EU-Kommissionen er den udøvende magt i EU-systemet. Med lidt god vilje kan man sige, at EU-Kommissionen er EU’s regering, styret af en regeringschef, eller i dette tilfælde en kommissionsformand.

Det betyder, at det er Kommissionen, der har initiativretten til at fremlægge nye lovforslag, som så skal behandles i Rådet og i EU-parlamentet.

Sådan bruger du temapakken: Læs introteksten herunder samt artiklerne i fold-ud menuen. Derefter kan du svare på spørgsmålene individuelt eller i en gruppe.

Kommissionen er en forholdsvis ny institution i EU. Under Kul- og stålunionen (oprettet 1952) hed det ikke Kommissionen, men Den høje Myndighed og havde betydelig mindre magt end i dag. I takt med EU’s integration har Kommissionen fået mere magt. Siden 2019 har Ursula von der Leyen fra Tyskland været formand for Kommissionen.

Kommissionen varetager mange af de samme funktioner, som regeringen gør i Danmark, men der er også forskelle. Kommissionen må bl.a. ikke stemme om egne forslag, men kun fremsætte dem, hvorefter de behandles af Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Ydermere må Kommissionen ikke udpege nye kommissærer uden Europa-Parlamentets samtykke.

De 27 kommissærer har hver deres kompetenceområde, hvor der er én kommissær fra hvert medlemsland. F.eks. har der været meget fokus på den danske kommissær, Margrethe Vestager, som er ledende næstformand og kommissær for digital omstilling og konkurrence, da hun går i clinch med internationale virksomheder (som Apple og Google), for at sikre den fri konkurrence inden for det indre marked. 

Kommissærerne sidder fem år ad gangen, og de fleste af dem har tidligere været ministre i deres egne lande. Det er kommissærernes pligt at arbejde for EU’s fælles interesser, hvilket de også skriver under på ved tiltrædelse, det vil sige, uafhængige af nationale interesser. Kommissionen indhenter information ved at holde kontakt til lobbyister, interessegrupper og ikke-statslige organisationer.

Kommissærerne mødes en gang om ugen og tager beslutninger med simpelt flertal. Kommissionen har til opgave, at være ‘traktaternes vogter’ og hvis traktaterne ikke bliver overholdt, har kommissionen også mulighed for, at starte en sag ved EU-domstolen. Til sidst men ikke mindst, forvalter Kommissionen også EU-budgettet.

Da Kommissionen varetager mange opgaver, er der til stadighed politiske kampe mellem medlemsstaterne og EU-parlamentet, om hvem der har ret til at bestemme hvem den kommende kommissionsformand skal være. Om det skal være de direkte folkevalgte til EU-parlamentet eller de indirekte folkevalgte via nationale valg.

Artikler

Europa-Kommissionen
Faktablad, Europa.eu, februar 2020
Faktabladet oplyser om Kommissionens historie, opgaver og funktionsmåde.

Jaqcue Delors
Opslagsværk, Den Store Danske, 2020
Siden handler om daværende kommissionsformand Jacque Delors og hans karriere inden og udenfor EU.

Politisk mytteri eller bare den helt forkerte kandidat? EU-politikere strides om ny kommissionsformand
Artikel, Altinget, juni 2019
Artiklen handler om valget af den nye kommissionsformand. 

Margrethe Vestager – Denmark’s EU ‘tax lady’ taking on corporate giants
Artikel, BBC, juli 2018
Artiklen handler om Margrethe Vestager, hendes karriere og hvilket arbejde hun har udført for kommissionen.

EU’s budget for 2020
Artikel, Det Europæiske Råd, September 2020
Denne side omhandler EU-budgettet for 2020.

Sådan udnævnes EU – Kommissionen
Artikel, EU-oplysningen, April 2020
Kort artikel, der på overskuelig vis forklarer, hvordan EU-Kommissionen bliver udnævnt.

EU’s folkevalgte vil udpege den næste kommissionsformand
Artikel, Altinget, februar 2018
Artiklen handler om de folkevalgte i EU-parlamentet, som også ved næste valg vil udpege kommissionsformanden via spitzenkandidat proceduren, hvilke betyder at den gruppe som får flest stemmer ved EP-valget, har ret til at vælge kommissionsformanden, for de næste 5 år.

Konservativ skideballe til Tusk: Ingen respekt for Europa-Parlamentet
Artikel, DR, juli 2019
Artiklen handler om, at kristenkonservative europaparlamentarikere er utilfredse med forhandlingerne om EU’s kommissionsformand.

Læs mere i lærebøgerne

EU’s udfordringer – en casebaseret grundbog om EU, Lars Frederiksen (2020)

  • Må medlemslande trodse EU’s værdigrundlag, s. 195-202 
  • Hvordan træffer EU beslutninger?, s. 41 

EUropa på vej, Mads Christian Dagnis Jensen & Julie Hassing Nielsen (2011)

  • Hvad laver Kommissionen?, s. 55

Europas svære fællesskab, Jacob Langvad (2020)

  • EU-Kommissionen – det store maskinrum, s. 20-25  
  • Det Europæiske Råd og Ministerrådet- statschefernes og ministrenes arena, s. 24- 28  
  • EU-Domstolen – diskret og kontroversiel magtfaktor, s. 29