En af de institutioner som har udviklet sig mest siden det europæiske fællesskabs begyndelse, er EU-Parlamentet. EU-Parlamentet blev etableret i 1952, hvor det bestod af 78 medlemmer, som blev valgt fra landenes nationale parlamenter. Magt havde de dog ikke meget af. Medlemmerne skulle høres, som rådgivende, når der blev truffet politiske beslutninger, men de kunne ikke selv vedtage love.

Først fra 1979 blev medlemmerne af EU-Parlamentet valgt direkte af den europæiske befolkning. Mange mente dog stadigvæk, at Parlamentet mest af alt var en snakkeklub. Storbritanniens daværende premierminister Margaret Thatcher kaldte det i starten af 1980’erne for et “Mickey Mouse parlament”.

Med Maastricht- og Lissabontraktaterne har EU-Parlamentet fået reel magt. EU-parlamentet har bl.a. fået ligestilling vedrørende godkendelse af budgetter, de godkender og kan vælte EU-Kommissionen ved at stille mistillidsvotum og kan indbringe sager for EU-Domstolen. De har dog endnu ikke mulighed for selv at stille lovforslag – men de fleste lovforslag skal både igennem Ministerrådet og EU-Parlamentet, for at blive godkendt, hvilket har givet EU-Parlamentet relativt mere magt på bekostning af Ministerrådet.

Nu går snakken også på fælles partilister på tværs af medlemslandene med samme valgprogram for at skabe et ægte europæisk EU-Parlament. Om de nationale interesser kan overkommes, må tiden vise. Der er valg til Parlamentet hvert femte år, og næste valg finder sted i 2024.

Nøglebegreber: Demokrati, EU-Parlamentet, selvbestemmelse, demokratisk underskud, Kommissionen, lovgivning

Artikler

Europaparlamentet
Artikel, danmarkshistorien.dk, august 2011
Artiklen giver et kort, men godt overblik over EU-Parlamentets historie.

Historien om et marked, der blev til mere
Artikel, NOTAT, januar 2014
Artiklen opridser kort EU’s historiske udvikling med fokus på EU’s demokratiske udfordring og Parlamentets rolle.

Fra fredens projekt til demokratisk udfordring
Analyse, NOTAT, august 2013
Essay, der med et historisk udgangspunkt diskuterer EU’s demokratiske udfordring.

Tre problemer i debatten om EU’s demokratiske underskud
Artikel, Djøf forlag, november 2016
Artiklen belyser problematikken i debatten om EU er et demokratisk underskud.

Er der plads til folket i folkestyret?
Interview, NOTAT, august 2013
Interview med en demokratiforsker omkring, hvem der deltager og ikke deltager i den politiske debat omkring EU.

Sådan vedtages en lov i EU
Artikel, NOTAT, januar 2014 , s. 6-7
Oversigtsartikel, der kort og præcist forklarer, hvordan lovgivningsproceduren fungerer i EU.

Alternativet vil være en del af noget større på EU-plan
Artikel, Altinget, april 2018
Der er igangsat et paneuropæisk projekt, med den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis i spidsen. Planen er at skabe en fælles europæisk platform, ved valget i 2019.

Læs mere i lærebøgerne

EU’s udfordringer – en casebaseret grundbog om EU, Lars Frederiksen (2020) 

  • Hvor demokratisk skal EU være?, s. 64-70

Europas svære fællesskab, Jacob Langvad (2020) 

  • Europa-Parlamentet – en vinder med ømme punkter, s. 26-36

Links

EU-Parlamentet
Link, Folketingets EU-oplysning, 2020
Video med indsigt i EU-Parlamentet

Europa-Parlamentet
Link, Folketingets EU-oplysning, maj 2020
Artikel med information om EU-Parlamentet

Om Parlamentet
Europa-Parlamentets officielle hjemmeside
På Europa-Parlamentets officielle hjemmeside beskriver de Parlamentets organisation, formand, historie med videre.

Parlamentet i denne uge: Særlig plenarsession om corona-tiltag
Link, Europa-Parlamentet, Marts 2020
EU-Parlamentets mening om EU’s corona-tiltag

Hvordan organiserer europaparlamentarikerne sig i Europa-Parlamentet
Artikel, Folketingets EU-oplysning, Oktober 2019
Artikel med overblik over, hvordan EU-Parlamentarikere organiserer sig i EU-Parlamentet.