I marts 2016 indgik EU en aftale med Tyrkiet om at styrke EU’s ydre grænser for at få antallet af asylansøgere ned og få mere kontrol med indvandrere, der kommer til Europa.
Aftalen med Tyrkiet kan kaldes et en-til-en-program. Det er besluttet, at Tyrkiet skal tilbagetage alle nye asylansøgere, som sejler illegalt til de græske øer, mod at EU modtager en anden flygtning, der ikke har prøvet at krydse grænsen, til gengæld. Indtil videre har EU betalt Tyrkiet 45 milliarder kroner og i tillæg åbnet op for forhandlingerne om visum-fri indrejse for tyrkere til hele EU – og på sigt tyrkisk medlemskab i EU. Der har dog været stilstand i aftalens sidste dele, bl.a. på grund af Tyrkiets præsident Erdogans stramme greb om magten, efter det mislykkedes kup i 2016.
EU har også vedtaget, at flygtninge skal omfordeles i hele EU, men på grund af retsforbeholdet er Danmark ikke en del af denne omfordeling.
Officielt overholdes aftalen mellem Tyrkiet og EU, og antallet af flygtninge, der kommer til Grækenland, er faldet markant fra 2016. I praksis er der ikke så mange nye asylansøgere, der er blevet sendt tilbage fra Grækenland til Tyrkiet. Derudover har EU kun udbetalt dele af det aftalte støttebeløb til Tyrkiet, hvilket bl.a. medførte at Tyrkiet i starten af 2020 åbnede grænserne til Europa igen, og gjorde de europæiske ledere opmærksomme på, at en gentagelse af flytningestrømmene fra 2015 let kan ske igen.
Aftalen er blevet mødt med kritik fra mange sider, blandt andet FN, Læger Uden Grænser, Amnesty og Human Rights Watch.
Nøglebegreber: Asyl- og indvandringspolitik, grænsekontrol, flygtning, visum, Tyrkiet, medlemskab i EU.