samarbejder på en række områder, herunder fiskeri og uddannelse, og i 2024 åbnede EU-Kommissionen for første gang et kontor i Grønland for at styrke samarbejdet. Trumps ønske om at overtage Grønland har øget EU’s interesse for Grønland. EU-Kommissionen foreslår også en fordobling af EU’s økonomiske støtte til Grønland. Flere og flere Grønlændere ønsker nu også et tættere partnerskab med EU. En meningsmåling foretaget i december 2024 viste, at 60% af de adspurgte Grønlændere ville stemme ja til EU-medlemskab, hvis der blev afholdt en ny folkeafstemning, mens 40% ville stemme nej til EU-medlemskab.
De politiske partier i Grønland er dog skeptiske overfor ideen om, at Grønland genindtræder i EU. Nogle grønlandske politikere fremhæver det store administrative arbejde, hvis Grønland skulle indføre alle EU’s regler og direktiver. Samtidig ønsker mange i Grønland fortsat at styrke grundlaget for, at Grønland i fremtiden kan blive en selvstændig stat. En meningsmåling fra januar 2025 viste, at 56% af de adspurgte Grønlændere ville stemme ja til selvstændighed, hvis der blev afholdt folkeafstemning om spørgsmålet. Et selvstændigt Grønland ville få større selvbestemmelse over f.eks. udenrigspolitik og internationale alliancer, områder der i dag varetages i samarbejde med Danmark.
For EU udgør Trumps ønske om kontrol over Grønland et brud i forholdet mellem EU og USA. I januar 2026 fremsatte Trump trusler om brug af militærmagt og økonomisk told, der skulle sikre USA’s overtagelse af Grønland. Disse trusler er siden blevet trukket tilbage, men den anspændte situation mellem Grønland, Danmark og USA fortsætter. Flere EU-lande har demonstreret tydelig solidaritet med Danmark og Grønland. Frankrig har f.eks. åbnet et konsulat i Grønland i februar 2026. Hvordan forholder EU sig til den anspændte situation? Og kan EU balancere mellem at bevare en stærk alliance med USA og samtidig varetage sine egne interesser i Grønland?